Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. januar 2019
Besvarelse af spørgsmål 156 alm. del stillet af udvalget den 11. de-
cember 2018 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Hummelgaard
Thomsen (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren bede Finanstilsynets formand David Landos uddybe sin
redegørelse til ministeren om hans involvering i kapitalforeningen In-
vestin Pro, med henblik på en forklaring på, af hvem og hvordan David
Lando er blevet "betrygget" i - som han anfører i sin redegørelse -, at ak-
tieudlånene i Nordeas fond ikke var "skattedrevne", og hvad David Lando
præcist mener med "skattedrevne" og orientere udvalget herom?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelsesformand David
Lando, der på den baggrund har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Når jeg i min redegørelse henviser til, at jeg blev “betrygget”, henviser
det til en konkret e-mail udveksling, som jeg og bestyrelsen havde med en
medarbejder i NPA (Nykredit Portføljeadministration) i forbindelse med
Swiss Equity Afdelingens opstart.
Baggrunden for denne udveksling var, at bestyrelsen var interesseret i at
forstå de aftaler, der skal forhandles på plads i forbindelse med mulighe-
derne for at foretage aktieudlån. Det var vigtigt at sikre, at der ikke kunne
forekomme tab for afdelingen eller foreningen i tilfælde af, at en modpart,
som havde lånt aktier, gik fallit.
Jeg spurgte i forbindelse med e-mail-udvekslingen også ind til formålet
med afdelingens mulighed for at foretage aktieudlån. Jeg spurgte speci-
fikt, om det var begrundet i ønsket om at tjene en smule ekstra til investo-
rerne i afdelingen ved at låne aktier ud til finansielle aktører, som ønsker
at sælge aktierne kort. Det blev bekræftet. Jeg spurgte dernæst ind til, om
der også var et skattehensyn involveret. Jeg fik at vide, at muligheden for
at foretage aktieudlån ikke havde noget at gøre med et skattehensyn, og at
det eneste skattehensyn bestod i, at en dansk investor i en dansk forening i
henhold til dobbeltbeskatningsaftalen kan søge udbytteskat refunderet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk