ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6/12-18 om Finanstilsynets formands rolle i spekulation i udbytteskat, jf. ERU alm. del - samrådsspm. AJ-AN, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

5. december 2018

Spørgsmål AJ-AN stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og

Morten Bødskov (S)

Tak for det.



. Jeg har tænkt mig at besvare jeres spørgsmål naturlig-

vis.



og det gør jeg i kronologisk rækkefølge, og starter med

spørgsmål AJ.

Ad spørgsmål AJ:

[Ministeren bedes redegøre for, om Finanstilsynets formand,

David Lando, fortsat kan bestride posten, efter at Børsen den

15. november 2018

i artiklen ”Ny udbyttesag: Finanstilsynets

formand sad i bestyrelsen for fond brugt i udbyttefinte” har

beskrevet, hvorledes David Lando sad i bestyrelsen for den ka-

pitalforening, som Nordea oprettede en fond i 2008 for at kun-

ne spekulere i tilbagebetaling af schweizisk udbytteskat]



I spørgsmål AJ , hvor jeg bliver bedt om at redegøre for,

om jeg mener, at Finanstilsynets formand David Lando

fortsat kan bestride posten, efter det er kommet frem, at

han har siddet i bestyrelsen i kapitalforeningen Investin

Pro, der oprettede en afdeling, som investerede i værdi-

papirer, der fulgte det schweiziske aktieindeks.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6/12-18 om Finanstilsynets formands rolle i spekulation i udbytteskat, jf. ERU alm. del - samrådsspm. AJ-AN, til erhvervsministeren

2/10



I marts 2008 oprettede Investin Pro således afdelingen

”Merrill Lynch Invest Swiss Equity Institutional” med

Nordea Bank Danmark A/S som investor og Merrill

Lynch som porteføljeforvalter (Swiss Equity Afdelin-

gen). Swiss Equity Afdelingen havde som investerings-

strategi, at afkastet skulle svare til det schweiziske aktie-

indeks.



Det er siden kommet frem, at Nordea brugte ejerskabet i

afdelingen til at spekulere i tilbageførsel af udbytteskat.



I forlængelse af Børsens omtale af Investin Pros aktivite-

ter, har jeg som bekendt for udvalget bedt David Lando

om at redegøre for sagen og hans rolle i den.



Jeg har modtaget David Landos redegørelse og jeg har

sendt den til Erhvervsudvalget til orientering.



Jeg lægger til grund, at redegørelsen er korrekt. Jeg ikke

har nogen oplysninger, som skulle indikere andet. Så det

må være udgangspunktet, at vi må lægge til grund det

der står i redegørelsen, som jeg og I har fået.



På det foreliggende grundlag så er det min opfattelse, at

der ikke er grundlag for at udtale kritik af David Lando,

og at der ikke er afdækket forhold som er uforenelige

med hans hverv som bestyrelsesformand for Finanstilsy-

net.

3/10



Investeringsforeningen Investin Pro og afdelingerne heri

måtte ikke deltage i eller udføre spekulationsforretnin-

ger, hvilket den eksterne revisor attesterede ikke fandt

sted. David Lando spurgte til om foreningens aktieudlån

havde et skattemæssigt sigte og blev bekræftet i, at det

ikke var tilfældet.



Han havde ikke ansvar for Nordea Bank Danmark A/S

ageren uden for Investin Pro regi og var ikke informeret

herom.



Jeg mener ikke man kan lægge David Lando til last, at

Nordea Bank Danmark A/S efter det oplyste så foretager

handlinger

–

uden for foreningens regi og uden David

Landos vidende

–

der må karakteres som skattespekula-

tion.

Ad spørgsmål AK:

[Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til at re-

gulere svingdøren mellem den finansielle sektor og den offent-

lige sektor i forlængelse af de anbefalinger, som fremgår af

Transparancy International med titlen ”Cooling-off

periods:

regulation the revolving door”]



I spørgsmål AK bliver jeg bedt om at redegøre for rege-

ringens holdning til at regulere den såkaldte svingdør

imellem den finansielle sektor og den offentlige sektor,

set i lyset af de anbefalinger, som fremgår af artiklen

4/10

”Cooling-off

periods: regulating the revolving

door”.



Inden jeg kommenterer den konkrete artikel vil jeg un-

derstrege, at jeg ser det som en styrke, at der er udveks-

ling af arbejdskraft mellem den offentlige og private sek-

tor.



Denne udveksling af arbejdskraft mellem det offentlige

og det private er bl.a. med til styrke det faglige grundlag

i begge sektorer, fordi de erfaringer og det perspektiv på

forskellige problemstillinger som man kan opnå i den

ene sektor kan være til gavn og inspiration i forhold til

løsning af problemstillinger i den anden sektor.



Det er samtidig med til at skabe en gensidig forståelse på

tværs af sektorer.



Sådanne fordele ved udveksling af personer mellem den

private og offentlige sektor, anerkendes også i den nævn-

te artikel.



Fokus i den nævnte artikel synes særligt at være på skif-

tet fra det offentlige til det private, herunder når tidligere

ministre får poster i den private sektor. Det betegnes i ar-

tiklen som ”post-public employment”.



Fokus er ikke i samme omfang på ansatte i den private

sektor, som får et hverv i det offentlige. Sidstnævnte er

5/10

jo det som den her sag handler om og det relevante i for-

hold til fx Finanstilsynets bestyrelse.



I forhold til artiklen nævnes to foranstaltninger som kan

være med til at forebygge og afværge evt. interessekon-

flikter, der måtte opstå i skiftet fra det offentlige til det

private eller omvendt.



Det drejer sig om en

”cooling-off period”

det vi på

dansk kalder karensperiode og

”advice bodies”.



I forhold til karensperioder bemærker jeg, at i forhold til

personer, der skifter fra den private sektor til fx Finans-

tilsynet gælder forvaltningslovens regler om inhabilitet.

De regler er med til at sikre mod interessekonflikter, og

dermed at en sag påvirkes af uvedkommende hensyn.

Reglerne er samtidig et værn om upartiskheden hos de

medarbejdere, som arbejder med en sag.



I forhold til personer, der skifter fra Finanstilsynet til den

private sektor gælder reglerne om tavshedspligt for de

ansatte i Finanstilsynet der sikrer, at der ikke må videre-

gives viden om konkrete sager til den nye arbejdsgiver.



Så der er allerede regler, der i et vist omfang tager højde

for de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med skift

fra den private til den offentlige sektor, men jeg kan

omvendt ikke udelukke, at det i nogle tilfælde kan være

relevant at overveje en karensperiode

6/10



Jeg har bedt Erhvervsministeriet udarbejde et overblik

over reglerne og erfaringerne i lande vi normalt sammen-

ligner os med.



I forhold til de såkaldt

”advice bodies”,

der synes at væ-

re en enhed, der kan give råd om, hvorvidt tidligere mi-

nistre m.v. kan tiltræde en given stilling, så er vi umid-

delbart mere forbeholden.



For det første gælder der som nævnt i forhold til Finans-

tilsynet, at tidligere medarbejdere har tavshedspligt om

konkrete finansielle virksomheders forhold.



Konstruktionen forekommer også en smule bureaukra-

tisk og med uklare mandater, og bortset fra UK, der har

nedsat et vejledende råd, synes der ikke at være lande vi

normalt sammenligner os med, som

har sådanne ”advice

bodies”

efter min viden.

Ad spørgsmål AL:

[Ministeren bedes redegøre for, om regeringen mener, at det

styrker troværdigheden i Finanstilsynets arbejde, at Finanstil-

synets bestyrelsesformand har været involveret i en kapitalfor-

ening, der er spekuleret i udbytte]



I samrådsspørgsmål AL spørges jeg til, om regeringen me-

ner, at omtalen af Investin Pro styrker troværdigheden i Fi-

nanstilsynets arbejde.

7/10



Som nævnt under min besvarelse af spørgsmål AJ mener

jeg ikke at der på det foreliggende grundlag er grund til at

udtale kritik af David Lando og hans evne til at varetage

opgaven som formand for Finanstilsynets bestyrelse betryg-

gende.



Jeg mener derfor ikke, at sagen svækker Finanstilsynets tro-

værdighed med de oplysninger, der er til rådighed

Ad spørgsmål AM:

[Ministeren bedes overordnet redegøre for den pågældende

kapitalforenings involvering i spekulation i udbytteskat og

myndighedernes reaktion herpå]



I spørgsmål AM er jeg blevet bedt om at redegøre for kapi-

talforeningens involvering i spekulation i udbytteskat og

myndighedernes reaktion herpå. Jeg går ud fra, at der tæn-

kes på Investin Pro som Finanstilsynets bestyrelsesformand

var bestyrelsesmedlem i.



David Lando har som nævnt redegjort for, at Investin Pro

ikke var involveret i spekulation i udbytteskat. Derudover

kan jeg bemærke, at Finanstilsynet har oplyst over for mig,

at foreningen fra sin oprettelse i 2005 og frem til juni 2014

ikke var underlagt et krav i lovgivningen om registrering

hos Finanstilsynet og var dermed heller ikke under Finans-

tilsynets tilsyn.

8/10



Det skyldes, at den foreningstype, som

Investin Pro

var,

ikke var reguleret i den daværende finansielle lovgivning.



Da foreningen ikke var under tilsyn, har Finanstilsynet ikke

registreret oplysninger om foreningen, heller ikke om dens

eksistens, hvem der sad i bestyrelsen for foreningen eller

om dens investeringspolitik.



Med FAIF-loven fra 2014 blev forvaltningen af denne type

foreninger reguleret, så Finanstilsynet fik mulighed for ind-

sigt i de pågældende foreningers forhold gennem forvalte-

ren.



Foreningen

Investin Pro

blev således registeret i Finanstil-

synet den 18. juni 2014 som en kapitalforening.



Som det har fremgået af pressen fandt transaktioner vedrø-

rende oprettelse af foreningen og investeringerne i schwei-

ziske aktier samt tilbagesøgning af udbytteskat tilsynela-

dende sted årene op til 2008.



Når det gælder skattemyndighedernes eventuelle reaktion,

der må jeg henvise til skatteministeren. Det er jeg ikke i

stand til at redegøre for.

Ad spørgsmål AN:

[Ministeren bedes redegøre for, om Finanstilsynets bestyrel-

sesformands involvering i kapitalforeningen har givet anled-

ning til spørgsmålet, om den pågældendes habilitet ved arbej-

9/10

det i Finanstilsynets bestyrelse]



I spørgsmål AN bliver jeg bedt om at redegøre for, om Fi-

nanstilsynets bestyrelsesformands involvering i kapitalfor-

eningen har givet anledning til spørgsmål om hans habilitet

ved arbejdet i Finanstilsynets bestyrelse.



Finanstilsynet og Finanstilsynets bestyrelse håndterer efter

det for mig oplyste spørgsmål om inhabilitet konsekvent,

også i forhold til formandens rolle.



Finanstilsynet har således oplyst overfor mig, at formanden

i november meddelte de øvrige medlemmer i Finanstilsy-

nets bestyrelse, at hvis bestyrelsen skulle drøfte og behand-

le udbytteskattesagen, kunne han ikke deltage i behandlin-

gen heraf.



Ud fra dette har der således ikke været tvivl om, at forman-

den ville være inhabil, hvis Finanstilsynet skulle behandle

sagen.



Det fremgår således også af forretningsordenen for Finans-

tilsynets bestyrelse, at medlemmer af Finanstilsynets besty-

relse ikke må deltage eller være til stede under behandlin-

gen af en sag eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af en

sag, hvis medlemmet er inhabilt efter forvaltningslovens

regler.

10/10



Inhabilitetsreglerne skal som tidligere nævnt netop sikre, at

der ikke kan rejses spørgsmål, om en sag påvirkes af uved-

kommende hensyn, og samtidig sikre, at der er tillid til

upartiskheden i de institutioner og hos de medarbejdere,

som behandler sagen.



Tak for ordet.