Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1991682_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 147 alm. del stillet af udvalget den 28. no-
vember 2018 efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål:
Der bedes redegjort for legitimationskrav ved køb af de forskellige bolig-
typer (ejerboliger, andelsboliger m.v).
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, som har sendt neden-
stående bidrag, som jeg kan henholde mig til:
”Erhvervsstyrelsen
forstår spørgsmålet således, at det vedrører de legiti-
mationskrav, der gælder for ejendomsmæglere efter hvidvasklovens reg-
ler.
Reglerne i henhold til hvidvaskloven medfører en pligt for formidleren til
at gennemføre kundekendskabsprocedurer på sine kunder, herunder ved
bolighandler uagtet hvilken boligform, der er tale om.
Ved bolighandler vil både køber og sælger som hovedregel være fysiske
personer. Når kunden er en fysisk person, skal formidleren indhente iden-
titetsoplysninger, herunder CPR-nummer og navn på kunden, og kontrol-
lere oplysningerne på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger
indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde, såsom f.eks. kørekort, pas
eller sundhedskort.
Det beror på en konkret risikovurdering, hvor omfangsrig den udførte
kontrol skal være. Formidleren er forpligtet til at opbevare de indhentede
oplysninger i en periode på 5 år efter at kundeforholdet er ophørt.”
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov