ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

6. december 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 145

(Alm. del) af 28. november 2018 stillet efter ønske fra Morten

Bødskov (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. decem-

ber 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 4. december 2018 er forslaget om omsætningsskat

på visse digitale tjenester, en status på forhandlingerne om den såkaldte bankpak-

ke, en status på forhandlingerne om forslaget om en fælles indskydergarantiord-

ning samt

status på EU’s

handlingsplan for misligholdte lån (såkaldte

’non-

performing loans’, NPL)

relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Derudover er forslag vedr. regulering af tilsyn, tilladelser og tredjelandsbestem-

melser for centrale modparter (CCP’er)

samt forslag til rådskonklusioner om be-

kæmpelse af hvidvask være relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

De to sager er ikke på dagsordenen for ECOFIN 4. december 2018, men forelæg-

ges for Europaudvalget 30. november 2018.

Forslag om omsætningsskat på digitale tjenester

ECOFIN skal tage stilling til Kommissionens forslag om en skat på omsætningen

af visse digitale tjenester. (DST). Regeringen redegjorde også om sagen i forbin-

delse med ECOFIN 6. november i Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr.

75 (Alm. del) af 26. oktober 2018 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Det

ventes ikke, at der kan opnås enighed om en vedtagelse af forslaget.

Regeringen prioriterer fortsat en ambitiøs indsats mod skatteundgåelse. Alle virk-

somheder skal betale deres skat. Også de store digitale selskaber. Både i EU og

OECD har Danmark bidraget til at fremme en lang række tiltag til bekæmpelse af

skatteundgåelse, og der er sket meget. Desuden har USA gennemført en skattere-

form, som lukker væsentlige huller. De amerikanske selskaber

–

også de store

digitale selskaber

–

vil nu betale skat, også af deres omsætning i Europa. Alle tilta-

gene skal implementeres. Og man skal selvfølgelig tage yderligere skridt, hvis det

viser sig nødvendigt. Også ift. de digitale selskaber.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 5

Regeringen redegjorde i Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 75, jf.

ovenfor, for sit syn på en digital omsætningsskat. Kort sagt er DST ikke en god

skat. En DST inviterer til skadelig amerikansk gengældelse og grundlæggende æn-

dringer af de internationale principper for selskabsbeskatning i retning af beskat-

ning af virksomheder, hvor de sælger deres varer. Det er afgjort ikke i Danmarks

interesse.

Danmark har selskaber, som betaler en stor del af deres selskabsskat i Danmark,

selvom en stor del af deres omsætning er i udlandet, herunder i USA. Det gælder

fx Danmarks største skatteyder, Novo. Danmark risikerer, at USA indfører nye

skatter på sådanne selskaber med stor omsætning i USA, hvis EU vedtager en

digital omsætningsskat. Risikoen er reel, idet begge kamre i Kongressen med støt-

te fra begge partier har udtrykt kraftig kritik af EU-planerne om digitalskat. Det er

en risiko, som regeringen ikke ønsker at løbe.

Dertil kommer juridiske og tekniske udfordringer, der gør, at DST’en muligvis slet

ikke kan pålægges selskaber uden for EU og bliver vanskelig at håndhæve. Det vil

heller ikke være gratis at etablere systemer for at opkræve den. Det er tvivlsomt

hvor store skatteindtægter man reelt kan forvente, henset til hvad vil det koste.

DST rejser mange spørgsmål og problemer, som har været kendt længe, men som

endnu ikke er mødt med svar og løsninger.

Det mest sandsynlige er, at ECOFIN vil konstatere, at der ikke er støtte til at ved-

tage Kommissionens forslag. Sverige er i front i kritikken (og vil fortsat være imod

DST, uanset om en ny regering fortsat skal ledes af Socialdemokratiet eller et an-

det parti). Finland er også modstander. Der ventes heller ikke støtte til forslaget

fra Tyskland. Tyskland har offentligt peget på de samme udfordringer som Dan-

mark og de andre nordiske lande. Også andre lande ventes at være imod. Der ven-

tes heller ikke støtte til, at EU forpligter sig til at vedtage forslaget på et senere

tidspunkt. Regeringen vil heller ikke støtte forslaget eller en forpligtelse til, at EU

vedtager forslaget senere.

Det forventes omvendt, at der vil være stor enighed om at sætte tryk på de igang-

værende drøftelser i OECD om beskatning af digital økonomi. Tyskland har i

OECD fremsat et forslag, som skal sikre en global standard for minimumsbeskat-

ning. Det går kort sagt ud på, at man fx EU kan beskatte selskaber fra tredjelande,

i det omfang deres hjemlande ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning. Det

er et forslag i tråd med de internationale principper og de gode resultater i kampen

mod skatteundgåelse, der allerede er opnået i OECD. Det støttes stærkt fra dansk

side. Der er et begrundet håb om, at USA også kan tilslutte sig. USA har selv ind-

ført noget lignende.

Det synes derfor realistisk at opnå en løsning i OECD (fx om et forslag som det

tyske) i løbet af få år. Hvis det mod forventning ikke lykkes at sikre en løsning i

OECD, vil det være muligt at gennemføre fx det tyske forslag alene i EU.

Side 3 af 5

Regeringen lægger således op til følgende holdning i sagen:



Fra dansk side vil man sammen med andre lande ikke støtte en vedtagelse af

DST-forslaget nu, og ikke støtte en forpligtelse til at vedtage en DST senere.

Det skyldes især de nævnte risici for dansk økonomi, herunder danske virk-

somheder, der sikrer danske jobs og skatteindtægter, der finansierer vores vel-

færd.



Fra dansk side vil man arbejde aktivt for en international løsning på spørgsmå-

let om digital beskatning i OECD hurtigst muligt. Der bør især arbejdes videre

med det tyske OECD-forslag om minimumsbeskatning.



Hvis der mod forventning ikke opnås enighed i OECD, vil der blandt EU-

landene formentlig være et stærkt ønske om at tage stilling til eventuelle tiltag i

EU alene. Det vil regeringen også være indstillet på. Sådanne tiltag kunne være

det tyske forslag indført i EU alene, men kunne også være andre forslag, og

man bør således heller ikke i den situation vedtage en DST i EU.

Bankpakken

Formandskabet vil på ECOFIN præsentere en aftale med Europa-Parlamentet

om revision af kapitalkrav, afvikling mv. (”bankpakken”), som Rådet enedes om

maj.

Ét element i sagen er rammerne for de såkaldte NEP-krav, som afviklingsmyn-

dighederne kan stille til bankerne for at sikre, at de har nok passiver, der kan ned-

skrives i en evt. afvikling. Parlamentet ønsker at begrænse muligheden for at stille

for høje krav om

kvaliteten

af de nedskrivningsegnede passiver. Det finder regerin-

gen uhensigtsmæssigt fra dansk side. Det vurderes dog foreløbigt, at man i praksis

vil kunne stille de samme krav til danske banker, som man gør i dag. På de øvrige

centrale punkter for Danmark er sagen landet godt. Et notat om det samlede

kompromis vil efterfølgende blive oversendt til Folketinget.

Fælles indskydergarantiordning

ECOFIN vil drøfte en fremskridtsrapport om status for de tekniske forhandlinger

om forslaget om en fælles indskyder-garantiordning i bankunionen, den såkaldte

EDIS.

Forslaget drøftes fortsat på teknisk niveau, men de politiske drøftelser afventer en

beslutning om, hvornår der er sket nok fremskridt med at reducere risiko i de

europæiske banker.

Man har på teknisk niveau blandt andet drøftet forskellige modeller for en mulig

første fase af EDIS, men uden at opnå enighed. Fælles for alle de drøftede model-

ler er, at der i en første fase alene ydes likviditet baseret på midler fra de deltagen-

de landes banker og ikke tabsdeling.

Der er parallelt med de tekniske drøftelser af EDIS-forslaget uformelle drøftelser i

den udvidede eurogruppe af spørgsmålet om, hvornår og under hvilke betingelser

Side 4 af 5

om risikoreduktion, politiske drøftelser af EDIS kan gå i gang. Der er foreløbigt

ikke konkluderet herpå eller opnået enighed om en tidsplan herfor.

Status

på EU’s handlingsplan for misligholdte lån

Kommissionen vil på ECOFIN give en status for fremskridt med implementerin-

gen af Rådets handlingsplan for arbejdet med misligholdte lån (såkaldte

’non-

performing loans’, NPL).

Høje niveauer af misligholdte lån har været et problem i flere lande i EU. Proble-

met er aftagende: andelen af misligholdte lån i EU er faldet støt de seneste år. Men

der er stadig udfordringer, bl.a. at bankerne ofte har lånene stående på deres ba-

lance til en for høj værdi. Det kan så tvivl om bankens reelle robusthed og gøre

det svære at afhænde lånene.

Kommissionen forventes at vurdere, at der generelt er gjort gode fremskridt med

implementeringen af handlingsplanen. Det drejer sig både om en række ikke-

lovgivningsmæssige tiltag

–

fx at tilsynsmyndighederne skal udgive vejledninger til

bankerne om håndteringen af misligholdte lån, osv.

–

samt fremsættelse af lovgiv-

ningsmæssige tiltag på EU-niveau.

Handlingsplanen er sammen med en række andre tiltag en vigtig brik i at reducere

risici i banksektoren i EU.

Tilsyn og regulering af centrale modparter

Der ventes enighed om et kompromisforslag om centrale modparter, såkaldte

CCP’er. En CCP er en finansiel virksomhed,

som er mellemled mellem de to par-

ter i en værdipapirhandel, dvs. sælger og køber, fx to banker. En CCP sikrer på

denne måde en ordnet afvikling af en værdipapirhandel. CCP-regulering var en

vigtig del af oprydningen efter krisen.

Forslaget styrker især

tilsynet med CCP’er, som ligger

uden for

EU, men som har

tilladelse til at operere i EU. Det skal bl.a. ses i lyset af UK’s udtræden af EU. I

dag føres

tilsynet med CCP’er fra tredjelande

af tredjelandets myndigheder.

Kompromiset indebærer, at ESMA nu løbende skal føre tilsyn med systemisk

vigtige tredjelands-CCP’er.

Det sker i en ny CCP-tilsynskomité.

Kommissionen vil

også

–

under en række betingelser

–

kunne

afvise

en systemisk vigtig tredjelands-

CCP aht. finansiel stabilitet i EU. Kompromiset fastholder i store træk det nuvæ-

rende

tilsyn med CCP’er i EU,

hvor tilsynet primært føres af de nationale tilsyns-

myndigheder.

Regeringen støtter en styrkelse af tilsynet med CCP’er fra tredjelande på linje med

kompromisforslaget.

Rådskonklusioner om styrket indsat mod hvidvask i EU

Rådet vil i nærmeste fremtid, evt. allerede på dette ECOFIN, vedtage konklusio-

ner om en handlingsplan for hvidvask-bekæmpelse. Handlingsplanen følger

Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af hvidvask fra 12. september 2018.

Side 5 af 5

Baggrunden for meddelelsen, som regeringen redegjorde for i forbindelse med

ECOFIN 2. oktober i Finansministeriet besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del)

af 28. september 2018 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, var en række

alvorlige hvidvask-sager i EU.

Handlingsplanen fokuserer på en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til

starten af 2020. Tiltagene skal primært gennemføres af de nationale finanstilsyn og

hvidvask-myndigheder samt de europæiske tilsyns-myndigheder

(ESA’erne). Der

lægges op til en halvårlig status for arbejdet, første gang i juni 2019.

Rådskonklusionerne opfordrer også Kommissionen til at komme med et udspil og

evt. konkrete forslag på længere sigt til styrkelse af rammerne for bekæmpelse af

hvidvask i EU. Det skal baseres på en grundig analyse af de seneste alvorlige sager

om hvidvask.

Der ventes bred enighed om konklusionerne og handlingsplanen, som regeringen

også støtter. Hvidvask er et grænseoverskridende problem, og regeringen støtter

aktivt forslag, der styrker EU's indsats på området.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister