Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1991469_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 127 alm. del stillet af udvalget den 22. no-
vember efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Hummelgaard
Thomsen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man i dag registrerer aktieudlån,
jf. at et af problemerne i svindlen med udbytteskatten har været, at aktie-
udlån er blevet registreret som salg i Værdipapirregistret.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Registrering af rettigheder over aktier i den danske værdipapircentral VP
Securities A/S (VP) foretages af banker tilsluttet VP som et såkaldt konto-
førende institut. Som kontoførende institutter opretter og fører bankerne
værdipapirdepoter i VPs system. Systemet giver ikke mulighed for at
markere en aktie som udlånt. Aktien vil i systemet være registreret på
depotet hos den, der har ret til at have aktien i sin besiddelse. Ved et ak-
tieudlån er det låntager.
Det er en vigtig forudsætning for et velfungerende kapitalmarked, at en
investor kan regne med, at de aktier, som leveres til investorens depot,
herefter tilhører investor. Det er derfor investor uvedkommende, om sæl-
ger har taget aktien fra sin egenbeholdning, købt aktien for at kunne leve-
re den videre til køber eller indgået en låneaftale, da aktien i alle tilfælde
registreres på investorens depot og tilhører investoren.
Reguleringen af værdipapircentraler, herunder processerne om afvikling
af transaktioner med værdipapirer, er underlagt fælles EU-regler.
Et af kravene efter EU-reglerne er, at værdipapirhandlere skal kræve af
deres professionelle kunder, at kunderne skal informere om, hvilken type
af transaktion de har foretaget. Det kan f.eks. være køb/salg, pantsætning
eller værdipapirudlån/værdipapirindlån. Reglerne stiller i den sammen-
hæng omfattende krav til indretning og opbygning af systemerne for vær-
dipapirafvikling, hvorfor de europæiske værdipapircentraler og værdipa-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om, hvordan man i dag registrerer aktieudlån, til erhvervsministeren
2/2
pirhandlere har til senest september 2020 til at være på plads med syste-
merne.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov