ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. om i forlængelse af udvalgets høring om hvidvasksagen i Danske Bank den 19. november 2018, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

17. december 2018

Besvarelse af spørgsmål 122 alm. del stillet af udvalget den 21. no-

vember 2018 efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).

Spørgsmål:

Ministeren bedes i forlængelse af udvalgets høring om hvidvasksagen i

Danske Bank den 19. november 2018 redegøre for følgende:

a) Hvilken lovgivning er der i dag vedtaget med henblik på at sikre retstil-

standen for whistleblowere i det private erhvervsliv og hos myndigheder?

b) Har ministeriet kendskab til, at der er indgået tavshedsklausuler, der på

nogen måde kan indebære negative økonomiske eller retslige konsekven-

ser for whistleblowere, der vælger at samarbejde med myndigheder eller

politi?

c) Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i forhold til balancen mel-

lem retssikkerheden for henholdsvis en whistleblower og de juridiske

personer, der er omfattet af whistleblowerens aktivitet, herunder om man

kan sikre whistlebloweren mod negative økonomiske eller retslige konse-

kvenser, hvis denne finder det nødvendigt at gå til offentligheden for at få

standset alvorlig kriminalitet?

Svar:

Da der i spørgsmålet henvises til høringen i Folketinget den 19. november

2018 vedrørende Danske Bank sagen, lægges det til grund for besvarel-

sen, at der spørges til whistleblowerordninger på det finansielle område.

Ad spørgsmål a)

Med Bankpakke 6 og den brede politiske aftale af 10. oktober 2013 blev

der indført krav om, at alle finansielle virksomheder skulle etablere inter-

ne whistleblowerordninger og regler om beskyttelse af ansatte, som ind-

beretter overtrædelser til en finansiel virksomhed eller til Finanstilsynet.

Initiativet havde bl.a. til formål at understøtte den finansielle stabilitet og

mindske risikoen for fremtidige kriser.

Reglerne trådte i kraft den 1. september 2014, og siden har virksomheder

i den finansielle sektor været underlagt et krav om etablering af en whist-

leblowerordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig

kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering begået af virksomheden.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. om i forlængelse af udvalgets høring om hvidvasksagen i Danske Bank den 19. november 2018, til erhvervsministeren

2/3

Samtidig indførte Finanstilsynet ligeledes en whistleblowerordning, hvor

alle anonymt kan indberette overtrædelser af den finansielle regulering.

Finanstilsynets ansatte er i den forbindelse underlagt en skærpet tavs-

hedspligt og må ikke videregive oplysninger om en whistleblower, som

har indberettet en overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstil-

synet.

I forbindelse med indførelsen af whistleblowerordningerne, blev der ind-

ført en ansættelsesretlig beskyttelsesregel af whistleblowere i den finan-

sielle regulering. En finansiel virksomhed må herefter ikke udsætte ansat-

te for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har

indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til en ordning i virk-

somheden. Beskyttelsen kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den

ansatte, og en ansat, der udsættes for ufordelagtig behandling, vil kunne

blive tilkendt en godtgørelse.

Ad spørgsmål b)

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalel-

se fra Finanstilsynet, som jeg henholder mig til:

”Finanstilsynet er ikke er bekendt med, at der benyttes tavshedsklausuler i

finansielle virksomheder, der indebærer negative økonomiske eller retsli-

ge konsekvenser for whistleblowere, der vælger at samarbejde med myn-

digheder eller politi.”

Ad spørgsmål c)

Whistleblowerordningerne i den finansielle virksomheder er et vigtigt

redskab i forbindelse med forebyggelsen og bekæmpelsen af økonomisk

kriminalitet, hvorfor det er afgørende, at whistblowerere nærer den be-

skyttelse, som ordningen forudsætter. Med den seneste hvidvaskaftale af

19. september 2018 var der bred enighed om at styrke kravene til de nu-

værende whistleblowerordninger i den finansielle sektor, herunder at ud-

vide whistleblowerbeskyttelsen til også at omfatte tidligere ansatte. Rege-

ringen påtænker inden for nærmeste fremtid at send et lovforslag i hørin-

gen, der gennemfører denne styrkelse af ordningen.

Det skal bemærkes, at en whistleblower har mulighed for at anvende Fi-

nanstilsynets whistleblowerordning, hvis whistlebloweren ønsker at gøre

opmærksom på mulig ulovlig adfærd og ikke ønsker at indberette til virk-

somhedens egen whistleblowerordning.

I forbindelse med de kommende forhandlinger om et styrket tilsyn med

hvidvaskområdet, vil der også blive set på, hvordan vi eventuelt kan styr-

ke rammerne for whistleblowerordningen yderligere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. om i forlængelse af udvalgets høring om hvidvasksagen i Danske Bank den 19. november 2018, til erhvervsministeren

3/3

Endelig skal det bemærkes, at der i EU-regi arbejdes på et generelt direk-

tiv om whistleblowerordninger, som også har til formål at indføre krav

om whistleblowerordninger samt krav i forhold til håndteringen af indbe-

retninger til disse. Der er således både nationalt og på europæisk plan stor

fokus på at styrke reguleringen af whistleblowerordninger og beskyttelsen

af whistleblowere.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov