ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. november 2018, som har relevans for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

31. oktober 2018

18/08498-2

mgl-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018

Indhold

4. Forordningsforslag om

program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

–

KOM(2018)441 .................. 2

Delvis generel indstilling

5. Forordningsforslag om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (”SPC”), KOM (2018) 317

................................................... 19

- Tidlig forelæggelse

6. Forordningforslag til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget),

KOM (2018) 238...................................................................................... 31

- Udveksling af synspunkter

7. Forordningsforslag om generelle krav til køretøjssikkerhed i

forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, KOM(2018)

286............................................................................................................ 45

- Udveksling af synspunkter

8. Rådskonklusioner om fremtidens EU industripolitiske strategi .......... 62

Præsentation/Politisk drøftelse

9. Konkurrenceevnetjek: Status over for det indre marked og dets

betydning for konkurrenceevnen ............................................................. 67

- Præsentation/Politisk drøftelse

10. Det indre markeds fremtid: Status for implementering,

anvendelse og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning ............ 70

Præsentation/Politisk drøftelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. november 2018, som har relevans for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

2/73

Forordningsforslag om program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

–

KOM(2018)441

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 12. juli 2018. Æn-

dringer er markeret med

kursiv og fed.

Resumé

Kommissionen har som en del af sit forslag til EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027 fremsat et forslag til et program for det indre

marked for budgetperioden 2021-2027. Der foreslås afsat 3,6 mia. euro i

budgetperioden til programmet.

Der er tale om et nyt program, der samler en række selvstændige indsatser i

den indeværende MFF under ét. Formålet med programmet er at støtte ud-

formningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der

understøtter det indre markeds funktion. Specifikt indeholder programmet

målsætninger vedr. øget konkurrenceevne for små og mellemstore virksom-

heder, velfungerende standardisering, et højt niveau af forbrugerbeskyttelse

og et højt sundhedsniveau i hele fødevarekæden. Dertil er det en generel

målsætning i programmet at tilvejebringe statistikker af høj kvalitet i Euro-

pa, hvilket ikke er begrænset til det indre marked, men handler om alle EU-

politikområder.

Det indre marked er helt centralt for EU’s og Danmarks vækst og konkur-

renceevne. Regeringen støtter derfor, at der i den kommende MFF oprettes

et program, der skal sikre et effektivt og velfungerende indre marked, inden

for rammerne

af regeringens generelle holdning til MFF’en om, at det sam-

lede udgiftsniveau ikke skal overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI.

Baggrund

EU-Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til

forordning om

oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurren-

ceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske stati-

stikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 9/2013, (EU) nr.

1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og

(EU) 2017/826

(indre markedsprogrammet). Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk sprogversion den 14. juni 2018.

Programmet er en sektorretsakt under Kommissionens forslag til EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, som blev offentliggjort den

2. maj 2018. Et af principperne for den kommende MFF er at skabe et mere

strømlinet og gennemsigtigt budget. Det viser sig bl.a. ved, at en række fi-

nansieringselementer, som tidligere har haft selvstændige programmer un-

3/73

der MFF’en, er sammenlagt i fælles programmer. Indre markedsprogram-

met er derfor et nyt program, som består af en række tidligere selvstændige

programmer målrettet bl.a. små og mellemstore virksomheder (SMV’er),

forbrugerbeskyttelse, sundhed for dyr og planter samt statistik. Programmet

er en del af kapitlet

”Det indre marked og det digitale område” under

MFF’en, som bl.a. også omhandler det europæiske forsknings-

og innova-

tionsbudget (Horizon) og et nyt program for det digitale Europa.

Forslaget er fremsat med hjemmel i følgende artikler i TEUF: artikel 114

om det indre markeds funktion; artikel 43, stk. 2 og artikel 168, stk. 4, litra

b) om veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger; artikel 173 om fremme

af et klima, der er gunstigt for udvikling af virksomheder, navnlig SMV'er;

artikel 338 om statistikker for Unionens politikker. Forslaget skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Programmet har til formål at støtte udformningen, gennemførelsen og

håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds

funktion.

I programmet nævnes en række forskellige indsatser, som skal understøttes

for at forbedre det indre markeds funktion. Det drejer sig om indsatser vedr.

det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markeds-

overvågning, selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvid-

vaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser

samt konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer. Dertil fremhæ-

ves der inden for fem områder specifikke målsætninger mere detaljeret, som

uddybes nedenfor.

SMV’er

Programmet fremhæver det som et specifikt mål at forbedre virksomheder-

nes konkurrenceevne med særligt

fokus på SMV’er. Fokus er på at støtte

SMV’ers adgang til markeder, et gunstigt erhvervsklima, sektorers konkur-

renceevne, modernisering af industrien og fremme af iværksætteri.

En stor del af de elementer, som under den tidligere MFF har været en del af

det finansielle program for SMV’er fra 2014-2021

(COSME-programmet),

bliver nu en del af indre markedsprogrammet. Det drejer sig om aktiviteter

vedrørende bl.a. Enterprise Europe-netværket, mentorordninger for unge

iværksættere samt klyngeindsatser. De finansielle instrumenter til at hjælpe

SMV’er for perioden 2021-2027

er dog ikke en del af indre markedspro-

4/73

grammet. De er derimod lagt ind under et SMV-vindue i InvestEU-fonden,

som har til formål at samle alle centralt forvaltede finansielle elementer på

EU-plan.

Standardisering

Et særskilt mål for programmet er desuden at sikre et velfungerende indre

marked gennem standardiseringsprocesser. Det skal dels ske ved at finansie-

re europæisk standardisering og interesserede parters deltagelse i udarbej-

delse af europæiske standarder. Dels ved at støtte udviklingen af høje inter-

nationale standarder

for

regnskabsaflæggelse og revision med henblik på at

fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomheds-

rapportering.

Fremme af forbrugernes interesser

Det tredje specifikke mål handler om at fremme forbrugernes interesser og

sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Her videre-

føres en række aktiviteter fra det tidligere finansielle program om forbruger-

beskyttelse. Det drejer sig bl.a. om oplysningsarbejde over for forbrugere,

virksomheder og myndigheder, støtte til forbrugerorganisationer samt støtte

til myndighedsnetværk.

Der er desuden særligt fokus på forbrugerbeskyttelse på området for finan-

sielle tjenesteydelser i form af inddragelse af forbrugere i politikudformnin-

gen på området, støtte til NGO’er mv.

Fødevarekæden

Det fjerde specifikke mål er at bidrage til et højt sundhedsniveau for menne-

sker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder. Kom-

missionen fremhæver, at et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele fødeva-

rekæden er en vigtig forudsætning for et velfungerende samfund, herunder

et effektivt indre marked. Programmets initiativer på området skal bl.a.

overvåge, forebygge og udrydde sygdomme og skadegørere, støtte forbed-

ring af dyrevelfærd samt støtte en bæredygtig fødevareproduktion og et bæ-

redygtigt forbrug.

Forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM (2018) 439.

5/73

Statistik

Endelig indeholder programmet mål vedrørende produktionen af europæisk

statistik, som har til formål at tilvejebringe sammenlignelige og pålidelige

statistikker af høj kvalitet, der understøtter EU’s politikker og dermed

sigter bredere end det indre marked. Europæiske statististikker skal

desuden hjælpe beslutningstagere, virksomheder, forskere, borgere og

medier med at træffe informerede beslutninger og deltage aktivt i den

demokratiske proces.

Mere specifikt er målet med programmet at udarbejde og formidle

statistikker på en rettidig, upartisk og omkostningseffektiv måde gennem

styrkede partnerskaber inden for det europæiske statistiske system og med

alle relevante eksterne parter. Dette skal bl.a. ske ved at intensivere

udnyttelsen af nye digitale datakilder, dataanalyse samt anvendelse af de

nyeste digitale teknologier.

Finansiering

Der

foreslås

afsat 3.630 mio. euro (i 2018-priser) til programmet. I forslaget

nævnes vejledende beløb for finansieringen af

forskellige områder, som

fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Vejledende fordeling af midler inden for Kommissionens forslag til et Indre Markedsprogram 2021-2027

Mio. euro (2018-priser)

Det Indre Markeds Funktion

Konkurrenceevne og SMV'er

Standardisering

Forbrugere

Statistikker

Fødevarekæden

I alt

2021-2027

388

888

196

176

490

1491

3630

Kilde: KOM (2018) 441, egne beregninger

Programmet gennemføres med henvisning til finansforordningens bestem-

melser. En undtagelse herfra vedrører dog dyrevelfærd og veterinære og

plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger, hvor programmet gennemfø-

res af forvaltningsorganer, og hvor der afviges fra princippet om ikke at

udbetale tilskud med tilbagevirkende kraft. Programmet vil blive gennem-

ført ved hjælp af EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsmekanis-

mer i form af offentligt udbud og tilskud.

Tredjelandes deltagelse

6/73

Programmet er åbent for tredjelande, herunder EØS-lande, kandidatlande og

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, under visse betingelser,

bl.a. vedr. medfinansiering.

Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Kommissionen tillægges med forslaget beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter for at ændre forslagets bilag III (Liste over dyresygdomme og zoo-

noser) samt forslagets bilag IV (Indikatorer til overvågning af programmets

opfyldelse af målsætningerne). Rådet eller Europa-Parlamentet kan tilbage-

kalde delegeringen eller gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Kommissionen bistås desuden af den Stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed (SCOPAFF). SCOPAFF afgiver udtalelser om tekniske retsak-

ter som Kommissionen fremsætter inden for alle politikområderne under

fødevarekæden, herunder fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, plan-

tesundhed og dyrevelfærd. Udvalgsmedlemmerne i SCOPAFF er nationale

eksperter, der repræsenterer medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art 294) medlovgiver. Sagen behandles i udvalget for Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Nicola Danti (S&D, Italien) er ordfører

på forslaget og har offentliggjort sit udkast til beretning 9. oktober. Det

forventes at udvalget vil vedtage sin beretning primo 2019.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at det er nødvendigt med handling på EU-plan

for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked, ikke-

diskrimination, forbrugerbeskyttelse, effektiv konkurrence, udvikling af

medlemsstaternes kapaciteter og af medlemsstaternes samarbejde på områ-

det. Desuden bemærker Kommissionen, at der allerede var et anerkendt

behov for EU-intervention under de foregående programmer, som samles

under det nye Indre Markeds-program.

Regeringen er enig i, at programmets formål om at støtte og forbedre det

indre markeds funktion ikke kan opnås uden handling på EU-plan. Det er

derfor regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

7/73

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der i alt fo-

reslås afsat 3,630 mia. euro (i 2018-priser)

under MFF’en for perioden

2021-2027. Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct., vil den danske

finansieringsandel udgøre ca.

545

mio.

kr.

i det nuværende forslag til in-

dre markedsprogrammet. Det samlede udgiftsniveau forhandles særskilt

som led i forhandlingerne om næste MFF. De nærmere specifikke konse-

kvenser vil afhænge af den endelige aftale for MFF’en.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget vil have gavnlige samfundsøkonomiske

konsekvenser i form af et velfungerende indre marked med fokus på efter-

levelse af reglerne til gavn for vækst og beskæftigelse i Europa. I forlæn-

gelse heraf forventes forslaget også at have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Der forventes også positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser af initiativerne til at understøtte SMV’er, eksempelvis i form af

bedre markedsadgang og fokus på iværksætteri. Endelig er det vurderin-

gen, at forslaget kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

Det foreslåede program vil potentielt kunne medføre administrative lettel-

ser for virksomhederne inden for flere af de omfattede politiske områder

afhængig af implementeringen af programmet. Eksempelvis vil der kunne

være administrative lettelser i relation fx dokumentation i forbindelse med

kontrol af regelefterlevelsen på fødevareområdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Initiativerne i programmet vedr. fødevarekæden forventes at have positive

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i forhold til menneskers, planter og

dyrs sundhed i form af understøttelse af monitering, forebyggelse og tiltag

mod sygdomme og skadegørere, som kan skade fødevareproduktionen og

naturen. Initiativerne vedr. forbrugerbeskyttelse vil have positive konse-

kvenser for forbrugernes beskyttelse i Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-

ne, vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for fødevare-,

landbrugs- og fiskerispørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk

Industri (DI), Forbrugerrådet Tænk, Landbrug og Fødevarer, Dansk

Erhverv samt ANIMA.

8/73

Generelle bemærkninger

er enig i vigtigheden af at få det indre marked for produkter og tjeneste-

ydelser til at fungere bedre i praksis og støtter op om oprettelsen af et pro-

gram for det indre marked som en komponent i den næste flerårige finan-

sielle ramme.

bakker ligeledes op om det foreslåede programs fokus dels

på at forbedre særligt små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne,

dels på at tilvejebringe europæiske statistikker af høj kvalitet

Generelt er

Forbrugerrådet Tænk

meget positiv med hensyn til program-

met for det indre marked, som bl.a. omfatter forbrugerpolitikken 2021-27.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i programmets formål om at forbedre det

indre markeds funktion, og at der fastlægges en mere fleksibel finansierings-

ramme.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at man skal tilpasse sig den nye

udvikling på det digitale område og erkendelsen af, at den udgør en udfor-

dring for regulering og håndhævelse.

Forbrugerrådet Tænk

støtter i den

forbindelse også, at der sørges for større synlighed og sammenhæng i ind-

satsen over for forbrugerne. Ud over de generelle forbedringer ser

Forbru-

gerrådet Tænk

meget positivt på, at der f.eks. også satses på bedre konkur-

rence, fødevaresikkerhed, bæredygtighed, fair konkurrence, nye områder

som cybersikkerhed, kunstig intelligens og digital sikkerhed, samt håndhæ-

velse af reglerne i EU, men også i forbindelse med import fra tredjelande,

hvor der i øjeblikket er en helt uholdbar situation. Det er vigtigt at der bliver

et intensivt samarbejde mellem myndighederne.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at et velfungerende indre marked er

fuldstændigt afgørende for at skabe vækst og velstand på tværs af EU. Der-

udover er der også vigtigt med regler, som understøtter en bæredygtig pro-

duktion og sikrer forbrugerrettigheder.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser positivt

på, at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende håndhævel-

se og udvidelse af det indre marked. Dansk Erhverv bakker overordnet op

om Kommissionens beskrivelse af ambitionerne for det indre marked og en

forstående for dette som hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Generelt

mener

Dansk Erhverv,

at Kommissionen i højere grad end i dag skal sikre,

at det indre markeds regler håndhæves. Det er derfor positivt, at Kommissi-

onen afsætter midler til at sikre, at dette mål kan opnås.

Dansk Erhverv

støtter at det bliver enklere at modtage støtte fra en eller flere fonde

–

så-

dan som det beskrives i den Europæiske REFIT-platforms anbefalinger

om blandt andet regionalfondene.

9/73

Redskaber til et velfungerende indre marked

Hvad angår programmets specifikke målsætninger, finder

det positivt, at

Kommissionen fremhæver gennemførelsen og håndhævelsen af EU-

lovgivning, som angår det indre marked for varer og tjenesteydelser, offent-

ligt udbud og markedsovervågning m.fl., samt mere effektive standardise-

ringsprocesser (artikel 3, stk. 2, litra a) og c)).

I den forbindelse fremhæver

betydningen af, at Kommissionen får tilført

tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de centrale indre marked-redskaber

fungerer på tilfredsstillende vis. Det gælder f.eks. enheden med ansvar for

overvågning af TRIS-notifikationer, enheden med ansvar for gensidig aner-

kendelse, enheden med ansvar for det uformelle klagesystem SOLVIT, samt

enheder med ansvar for ny metode og standardisering. Ligeledes bør der

afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til gennemførelse af traktatkrænkel-

sessager, skulle de blive nødvendige for at få medlemsstaterne til at efterle-

ve deres indre marked-forpligtelser. Mange sager kan i sig selv synes små,

men hvis de ikke føres, vil det nedbryde tilliden til det indre marked og dan-

ne baggrund for flere fremtidige handelshindringer.

fremhæver en intern undersøgelse foretaget for nylig blandt

DI’s

med-

lemsvirksomheder. Her svarede knap halvdelen af de adspurgte virksomhe-

der, at de i nogen eller høj grad oplever, at de enkelte medlemslande fortol-

ker, anvender og håndhæver EU-regler forskelligt. Ud over nationale sær-

regler fremhæver virksomhederne også standarder, manglende harmonise-

ring og mangelfuld markedsovervågning som problematiske barrierer på det

indre marked.

På den baggrund er det efter

DI’s

opfattelse væsentligt, at både Kommissio-

nen og medlemsstaterne sørger for at sikre korrekt og effektiv gennemførel-

se og håndhævelse af de fælles EU-regler, der understøtter det indre marked.

Selv om det foreslåede programs fokus på at forbedre det indre markeds

funktion er rigtig, er det en sådan indsats fra Kommissionen og især med-

lemsstaterne, der for alvor kan bidrage til at sikre et velfungerende indre

marked, hvor virksomheder ikke oplever barrierer og utallige nationale sær-

regler.

I tråd med

DI’s

høringssvar til Kommissionens produktpakke, er det i

DI’s

perspektiv centralt, at markedsovervågning i EU styrkes, da det er en nød-

vendig betingelse for fair konkurrence og høj forbrugersikkerhed. Derfor

bakker

op om, at Kommissionen i sit forslag lægger op til, at program-

met for det indre marked skal yde finansiel støtte til kapacitetsopbygning af

og et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndighe-

der (artikel 8, stk. 2, litra c)). Øget samarbejde og koordination er forudsæt-

ninger for, at en effektiv og homogen markedsovervågning på tværs af EU

kan realiseres. Det er i den forbindelse afgørende, at der tilføres tilstrækkeli-

10/73

ge ressourcer til gennemførelse af markedsovervågning. Derfor forholder

sig positivt til, at Kommissionen lægger op til at afsætte ressourcer hertil

som en del af den næste MFF.

mener også, at en effektiv klageadgang for virksomheder er essentiel for

at komme nationale særregler og friktioner på det indre marked til livs. Et

effektivt klagesystem, som er relevant og anvendeligt for virksomhederne,

indebærer blandt andet en sagsbehandlingstid, der er så kort som mulig. I

den forbindelse er det positivt, at Kommissionen i forslagets præambel nr.

16 understreger, at programmet bør støtte en række eksisterende værktøjer

til styring af det indre marked. Her nævnes den kommende fælles digitale

portal, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattav-

len for det indre marked.

mener dog, at TRIS-systemet også bør indgå i

listen af nyttige indre markeds-værktøjer, som med fordel kan styrkes med

en del af de midler, der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes til

programmet for det indre marked.

noterer sig, at der i forslagets artikel 4 ikke indgår en vejledende øre-

mærkning til opnåelsen af de to målsætninger, som eksplicit angår funktio-

nen af det indre marked (dvs. artikel 3, stk. 2, litra a) og c)) til forskel fra de

øvrige målsætninger. Ud fra den vejledende fordeling er der således 668 580

000 EUR, svarende til ca. 16 pct. af den samlede konvolut, som ikke er til-

delt nogen målsætning. Det kan diskuteres, hvor vidt en større andel af de

samlede midler til programmet kan målrettes specifikt en mere effektiv

markedsovervågning, kapacitetsopbygning hos de relevante myndigheder

og styrkede indre markeds-værktøjer, herunder SOLVIT og TRIS.

Forbrugerrådet Tænk

har noteret, at også tjenesteydelser skal omfattes af

de nye forslag, herunder de finansielle tjenester, hvis funktion af hensyn til

borgerne kræver ”solide rammer for regulering og tilsyn”.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at der stadig er hindringer for at et indre

marked kan fungere godt, men finder det meget positivt, at der direkte læg-

ges vægt på, at det i sidste ende er et spørgsmål om borgernes tillid til, at der

kan leveres, samtidig med at offentlighedens interesser beskyttes. Det bliver

ifølge

Forbrugerrådet Tænk

også interessant at se hvilke nye regler om

produktsikkerhed og produktansvar der påtænkes.

Dansk Erhverv

støtter et øget fokus på markedsovervågning og håndhæ-

velse, som omtales i betragtning 12. E-handel, der udgår fra tredjelande ska-

ber i stigende grad en skæv konkurrencesituation, og det er helt centralt, at

håndhævelsen af EU’s regler omfatter alle produkter og ydelser, der sælges

inden for EU’s grænser. Derudover støtter

Dansk Erhverv,

at der ligges

vægt på et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente

11/73

myndigheder og medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommis-

sionen og de decentraliserede EU-agenturer. Dansk Erhverv støtter, at der

fokuseres på håndhævelse generelt, men særligt at konkurrenceområdet

vurderes ift. de nye komplekse og krævende udfordringer, der følger af

den digitale udvikling.

SMV’er

For

er det vigtigt at opretholde et synligt og selvstændigt SMV-program,

som signalerer EU's engagement for mere end 23 millioner SMV'er, herun-

der deres betydning for innovation, vækst og beskæftigelse.

er derfor

tilfredse med, at flere initiativer er direkte øremærket til SMV’er. I den for-

bindelse bør ”SME Window”, ligesom COSME, have et konkret initiativ

rettet mod at forbedre SMV-erhvervsmiljøet, der finansieres med passende

midler. Dette initiativ bør fokusere på et begrænset antal politikområder,

herunder internationalisering af SMV’er, bedre regulering og adgang til

finansiering.

Dansk Erhverv

fremhæver, at der generelt er stor fokus på SMV’er og

mikrovirksomheder.

Dansk Erhverv

finder det derfor relevant at se nærme-

re på de særlige udfordringer, som denne type virksomheder kan have, men

finder det samtidig afgørende at understrege, at det indre marked skal funge-

re for alle virksomheder uanset størrelse.

Dansk Erhverv

fremhæver, at

undtagelser for SMV’er generelt ikke er hensigtsmæssige, med mindre der

er helt særlige forhold, der taler herfor.

Dansk Erhverv

bemærker, at barri-

erer og byrder i det indre marked skal fjernes/minimeres for alle typer virk-

somheder og håndhævelse af indre markedsreglerne bør som udgangspunkt

omfatte alle virksomheder.

Dansk Erhverv

fremhæver, at da COSME-programmets sammensætning

ændres, er det vanskeligt at vurdere, hvordan aktiviteterne og den tilgænge-

lige finansiering er sammensat.

Dansk Erhverv

støtter ikke en beskæring af

COSME-programmet.

Fødevarekæden

Landbrug & Fødevarer

finder det positiv, at fødevare- og veterinærområ-

det prioriteres. Det er af afgørende betydning, at vi har de rette rammevilkår

for en produktion, der understøtter at fødevareerhvervet kan producere sun-

de og sikre fødevarer under hensyntagen til dyrevelfærd, bæredygtighed og

forbrugersikkerhed.

Landbrug & Fødevarer

så dog gerne et højere ambiti-

onsniveau.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det indre marked er under pres fra

flere sider, og flere medlemsstater har gennemført protektionistiske pilotpro-

jekter om obligatorisk oprindelsesmærkning for flere fødevareprodukter.

Pilotprojekterne er alle godkendt af Kommissionen til trods for et meget

12/73

usikkert juridisk grundlag. I foråret 2018 er der desuden vedtaget en gen-

nemførselsforordning, der fastsætter regler om angivelse af primæringredi-

enser i fødevareprodukter med geografiske indikationer, ligesom der udestår

en evaluering af krav om angivelse af primæringredienser for varemærker.

Det er regler, som kan få betydelige konsekvenser for danske virksomheder,

herunder øgede administrative byrder og negative økonomiske konsekven-

ser.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at flere medlemsstater arbejder for, at

der skabes en mere ”fair” indkomstfordeling i fødevareforsyningskæden.

Kommissionen har i den sammenhæng fremsat et direktivforslag mod uri-

melige handelspraksisser i fødevareforsyningskæden (COM (2018) 178).

Landbrug & Fødevarer er principielt skeptisk overfor obligatoriske regule-

ringstiltag på EU-plan af fødevarekæden. Et eksisterende kodeks mod uri-

melige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der havde kunnet

sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen. Kommissionens direk-

tivforslag mod urimelige handelspraksisser vil give medlemslandene mulig-

hed for at udarbejde mere omfattende regler for urimelige handelspraksisser.

Erhvervet er storeksportør, så det er et krav fra Landbrug & Fødevarer, at

evt. flere nationale tiltag rundt om i de enkelte medlemsstater skal være i

overensstemmelse med det indre markeds funktionsmåde. Fødevareerhver-

vet skal kunne handle frit og uhindret på tværs af landegrænserne i EU.

Landbrug & Fødevarer

noterer med tilfredshed, at der er afsat 1,68 mia.

EUR i programmet til fødevareområdet. Det er også positivt, at der lægges

op til at øge fleksibiliteten ift. finansiering af uforudsete kriser, som fx

spredning af dyre- og plantesygdomme. Dette er et område, som

Landbrug

& Fødevarer

mener bør prioriteres højt, og det er således vigtigt af opret-

holde muligheden for yderligere finansiering til formålet under artikel 3 stk.

2 vedr. fødevareområdet. Spredningen af husdyrsygdomme er en alvorlig

trussel mod dansk og europæisk husdyrproduktion. Spredningen af afri-

kansk svinepest har allerede haft store økonomiske konsekvenser ikke alene

for de lande, som er ramt af sygdommen, men har presset priserne på svine-

kød i bund på hele det europæiske marked som følge af handelsrestriktioner

fra tredjelande.

Landbrug & Fødevarer

finder det fuldstændig afgørende

at arbejde på ethvert tænkeligt spor, der kan minimere risikoen for et udbrud

af afrikansk svinepest i Danmark, dette forudsætter en og effektiv og koor-

dineret indsats på europæisk niveau. Et udbrud af sygdommen på dansk

jord, vil lukke hele den danske eksport af svinekød til lande udenfor EU,

med store konsekvenser for landets samlede økonomi.

ANIMA

opfordrer til, at begrebet dyrevelfærd anerkendes, defineres og

inkluderes som selvstændigt mål i programmet for det indre marked.

ANIMA

mener, at udformning af et nyt program er en god anledning til

13/73

at opgradere velfærd for landbrugets dyr til et specifikt mål for program-

met for det indre marked.

Ifølge

ANIMA

agerer landbruget efter tankegangen, at dyrene skal laves

om, så de passer ind i produktionssystemerne. Negative konsekvenser af

landbrugets forsøg på netop dette er ifølge

ANIMA

mange og grumme.

Produktionsformen har medført så store skader på dyr, mennesker, miljø

og økonomi, at vi må kræve produktionssystemer, der passer til dyrene.

ANIMA

fremfører, at vi er nødt til at skelne mellem levende dyr og ting

og lovgive om dyrs velfærd ved hjælp af viden, etik og medfølelse. Le-

vende dyr kan ikke på samme måde som ting manipuleres efter markedets

behov.

ANIMA

påpeger vigtigheden af, at programmet anvendes som værktøj i

bestræbelserne på at standse udviklingen af resistente bakterier i bl.a. svi-

neproduktionen, at reducere transport af levende dyr og dermed sikre be-

skyttelse af Europas borgere imod utilsigtede konsekvenser af husdyrpro-

duktionens metoder.

ANIMA

henleder opmærksomheden på de negative eksternaliteter ved

husdyrproduktion. For at få et reelt billede af husdyrbrugets nationale

rolle, skal eksternaliteterne ved produktionen opgøres og medregnes.

ANIMA

mener, at effektiv håndhævelse af krydsoverensstemmelsesreg-

lerne kan medvirke til at sikre et højere niveau af velfærd for landbrugets

dyr.

Forbrugerforhold

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det eksisterende forbrugerprogram er

blevet evalueret meget positivt, og der er derfor lagt op til en fortsættelse af

de tiltag, som man anerkender giver bedst mening i forbindelse med det

indre marked, som blev anset for at være det bedste eksempel på Unionens

merværdi, da det blev betragtet som et offentligt gode, der leverer reel og

konkret værdi.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at omkring 80 % af de inte-

resserede parter mente, at EU-programmer og -fonde tilføjede større værdi,

end der ville kunne opnås på nationalt plan.

Forbrugerrådet Tænk

nævner, at programmet skal sikre fuld overholdelse

af de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder, og skal bidrage til gennemførelsen af

disse rettigheder.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at målsætningerne især er

at sikre borgernes sundhed i overensstemmelse med chartrets artikel 35 og

forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med chartrets artikel 38.

14/73

Forbrugerrådet Tænk

skal ikke undlade at kvittere for det interessante

program ”New deal for Consumers ” som også omtales i forslaget til pro-

gram for det Indre Marked.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at de europæiske organisationer BEUC og

ANEC nævnes i forordningen, idet organisationernes indsats er en forud-

sætning for at bevare balancen i det indre marked.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at i ændringsdirektivet til Kommissio-

nens forbrugerpakke

”New Deal for Consumers” (COM (2018) 185), er der

forslag om at indskrænke virksomheders muligheder for at markedsføre

produkter med forskellige kvaliteter under samme varemærke i forskellige

medlemsstater. Det er en udvikling som

Landbrug & Fødevarer

ser med

stor bekymring på.

Landbrug & Fødevarer

ser en klar stigende tendens til

at gennemføre protektoniske og uproportionalt restriktive tiltag, under dæk-

ke af fx forbrugerrettigheder, sundhed eller tilsvarende hensyn. Det er en

udvikling, som har negative konsekvenser for varernes frie bevægelighed på

et meget spinkelt grundlag, og som ikke yder forbrugerne ekstra beskyttelse.

Landbrug & Fødevarer

finder det uhensigtsmæssigt, at navngivne private

organisationer fremgår af basisteksten i forordningen (Artikel 10 litra e),

som mulige modtagere af fondsmidler uden et ”call for proposal”.

Land-

brug & Fødevarer

er ikke imod at der ydes støtte til private organisationer

til at gennemføre aktiviteter, som understøtter forordningens formål. Det

undrer dog, at specifikke organisationer ydes særlige privilegier. Selv om

der opsættes kriterier om fx interessekonflikter, er der tale om organisationer

som må betragtes som parter, og ikke uvildige eksperter eller myndigheder.

Private organisationer bør ikke være omfattet

af artikel 10, som ”Designated

beneficiaries”.

Dansk Erhverv støtter ikke lovgivningsmæssige indgreb i forhold til ”pro-

dukter af to forskellige kvaliteter” (Dual Quality). Den eksisterende lovgiv-

ning imødekommer ifølge

Dansk Erhverv

hensigtsmæssigt de påståede

udfordringer på dette område (betragtning 40 i forslaget).

Dansk Erhverv

fremhæver, at det endvidere fremgår, at der lægges vægt

på repræsentative søgsmål via kvalificerede enheder. Her bør der fra

dansk side ligges vægt på, at kvalificerede enheder ikke gives adgang til

opt-outsøgsmål i en grad, der overstiger det man kender fra det nuværen-

de danske system.

Standarder

forholder sig positivt til, at forslaget tiltænker ressourcer til udarbejdel-

sen af europæiske standarder i det omfang, at disse standarder på effektiv

vis nedbringer antallet af nationale, landespecifikke standarder (artikel 3,

15/73

stk. 2, litra c)). Harmoniserede standarder nedbringer væsentligt virksomhe-

dernes omkostninger og gør det muligt at markedsføre produkter og tjene-

ster over hele det indre marked.

finder imidlertid, at det er helt centralt,

at udviklingen af standarder er markedsdrevet og sker med udgangspunkt i

virksomhedernes behov. Den nuværende tendens til primært at se standarder

som middel til opfyldelse af lovkrav eller politiske målsætninger truer med

at underminere både det etablerede standardiseringssystem og ny metode.

Midlerne under programmet bør derfor kunne imødegå denne udfordring

som forudsætning for, at der gives mulighed for støtte til samfundets inte-

resseparter får mulighed for at bidrage til standardiseringsarbejdet.

Det bør ifølge

sikres, at også de nationale myndigheder får mulighed for

at deltage i standardiseringsarbejdet som forudsætning for at sikre tilstræk-

kelig kvalitet i varetagelsen af deres markedsovervågningsforpligtelser.

For bedre at adressere de udfordringer, der pt. opleves i standardiseringssy-

stemet kunne evalueringsindikatorerne ifølge

med fordel suppleres med

et mål for andelen af godkendte EN standarder, der er publiceret i EU-

Tidende.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at europæiske standarder spiller en vigtig

rolle for det indre marked og skal i den forbindelse minde om, at det er vig-

tigt at sikre forbrugerdeltagelsen i udviklingen af standarderne, herunder i

ANEC.

Statistik

Dansk Erhverv

lægger vægt på, at datagrundlaget for servicedelen af det

indre marked forbedres, da denne del udgør en stor og stigende del af

økonomien i EU. Det støttes foruden, at der i bilaget II’s 5. afsnit, 5.punkt

lægges op til ”bedre måling

af handel med tjenesteydelser, udenlandske

direkte investeringer, globale værdikæder og globaliseringens indvirkning

på Unionens økonomier”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er der bred opbakning til programmet og dets formål blandt

medlemsstaterne. De primære indvendinger i forhold til Kommissionens

forslag har omhandlet medlemsstaternes inddragelse i udmøntningen af

programmet efter dets vedtagelse. I det oprindelige forslag var der lagt op

til ikke at videreføre komitéerne på henholdsvis forbrugerområdet og

SMV-området. Der var således lagt op til at eksisterende strukturer for

medlemsstatsinddragelse kun blev fastholdt på fødevareområdet. Der er

dog bred opbakning til at indføre komitologi-procedurer på både forbru-

ger og SMV-området for at sikre, at medlemslandene har indflydelse på

16/73

udmøntningen af forordningen. Dette er også afspejlet i seneste kompro-

misforslag.

Det er forventningen, at forslaget skal drøftes på rådsmødet (KKE) den

29. november 2018 med henblik på at vedtage en delvis generel indstil-

ling, hvilket medfører, at der ikke træffes beslutninger om de konkrete

beløb i forslaget, i lyset af de parallelle drøftelser om den samlede fler-

årige finansielle ramme.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set hol-

des på 1 pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes

inden for dette loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at

der skal ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så EU-

budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder

bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forsk-

ning. Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende indre markeds-

programmet ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansiel-

le ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Regeringens holdning er, at det indre marked er en hjørnesten i EU-

samarbejdet. Regeringen støtter derfor, at der som en del af det flerårige

finansielle ramme for 2021-2027 oprettes et program, der skal sikre et effek-

tivt og velfungerende indre marked. Hvis det indre marked skal fungere

ordentligt er det ikke tilstrækkeligt med fælleseuropæiske regler

–

det skal

også sikres at reglerne efterleves og håndhæves, hvilket indre markedspro-

grammet understøtter.

Regeringen vil samtidig arbejde for at de indsatser,

der fremadrettet fortsat finansieres, reelt genovervejes og gentænkes, så

man ikke blot viderefører eksisterende indsatser ukritisk, men lægger vægt

på høj faglig kvalitet og merværdi.

Regeringen vil arbejde for, at indre markedsprogrammet fokuserer på områ-

der og indsatser, hvor der kan skabes fælleseuropæisk merværdi i arbejdet

med at fremme et mere velfungerende indre marked. Regeringen

lægger

vægt på,

at medlemsstaterne bliver inddraget i uddelingen af midler under

programmet, efter det er vedtaget. Det gælder

især

SMV- og forbrugerom-

råderne, hvor Kommissionen i sit udkast lægger op til ikke at videre føre de

eksisterende komitéer med deltagelse af medlemsstaterne.

Regeringen er positiv over for intentionen i programmet med at foretage en

strømlining og samle flere eksisterende programmer med konsekvenser for

det indre marked

–

fx vedr. forbrugerforhold, SMV-politik, fødevarepro-

grammet, informationsindsatser og forskning

–

i ét samlet program. Der er

17/73

formentlig et potentiale her i form af samtænkning af indsatserne på forskel-

lige områder, hvor der tidligere kan have været overlap. Dog er det vigtigt

for regeringen, at det foregår på en måde, som ikke bliver for administrativt

tung, og hvor der gives reel mulighed for at nytænke indsatsen. Det er vig-

tigt, at programmet ikke bare viderefører eksisterende indsatser, men at sy-

nergier reelt indfries, og der gives rum til at prioritere indsatser, der styrker

det indre marked, herunder dennes funktion via et højt beskyttelsesniveau i

forhold til menneskers, planter og dyrs sundhed.

Hvad angår indsatsen

vedr. SMV’er vil regeringen arbejde for, at program-

met fokuserer på tiltag, der sigter imod at understøtte start up-virksomheder

med potentiale for øget vækst- og beskæftigelse. Regeringen vil desuden

arbejde for, at SMV-indsatsen i programmet bliver så enkel og gennemsigtig

som muligt til gavn for de virksomheder, indsatsen retter sig imod.

Hvad angår indsatsen om at fremme forbrugernes interesser ser regeringen

positivt på, at indsatsen omkring forbrugerbeskyttelse fortsættes.

Regerin-

gen vil arbejde for, at aktører, som er centrale for forbrugerbeskyttelsen

på tværs af grænser, også fremover er støtteberettigede efter programmet.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen vil sikre et velfungerende in-

dre marked gennem standardiseringsprocesser ved at støtte europæisk stan-

dardisering. Regeringen støtter også anvendelsen af internationale standar-

der på regnskabsområdet og kan bakke op om tiltag, der vil øge den europæ-

iske indflydelse på internationale regnskabsstandarder, da det vil være til

glæde for danske virksomheder og investorer.

Hvad angår indsatsen vedr. fødevarekæden mener regeringen, at det er posi-

tivt, at plante-, veterinær- og fødevareområdet prioriteres i programmet og

herigennem et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og en styrkelse af det

indre marked. Det er en prioritet for regeringen, at indsatserne vedrørende

fødevarekæden har fokus på forebyggelse og bekæmpelse af

alvorlige

plan-

te- og dyresygdomme samt zoonoser. Det er regeringens holdning, at det er

nødvendigt, at sådanne indsatser fortsat kan iværksættes og udvikles. Det er

også positivt, at der er muligheder for at iværksætte og udvikle yderligere

tiltag inden for bæredygtig produktion og forbrug. Regeringen vil arbejde

for, at indre markedsprogrammet indeholder indsatser, som

fastholder EU’s

generelt høje niveau af dyre- og plantesundhed, da det er med til at sikre et

velfungerende marked. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der sikres

sammenhæng og synergier med initiativerne under den fælles landbrugspo-

litik i forhold til bekæmpelse af plante- og dyresygdomme.

Hvad angår indsatsen vedr. statistik er regeringen af den opfattelse, at pro-

grammet er meget ambitiøst.

Det

derfor

en prioritet for

regeringen

påvirke programmet

i en retning, som

i højere grad afspejler en realistisk

18/73

sammenhæng mellem de foreslåede initiativer og statistikinstitutionernes

ressourcer.

Herunder arbejder regeringen for, at de årlige arbejdspro-

grammer i perioden skal være underlagt en prioriteringsmekanisme, som

sikrer en generel byrdereduktion i det europæiske statistiksystem.

Rege-

ringen vil

endvidere

arbejde for at de generelle statistiske rammebetingelser

for udarbejdelse af EU’s flerårige statistikprogrammer vil

reflekteres

i pro-

grammet

i henhold til

EU’s lov om europæiske

statistikker.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

12. juli 2018.

19/73

5. Forordningsforslag om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (”SPC”),

KOM (2018) 317

Revideret notat. Ændringer i forhold til opdatering af grund- og nærhedsno-

tat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2018 er fremhævet

med

fed/kursiv.

Resumé

Som led i strategien for det indre marked har Europa-Kommissionen den

28. maj 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning nr. 469/2009/EF af 6. maj 2009 om det

supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (kaldt »SPC-

forordningen«).

Et supplerende beskyttelsescertifikat på lægemidler (”SPC”) forlænger

den 20-årige grundpatentbeskyttelse i op til 5 år. Med revisionen af SPC-

forordningen påtænkes indført en produktionsundtagelse til eksportformål

(kaldet en

”produktionsdispensation”) i SPC’ets gyldighedsperiode.

En produktionsdispensation vil gøre det muligt for producenter af generi-

ske og biosimilære lægemidler (hhv. lægemidler med et aktivt indholds-

stof og lægemidler, der er ligeværdige behandlinger til biologiske læge-

midler - begge uden patentbeskyttelse) at producere de ellers patentbe-

skyttede lægemidler med henblik på eksport, under den supplerede be-

skyttelsesperiode, til markeder udenfor EU, hvor grundpatentbeskyttelsen

eller SPC’et er udløbet, eller

aldrig har eksisteret. Dermed sigter forsla-

get på at fjerne de konkurrencemæssige ulemper, som EU-baserede pro-

ducenter af generika-producenter står over for, således at disse produ-

center fremover vil kunne konkurrere på lige fod med generikaproducen-

ter i lande uden for EU, og derigennem styrke den europæiske konkurren-

ceevne overfor tredjelande.

Forslaget forventes at medføre negative erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for de europæiske innovative lægemiddelproducenter i form af fald i

salget af lægemidler på eksportmarkeder. Forslaget har ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser og kun mindre administrative konsekvenser.

Forslaget vurderes i sin nuværende form ikke at have statsfinansielle

konsekvenser.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke er behov for de foreslåede æn-

dringer. Den nuværende regulering er af afgørende betydning for den ori-

ginale medicinalindustri, og incitamenter som SPC er en central del af de

rammebetingelser, der sikrer, at virksomhederne fortsat kan investere i

forskning og innovation, hvilket er essentielt for den europæiske konkurren-

20/73

ceevne. Regeringen finder derfor, at eventuelle tiltag skal ske på en balan-

ceret måde, hvori der tages hensyn til forskning, innovation, konkurrence og

pris. En velfungerende generika-industri bør opretholdes uden at svække

den innovative medicinalindustri.

Det er vigtigt for regeringen, at forsla-

get ikke udvides til at gå videre end dets formål - at styrke den generiske

industris konkurrenceevne i tredjelande, hvor der ikke foreligger be-

skyttelse. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at forslaget af-

grænses til den mindst indgribende løsning for den innovative industri, og

ikke udvides til at tillade både oplagring og eksport, eller finde anvendelse

på eksisterende

SPC’er.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 317 af 28. maj 2018 fremsendt for-

slag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning 469/2009 om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler.

Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juni 2018 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, der omhandler

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien

for det indre marked opfordret Kommissionen til at indføre og gen-

nemføre en produktionsundtagelse i forbindelse med den supplerende

certifikat-beskyttelse før 2019, for at fremme den generiske sektors

konkurrenceevne, men uden at underminere den nuværende SPC-

beskyttelse på det europæiske marked.

Den eksisterende patentbeskyttelse

Et grundpatents maksimale gyldighedstid er 20 år. Perioden er fastsat

således, at patenthaveren kan få dækning for sine forsknings- og udvik-

lingsomkostninger og en rimelig gevinst for sit bidrag til teknikkens ud-

vikling. Den almindelige beskyttelsesperiode er imidlertid ikke altid til-

strækkelig inden for de brancheområder

–

som for eksempel lægemiddel-

industrien - hvor et produkt ikke må bringes i omsætning, før der forelig-

ger offentlige godkendelser.

Dette er baggrunden for, at man i 1992 på EU-niveau har indført særlige

regler om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler (SPC). Et

SPC har supplerende karakter, fordi det forlænger den 20-årige beskyttel-

sestid for et allerede udstedt patent fra en dag og op til højst fem år. Der-

med kompenserer et SPC udvikleren af lægemidlet for det tab af effektiv

patentbeskyttelse, der opstår som følge af det tidsrum, det tager for medici-

21/73

nalvirksomheden at opnå markedsføringstilladelse, herunder ved forskning

og kliniske forsøg.

Den gældende forordning har dermed til formål at give medicinalindustri-

en tilstrækkelige incitamenter til at innovere og fremme investeringerne i

forskning og innovation i EU med henblik på at udvikle lægemidler og for

at forhindre, at lægemiddelforskning flyttes til lande udenfor EU. Et SPC

udstedes af de nationale patentmyndigheder og dækker kun det nationale

område. I Danmark administreres området af Patent- og Varemærkesty-

relsen.

Formål og indhold

Forslaget om ændring af SPC-forordningen fremsættes som et led i

Kommissionens strategi for det indre marked, i hvilken der er fundet

behov for at tilpasse visse aspekter af patentbeskyttelsen og SPC. For-

slagets formål er at afhjælpe de utilsigtede konsekvenser, der følger af

SPC-forordningen for europæiske producenter af generiske og biosimi-

lære lægemidler (hhv. lægemidler med et aktivt indholdsstof og lægemid-

ler, der er ligeværdige behandlinger til biologiske lægemidler - begge

uden patentbeskyttelse) (generika-producenter) i lyset af den udvikling,

der har været i medicinalindustrien de sidste tre årtier, og derved styrke

deres konkurrenceevne med henblik på eksport til lande udenfor EU,

hvilket ifølge forslaget vil bidrage til at skabe vækst og job i EU.

Efterspørgslen på lægemidler er steget massivt og markedsværdien for det

globale farmaceutiske marked udgjorde 1,1 billion EUR (ca. 8,2 billion

DKK) i 2017. Dertil kommer, at der ses en ændring af markedet henimod

en stadig større markedsandel for generiske lægemidler.

Mens Europas handelspartnere i stigende grad er involveret i fremstilling

af generisk medicin, er EU-baserede generika-producenter udfordrede af

at være underlagt de eksisterende SPC-regler. Dette betyder, at EU

generika-producenter i et lægemiddels beskyttelsesperiode i EU ikke kan

producere til noget formål, herunder eksport uden for EU til lande, hvor

SPC’et er udløbet eller ikke eksisterer, mens

producenter etableret i lande

uden for EU kan gøre dette. Den europæiske generikaindustri oplever

dermed, at deres konkurrencedygtighed er truet.

Europa-Kommissionen påpeger i denne forbindelse endvidere, at den nu-

værende retstilstand bevirker, at producenter af generiske lægemidler mi-

ster terræn i konkurrencen med generikaproducenter uden for EU i for-

hold til at komme på det europæiske marked i umiddelbar forlængelse af

SPC-udløb for originalproduktet (Dag-1-problematikken). Det foreslås

derfor at indføre en såkaldt produktionsundtagelse til eksportformål (kal-

22/73

det en ”produktionsdispensation”) i SPC’ets gyldighedsperiode. Med en

produktionsdispensation vil de europæisk baserede generikaproducenter

få nemmere markedsadgang, idet de kan drage fordel af den produktions-

kapacitet, der opbygges gennem eksportadgangen.

Dette vil gøre det muligt for generika-producenter at producere de ellers

patentbeskyttede lægemidler med henblik på eksport under den supplere-

de beskyttelsesperiode til markeder udenfor EU, hvor grundpatentbeskyt-

telse eller SPC er udløbet, eller aldrig har eksisteret.

Det forventes, at produktionsdispensation kan medføre et fald i salget af

lægemidler for indehavere af SPC’er på eksportmarkederne på grund af

den øgede konkurrence fra de EU-baserede generiske producenter. Det er

Kommissionens vurdering, at det mulige tab af markedsandele vil være

omkring 10 gange lavere end de skønnede fordele for generiske produ-

center i EU. Kommissionen bemærker, at de originale producenter under

alle omstændigheder vil være udsat for øget konkurrence fra producenter

uden for EU.

Ny artikel 4 - produktionsdispensation

Forslaget indeholder en ny artikel 4, der fastsætter, at SPC-beskyttelsen

ikke finder anvendelse på produktion af generiske og biosimilære læge-

midler med henblik på eksport, såfremt visse nærmere betingelser er op-

fyldt, herunder at eksporten udelukkende er til tredjelande, og at enhver

relateret handling er strengt nødvendig for denne eksport.

Derudover skal generika-producenterne, der har til hensigt at starte fremstil-

ling af generiske og biosimilære lægemidler med henblik på eksport, give de

relevante myndigheder underretning herom senest 28 dage før produktio-

nen påbegynder. Notifikationen skal bl.a. indeholde oplysning om, hvilket

SPC, der er omfattet, hvor produktionen skal finde sted, samt hvilke mar-

keder producenten har til hensigt at eksportere til.

Endeligt skal eventuelle underleverandører underrettes om, at generika-

producenten benytter sig af SPC-undtagelsen og at deres markedsføring,

import og re-import kan krænke SPC-holderens rettigheder.

Den nye bestemmelse indeholder samtidig sikkerhedsforanstaltninger, der

skal skabe gennemsigtighed og retssikkerhed i forhold til originalprodu-

centernes position på det indre marked. Der stilles specifikke krav til

mærkningen af de generiske og biosimilære lægemidler, der produceres i

henhold til produktionsdispensationen, så det generiske lægemiddel kan

identificeres. Det følger endvidere af forslaget, at den relevante myndig-

hed senest 15 dage efter notifikationen skal offentligøre oplysning herom.

23/73

Ikrafttrædelse

Undtagelsen vil gælde for SPC’er udstedt på eller efter den første dag i

den tredje måned efter forordningens ikrafttrædelse.

Forordningen vil træde i kraft på den 20. dag efter dets publicering i den

officielle journal for den Europæiske Union og være bindende og direkte

anvendeligt i alle medlemsstater.

Evaluering af tiltaget

Endeligt skal Kommissionen evaluere påvirkningen af SPC undtagelsen

senest fem år efter indførelsen af denne, og hvert femte år derefter. Evalu-

eringen skal tage højde for eksport til lande uden for Unionen og generiske

og biosimilære lægemidlers mulighed for at blive bragt i omsætning på

markeder i EU hurtigst muligt efter et certifikats udløb. I den forbindelse bør

evalueringen tage højde for effektiviteten af undtagelsen i lyset af målet om

at genoprette et globalt konkurrencevilkår for virksomheder i Unionen, der

producerer generiske og biosimilære lægemidler og en hurtigere indførsel af

generiske og biosimilære lægemidler på markedet efter et certifikats udløb.

Endvidere skal Kommissionen undersøgelsen se på, hvilken virkning undta-

gelsen vil have for forskning og produktion af innovative lægemidler i for-

hold til SPC-indehavere i Unionen og overveje balancen mellem de forskel-

lige interesser der er på spil, herunder folkesundheden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI),

og Luis de

Grandes Pasqual, EPP-gruppen (kristendemokraterne) er udpeget som

ordfører. Ordførerens udkast til rapport blev offentliggjort den 8. nov-

menber 2018, og ændringsforslag kan fremsættes fremt il den 23. no-

vember 2018. Udvalget forventes at stemme om forslaget i januar 2019.

Rapporten afspejler generelt støtte til formålet med en produktionsdi-

spensation. Der lægges i særdeleshed vægt på behovet for at skabe en

balance mellem EU's tiltrækningskraft som et knudepunkt for investerin-

ger i innovativ lægemiddelforskning og EU-baserede generiske producen-

ters konkurrenceevne på de hurtigt voksende globale markeder. Der ident-

ficeres som følge heraf et behov for at foretage yderligere præciseringer

og tilpasninger af forslaget, hvorfor der i rapporten er fremlagt en række

ændringsforslag. I forhold til anvendelsesområdet går ændringerne ikke

videre end Kommissionens forslag, hvorfor produktionsdispensationen

fortsat er afgrænset til kun at gælde eksport til tredjelande, hvor der ikke

er SPC-beskyttelse eller hvor beskyttelsen er udløbet.

24/73

Transparans og retssikkerhed findes særlig vigtigt, hvorfor det foreslåes

bl.a., at SPC-indehaveren ligeledes skal notificeres om brugen af produk-

tionsdispensationen. Der er hertil udarbejdet et forslag for en standard-

formular til notifikationen.

Der lægges i rapport vægt på, at de EU-baserede generiske producenters

konkurrenceevne skal forbedres så hurtigt som muligt. Dette skal ske på

en balanceret og proportional måde, således at retssikkerheden sikres. Det

forelåes derfor, at produktionsdispensationen skal være underlagt en ens-

artet dato for anvendelse med en tilhørende overgangsperiode, således at

SPC-indehaverne har mulighed for at sikre beskyttelsen af deres erhver-

vede rettigheder og investeringsbeslutninger.

Det foreslåes derfor, at undtagelsen skal finde anvendelse fra den 1. janu-

ar 2023, og omfatte alle lægemidler, hvis grundpatent udløber på denne

dato eller senere. Dette betyder, at SPC’er der er hhv. ansøgte og/eller

udstedte, men ikke trådt i kraft inden den 1. januar 2023, vil være omfattet

af produktionsdispensationen.

Nærhedsprincippet

Forslaget består af en undtagelse fra SPC-beskyttelsen, der er harmoniseret i

EU ved forordning 469/2009.

Når et SPC træder i kraft, giver det de samme rettigheder som det grund-

læggende patent, og er underlagt de samme begrænsninger og forpligtelser.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på EU-niveau.

Da SPC’er har national virkning, vil en medlemsstat indirekte kunne ændre

på virkningerne af beskyttelsen i sin nationale jurisdiktion fx ved at foretage

ændringer af de nationale patenter, som SPC’et er

tilknyttet. Disse ændrin-

ger kan betyde, at der opstår forskelle fra en medlemsstat til en anden, og

derfor er det Kommissionens opfattelse, at kun et forslag på EU-plan kan

sikre en harmonisering af området.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende

område bør ske på EU-niveau for at sikre ensartet regulering, og finder der-

for at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forordning nr. 469/2009/EF er direkte anvendelig i dansk ret. Forordnin-

gen suppleres i den forbindelse af hhv. patentloven, jf. LBK nr. 221 af 26.

25/73

februar 2017, og bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttel-

sescertifikater, jf. BEK nr. 146 af 20. februar 2014.

Det bemærkes, at forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til

pædiatrisk brug, der kan supplere et SPC med op til 6 måneders yderlige-

re beskyttelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat. Derudover vil en vedtagelse ikke umiddelbart kræve

tilpasning af den danske lovgivning, der indeholder henvisninger til SPC-

forordningen, jf. LBK nr. 221 af 26. februar.2017, og bekendtgørelse om

patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, jf. BEK nr. 146 af 20.

februar.2014.

Økonomiske konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den innovative lægemiddelindustri står for 20 pct. af den samlede danske

industris værditilvækst. Det er således en industri med meget stor betyd-

ning for Danmark. Forslaget vurderes således potentielt at kunne få bety-

delige samfundsøkonomiske konsekvenser, da det risikerer at forringe den

innovative industris markedsandele.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indfører bl.a. krav om, at en producent, der ønsker at gøre brug

af produktionsdispensationen, skal notificere de nationale patentmyndig-

heder herom.

Den tilknyttede offentliggørelsespligt for myndighederne

vurderes på nuværende tidspunkt ikke til at have

statsfinansielle konse-

kvenser.

Afhængig af udfaldet af forhandlingerne kan der vise sig behov for at

indføre en risikobaseret myndighedskontrol af, at de generiske produkter,

der vil kunne undtages fra forlænget beskyttelse til brug for eksport, ikke

omdirigeres til EU’s marked under beskyttelsesperioden. De eventuelle

statsfinansielle konsekvenser som følge heraf vil blive

kan dog først

estimeres

fast på et senere tidspunkt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne få negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for den innovative del af den danske lægemiddelindustri.

26/73

Den danske innovative lægemiddelindustri er en af de største industrier i

verden målt per indbygger,

og i

2017

eksporterede Danmark lægemidler

for

92,7

mia. kr., hvilket svarer til

13,6

pct. af den samlede danske vare-

eksport.

Derudover vil der

formentlig også påløbe udgifter i forhold til, at den

innovative lægemiddelindustri skal afsætte ressourcer til at påse, om deres

SPC er blevet krænket i EU, herunder om generikaproducenten har holdt

sig inden for rammerne af produktionsdispensationen.

Modsat forventes forslaget at få positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for den

europæiske

generiske lægemiddelindustri. Indførelsen af en

produktionsdispensation forventes at forøge handelsbalancen for den eu-

ropæiske generika-industri med EUR 6 til 10 milliarder over 10 år, samt

skabe 20.000 yderligere arbejdspladser i industrien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have betydelige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Brugen af produktionsdispensation vil dog inde-

bære, at generikaproducenter bliver pålagt noget administrativt arbejde i

forbindelse med mærkning og notifikation.

Forslaget vil også indebære visse administrative konsekvenser for den inno-

vative lægemiddelindustri i forbindelse med, at påse om deres SPC er ble-

vet krænket i EU.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for sundheds-

spørgsmål med frist den 13. juni 2018. Der er modtaget høringssvar fra

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) samt

et samlet høringssvar fra Dansk Industri og Lægemiddelindustriforenin-

gen, (DI) og

Lif.

IGL

undersøger fortsat forslaget, men hilser umiddelbart Kommissionens

initiativ velkommen.

IGL

påpeger, at der i stigende grad har været fremført kritik af SPC-

ordningen, der oprindeligt var tænkt som et supplerende incitament for

http://publikationer.lif.dk/laegemiddelindustriens-noegletal-2018/?page=4

https://lif.dk/Fakta/Sider/default.aspx

27/73

den forskningsbaserede del af lægemiddelindustrien til at udvikle og mar-

kedsføre nye produkter. Kritikken af det nuværende SPC-system kommer

dels fra den generiske lægemiddelindustri, der ønsker mulighed for at

markedsføre generiske og biosimilære lægemidler noget hurtigere og ger-

ne på dagen efter SPC’ets-udløb,

hvilket kan være til gavn for såvel pati-

enterne - bedre adgang til lægemidler - som for samfundet - lavere om-

kostninger. Dels har Kommissionen konstateret, at EU baserede generika-

producenter har flyttet arbejdspladser til lande udenfor EU, for at undgå

en risiko for at krænke originalproducenternes SPC-rettigheder.

IGL

finder ikke, at forslaget fuldt ud tager højde for disse kritikpunkter,

da det, grundet det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, kun til en vis grad

vil stoppe udflytningen af arbejdspladserne i den generiske industri til

lande udenfor EU. Produktionsdispensationen finder kun anvendelse på

nye SPC’er, og vil dermed i praksis være uanvendelig i op til 10 år. Ved

at begrænse dispensationen til eksport udenfor EU vil det give en begræn-

set sikring af hurtigere og billigere adgang til lægemidler på det europæi-

ske marked umiddelbart efter SPC’ets udløb.

Samlet opfordrer

IGL

til, at produktionsdispensationen skal kunne finde

anvendelse på eksisterende SPC, og at det bliver muligt for generika-

producenter at markedsføre og sælge produkter på det europæiske marked

fra førstedagen efter udløbet af patent og SPC.

DI og Lif

giver i deres samlede høringssvar udtryk for, at forslaget går

imod EU’s ambitioner om innovation som drivkraft for europæisk vækst

og beskæftigelse, hvilket fremgår af Kommissionens 2020 strategi.

Lif

finder, at produktionsundtagelsen vil kunne påvirke IPR-

systemets incitamenter, som er afgørende for, at virksomheder foretager

massive investeringer i innovation, forskning og udvikling af produkter

og processor, der fører til teknologiske fremskridt i medicinalområdet. De

påpeger endvidere, at forslaget om produktionsundtagelsen underminerer

IPR og går imod EU's ambitioner, da forslaget efter deres opfattelse,

hverken gavner de fælles europæiske eller danske ambitioner om at tage

globalt lederskab og øge vækst og beskæftigelse gennem innovation,

forskning og udvikling.

Lif

deler endvidere ikke Kommissionens holdning om, at EU, hvis

forslaget realiseres, vil kunne tiltrække og opbygge en globalt konkurren-

cedygtig generisk og biosimilær produktion af lægemidler. Det påpeges,

at forslagets begrundelser i høj grad er funderet på en rapport, der er ble-

vet kritiseret for at indeholde regnefejl og være baseret på hemmeligholdt

data samt at oplysninger om SPC-lignende systemer i tredjelande ikke er

korrekt angivet. Endvidere anføres det, at det ikke er kortlagt, hvor og

28/73

under hvilke omstændigheder generika-produktionen foregår i tredje lan-

de, samt at forslagets ikke vil have den forventede virkning for generika-

producenter i forbindelse med den kommende ”patentkløft” i 2020. Ende-

lig anføres det, at forslaget undlader at forholde sig, at det er de interne

nationale forhold i EU-landene, der er afgørende for, hvornår der sker

lancering af generiske produkter.

Samlet opfordrer

Lif

regeringen til at fokusere på at skabe klarhed

og forudsigelighed ved at inddæmme forslagets negative effekter for

dansk og europæisk forskningsbaseret innovation bl.a. ved, at forslaget

ikke må gælde for verserende ansøgninger, alene bør gælde for fremstil-

ling til eksport uden for EU og bør indeholde en tydeligere definition af

produktion (”manufacturing”), således at forslaget ikke fører til yderligere

underminering af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har haft fem drøftelser omkring forslaget. Der er

generelt støtte til at indføre en produktionsundtagelse for eksport, men der

er ikke enighed blandt landene om anvendelsesområdet eller hvornår pro-

duktionsundtagelsen skal gælde fra.

Særligt medlemslande med store generika-industrier finder forslagets

anvendelsesområde og den foreslåede tidsmæssige anvendelse for be-

grænset, og ser gerne disse udvidet. Modsat ser lande, der overvejede in-

novativ medicinalindustri, at forslaget afgrænset således, at det ikke får

yderligere indvirkning på den innovative industri.

Det østrigske formandskab håber at nå så langt som muligt med forsla-

get i Rådet. Sagen er sat på Konkurrenceevnerådsmødet den 28.-29.

november 2018 til fremskridtsrapport.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens opfattelse, at grundpatentets effektive beskyttelsesperio-

de ikke er tilstrækkelig til at dække virksomhedernes investeringer i forsk-

ning og innovation. Ved at fastsætte en periode med supplerende beskyttelse

på højst fem år blev der skabt de rette incitamenter for producenterne af

original medicin til at investere i forskning og innovation i EU. De gælden-

de regler er således af afgørende betydning for den europæiske konkurren-

ceevne inden for lægemiddelsektoren, og spiller en vigtig rolle i at styrke

Europas vidensbaserede økonomi.

Da den gældende SPC-regulering udgør et vigtigt og effektivt redskab for

den danske industri, er regeringen ikke overbevist om, at der er behov for

29/73

de foreslåede ændringer på området. Indføres der ændringer på området

for SPC-beskyttelse, bør disse opretholde en passende balance mellem

incitamenter til forskning og innovation, konkurrence samt pris.

Forslaget tager sigte på de markedsforhold, der gælder på markeder uden

for EU, men den faktiske fremstilling af generika-produkter under den

foreslåede undtagelse,

vil finde sted i EU’s indre marked. Lægemidler

produceret i EU betragtes i mange tredjelande som værende af en højere

kvalitet og der er derfor større tiltro til dem, end lokalt producerede læ-

gemidler. Konkurrencen mellem lokalt producerede og EU-producerede

lægemidler er derfor begrænset. Så selvom den nuværende SPC-

beskyttelse i EU med forslaget bliver bevaret, og SPC-indehavere fortsat vil

have deres eksklusivitet i medlemsstaterne under SPC’ets beskyttelsesperio-

de, vil SPC-indehaverne blive udsat for øget konkurrence i tredjelande, hvor

der ikke foreligger beskyttelse, samt hurtigere konkurrence i EU efter

SPC’ets udløb, fordi produktionen af generika er igangsat.

Indførelsen af en produktionsdispensation med eksportformål tilgodeser

således isoleret set den generiske industri på bekostning af den innovative

industri, da undtagelsen udhuler originalproducenternes incitamenter til at

forske i og udvikle lægemidler. Da den innovative industri bruger langt flere

ressourcer på forskning og udvikling end generika-industrien, kan det på

sigt betyde tab, da den innovative industri ikke længere vil have samme

kapital at investere i innovation.

Regeringen

lægger derfor vægt på

at få afklaret grænserne for brugen af

produktionsdispensationen, for at skabe fornøden klarhed og forudsige-

lighed for den samlede lægemiddelindustri. Det bør derfor tydeliggøres,

hvad der regnes som produktion, at forslaget ikke vil påvirke verserende

ansøgninger om SPC-beskyttelse

samt sikres, at generiske medicin, der

produceres til eksport ikke kommer ind på det europæiske marked før

SPC’ets udløb.

Det er vigtigt, at der er adgang til generiske lægemidler, og derfor er det

vigtigt at opretholde et konkurrencedygtigt og velfungerende generisk mar-

ked, men dette bør ske uden at svække innovationen og life science i EU.

Regeringen lægger derfor også vægt på, at den

rette balancen mellem at

fremme den generiske sektors konkurrenceevne og bevare incitamenter

for fortsat investering i udvikling og innovation

findes. Derfor er

det

særlig vigtigt, at ændringer af de gældende rammer tager udgangspunkt

i en samlet pakke, som tager hensyn til industrien som helhed.

Der er stillet forslag om udvidelse af Kommissionens forslag til at inde-

holde en oplagringsundtagelse, der vil sikre en dag-1-adgang også til

30/73

det europæiske marked efter udløb af beskyttelsen, og at forslaget udvi-

des til at omfatte eksisterende SPC’er.

Fordelen ved disse tiltag

–

ek-

sempelvis hurtig adgang til kopilægemidler - vurderes af regeringen

imidlertid som begrænsede, og vurderes ikke at opveje de ulemper, som

forslaget vurderes at indebære for den innovative lægemiddelindustri og

denne industris investeringer i forskning og udvikling af nye innovative

lægemidler.

Det er Regeringens vurdering, at generiske producenter i forvejen har

en let og hurtig adgang til det europæiske marked efter SPC-

beskyttelsens udløb. Forsinkelse af dag-1-adgangen skyldes primært

nationale foranstaltninger, som ikke løses af forslaget. Regeringen me-

ner derfor, at en tilføjelse af oplagring vil udgøre en endnu større svæk-

kelse af incitamenterne til at skabe innovative nye lægemidler. En udvi-

delse til at omfatte allerede eksisterende SPC’er vil betyde yderligere

negative økonomiske konsekvenser for den innovative lægemiddelindu-

stri, der vil opleve ændrede vilkår for deres investeringer i udviklingen

af ny medicin fra den ene dag til den anden.

Det er vigtigt, at forslaget ikke udvides til at gå videre end dets formål -

at styrke den generiske industris konkurrenceevne i tredjelande, hvor

der ikke foreligger beskyttelse. Regeringen lægger derfor afgørende

vægt på, at forslaget bør afgrænses til den mindst indgribende løsning for

den innovative industri, og ikke udvides til at tillade både oplagring og

eksport, eller få en tidsmæssige, der kan påvirke eksisterende

SPC’er.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 13. juli 2018.

31/73

6. Forordningforslag til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget),

KOM (2018) 238

Resumé

Som

led i strategien for det digitale indre marked har Europa-

Kommissionen den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der

skal fremme fairness og transparens i forholdet mellem online formid-

lingstjenester (”platforme”) og deres erhvervsbrugere (brugere af for-

midlingstjenester, der udbyder varer og tjenester i erhvervsmæssigt øje-

med). Forslaget benævnes typisk platform-to-business-forordningen eller

P2B-forordningen.

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leveran-

dører af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrø-

rer bl.a. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søge-

resultater, forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed omkring plat-

formes vilkår, der begrænser erhvervsbrugere i at tilbyde deres ydelser

via alternative salgskanaler (fx hvis erhvervsbrugere ikke må tilbyde bil-

ligere varer på egen hjemmeside, end de gør via en online platform).

Derudover opstiller forordningen krav til leverandører af platformes in-

terne klagesystemer og krav om anvendelse af mæglere til at løse tvister

med erhvervsbrugere. Endelig lægger forslaget op til, at organisationer

og visse offentlige instanser skal kunne indbringe platformes adfærd for

nationale domstole, hvis de vurderes at stride mod forordningen.

Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre brugerne - herun-

der mindre erhvervsvirksomheder

–

bedre i stand til at navigere i den

digitale økonomi, og forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet for

erhvervsbrugere. Forslaget ventes at medføre visse øgede byrder for leve-

randører af platforme i form af en række administrative krav. Forslaget

har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget for-

ventes at medføre mindre statsfinansielle konsekvenser, hvis forslaget med-

fører til, at reglerne håndhæves igennem det civilretlige system.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness

og transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme gennem

harmoniserede regler. Regeringen arbejder for, at nye krav understøtter

SMVers adgang til platforme og at kravene kommer forbrugerne til gavn

og bidrager til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi uden

unødvendige administrative byrder. Desuden er regeringen særligt op-

mærksom på, at der ikke indføres særregulering som unødigt svækker

mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodeller, og at

vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder understøttes. Der-

32/73

udover er det vigtigt for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer

bliver et effektivt alternativ til domstolsprøvelse, og at kravene til mægle-

re i disse mekanismer fastlægges på en ikke-konkurrencebegrænsende

måde, samt at en offentlig myndighed kan varetage opgaven. Endelig skal

håndhævelse af forordningens regler være effektiv.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 238 af 26. april 2018 fremsendt for-

slag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfær-

dighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(”platforme”). Forslaget er oversendt til Rådet den 4. maj 2018 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked

ved at skabe mere transparens og bedre klageadgang for virksomheder, der

anvender platforme.

Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen regulerer forholdet mellem platforme og deres erhvervsbruge-

re, herunder visse forhold mellem erhvervsbrugere og online søgemaskiner.

Forordningen gælder både for virksomheder, der er etableret i EU, og plat-

forme, som leveres af virksomheder etableret uden for EU, men som leveres

til virksomheder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere i EU.

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk

person, der gennem platforme tilbyder varer og tjenesteydelser til forbrugere

i erhvervsmæssigt øjemed.

Platforme defineres i forordningen som tjenester, der opfylder følgende kri-

terier:

a. de udgør en informationstjeneste som defineret i EU-direktiv nr.

2015/1535, dvs. enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og

som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på indi-

viduel anmodning fra en tjenestemodtager;

b. de tillader erhvervsbrugere at tilbyde varer og tjenesteydelser til for-

brugere med henblik på at facilitere, at der kan tages initiativ til di-

rekte transaktioner mellem erhvervsbrugerne og forbrugere, uanset

hvor de pågældende transaktioner i sidste ende afsluttes; og

33/73

c. de leveres til erhvervsbrugere på baggrund af kontraktforhold mel-

lem, på den ene side leverandøren af tjenesten, og på den anden side

både erhvervsbrugerne og forbrugerne til hvem erhvervsbrugerne

tilbyder varer og tjenesteydelser.

Online søgemaskine

definerer forordningen som en digital tjeneste, der gør

det muligt for brugere at foretage søgninger blandt (i princippet) alle hjem-

mesider på baggrund af en forespørgsel i form af et nøgleord eller andet

input, og hvor tjenesten leverer hyperlinks med relevant information.

Rangordning

definerer forordningen som den relative fremtrædende positi-

on, der gives til varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder

forbrugere gennem platforme, eller til hjemmesider, der indekseres til for-

brugere af online søgemaskiner. Definitionen afgrænses ikke til bestemte

teknologiske midler til at præsentere rangordningen for forbrugerne.

Forordningen definerer

handelsbetingelser

som alle vilkår, betingelser,

klausuler og anden information, som styrer de kontraktmæssige forhold

mellem leverandøren af platforme og deres erhvervsbrugere, og som ensi-

digt besluttes af leverandøren af platforme.

Derudover definerer forordningen henholdsvis forbrugere, erhvervsmæssig

hjemmesidebruger og kontrol.

Generelle krav til handelsbetingelser (artikel 3)

Forordningen opstiller en række krav til handelsbetingelser, som leverandø-

rer af platforme skal overholde. Forordningen kræver bl.a., at handelsbetin-

gelser skal være klare, let tilgængelige for erhvervsbrugere og indeholde

objektive begrundelser for, hvornår der kan træffes beslutninger om at su-

spendere eller indstille leveringen af platformens tjenester til erhvervsbruge-

re.

Forordningen indfører også krav om, at erhvervsbrugere skal varsles om

ændringer i handelsbetingelserne mindst 15 dage før ændringerne træder i

kraft. Såfremt dette varsel ikke overholdes, er ændringerne ugyldige.

Suspension og ophør af tjenester, rangordning og forskelsbehandling (arti-

kel 4-6)

Med forordningen får erhvervsbrugere krav på en konkret begrundelse, hvis

leverandøren af platformen har suspenderet eller ophævet erhvervsbrugerens

adgang til platforme. Begrundelsen skal indeholde de faktiske omstændig-

heder samt henvisning til de objektive grunde, der har ført til beslutningen

om suspension eller ophævelse, og som skal fremgå af handelsbetingelser-

ne.

34/73

Leverandører af platforme og søgemaskiner skal i handelsbetingelserne op-

stille de centrale parametre for rangordning, og årsagerne til den relative

vægtning af disse parametre frem for andre. Såfremt rangordning kan påvir-

kes som følge af direkte eller indirekte betaling fra erhvervsbrugere til leve-

randøren, skal disse muligheder og betalingens effekt ligeledes fremgå af

leverandørens handelsbetingelser fsva. erhvervsbrugere.

Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre informationen offentligt

tilgængelig.

Forordningen stiller desuden krav om, at leverandører af platforme skal an-

føre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller kan ske forskelsbehand-

ling mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af leverandøren selv eller af

erhvervsbrugere, som leverandøren kontrollerer, og varer eller tjenesteydel-

ser, som andre erhvervsbrugere tilbyder.

Adgang til data (artikel 7)

Forordningen indfører krav om, at handelsbetingelserne skal indeholde en

beskrivelse af erhvervsbrugeres adgang til data, som erhvervsbrugere eller

forbrugere leverer til leverandøren, eller som genereres gennem platformen.

Begrænsninger på anvendelse af andre salgskanaler (artikel 8)

Hvis leverandører af platforme begrænser erhvervsbrugeres adgang til at

tilbyde forskellige vilkår til forbrugere gennem andre kanaler end platfor-

men, skal leverandøren beskrive begrundelserne for begrænsningerne. Be-

skrivelsen skal fremgå af handelsbetingelserne og gøres let tilgængelige for

offentligheden.

Intern klagehåndtering og mægling (artikel 9-11)

Forordningen indfører krav om, at leverandører af platforme skal have et

internt system til at håndtere klager fra erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere

skal kunne klage over:

a. manglende overholdelse af forordningen;

b. tekniske emner, som relaterer sig direkte til tjenesten og som nega-

tivt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde;

c. leverandørens tiltag eller adfærd, som relaterer sig direkte til tjene-

sten og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.

Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingel-

ser.

I handelsbetingelserne skal leverandøren af online platforme desuden identi-

ficere mæglere, som de er villige til at samarbejde med, med henblik på at

indgå en aftale med for at forsøge at nå til udenretlige løsninger af tvister

35/73

med erhvervsbrugere. Tvister omfatter i denne forbindelse også klager, som

ikke kunne løses i regi af det interne klagesystem.

Forordningen opstiller en række krav til mæglerne, herunder at de skal være

upartiske og uafhængige samt at den gennemsnitlige erhvervsbruger skal

have råd til deres ydelser.

Kommissionen pålægges i forordningen at opfordre leverandører af plat-

forme m.fl. til at etablere

organisation, der kan levere mæglerydelser, der

overholder forordningens krav.

Kollektive søgsmål (artikel 12)

Forordningen giver organisationer og foreninger, der har en legitim interesse

i at repræsentere erhvervsbrugere eller erhvervsmæssige hjemmesidebrugere

samt offentlige instanser etableret i medlemsstaterne ret til at indbringe sa-

ger for nationale domstole i EU for at stoppe leverandører af platformes

overtrædelse af forordningen. Der opstilles i den forbindelse en række krav,

som organisationer og foreninger skal opfylde for at kunne gøre brug af

denne ret, herunder at de skal være nonprofit.

Retningslinjer (artikel 13)

Forordningen pålægger Kommissionen at opfordre leverandører af platfor-

me m.fl. til at udarbejde retningslinjer (Codes of Conduct) for derigennem at

bidrage til overholdelsen af forordningen. Kommissionen pålægges også at

opfordre leverandører af online søgemaskiner m.fl. at udarbejde retningslin-

jer,

der kan

bidrage til overholdelsen af visse af forordningens bestemmelser

om rangordning.

Evaluering og ikrafttrædelse (artikel 14-15)

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Den første evaluering af denne art skal fokusere på

bestemmelserne om rangordning, forskelsbehandling, adgang til data og

begrænsninger på andre salgskanaler (artikel 5-8).

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene ITRE, TRAN og JURI. Chri-

36/73

stel Schaldemose (S&D) er udpeget som ordfører. Europa-Parlamentet for-

ventes at vedtage deres holdning i december 2018.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende

karakter nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at

tiltag på EU-niveau udgør den eneste vej til at sikre, at fælles, passende og

effektive regler gælder for leverandører af de omfattede tjenester og bruger-

ne af de pågældende tjenester.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvis der skal ske regulering af

det pågældende område, bør det ske på EU-niveau, da ensartet regulering er

nødvendig for realiseringen af det digitale indre marked.

Gældende dansk ret

Aftaleforholdet mellem online platforme og deres erhvervsbrugere er ikke

specifikt reguleret i dansk ret. Generelt løses tvister om uenighed om kon-

traktvilkår ofte via en domstol, når der er tale om større virksomheder eller

aftaler.

Der eksisterer dog en række klagemuligheder i dag, som virksomhederne

kan anvende.

Fsva. klagemuligheder på konkurrenceområdet kan man klage til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud

mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddet mod misbrug af domine-

rende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på marke-

det. Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og

endda konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En

dominerende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at ska-

de den effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed ikke

agere på en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv og

ufordrejet konkurrence.

Fsva. klagemuligheder ift. markedsføring og e-handelsreglerne kan virk-

somheder henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der via sin priorite-

ringsadgang kan afgøre, om sagen forfølges.

37/73

EU’s

e-handelsdirektiv

er implementeret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22.

april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven). Informationssamfundstjenester er defi-

neret som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres onli-

ne (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en

tjenestemodtager.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at ville medføre mindre statsfinansielle konsekvenser,

hvis forslaget medfører, at offentlige myndigheder kan håndhæve af regler-

ne igennem det civilretlige system.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for leve-

randører af platforme. De administrative byrder består i, at forslaget op-

stiller en række administrative krav. Da kravene forventeligt vil omfatte

en stor gruppe af danske virksomheder, vurderes de samlede administrati-

ve byrder at kunne have et betydeligt omfang.

De omfattede danske virksomheder vil skulle efterleve generelle krav til

handelsbetingelser samt en række mere specifikke krav, herunder krav om

beskrivelser ift. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx

søgeresultater, adgang til data, og begrænsninger på vilkår, som erhvervs-

brugere tilbyder via alternative salgskanaler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for erhvervsbrugere som følge af øget transparens i handelsbetingelserne for

deres relation med leverandører af platforme. Forslagets øgede krav til

transparens skønnes samtidig at gøre virksomheder og forbrugere bedre i

stand til at navigere i den digitale økonomi.

Høring

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

38/73

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 10. maj 2018. Der er modtaget hø-

ringssvar fra

Dansk Erhverv.

støtter Kommissionens hensigt om at sikre rimelige vilkår og gennem-

sigtighed i markedet for platforme. Online salgs- og markedsføringsplatfor-

me kan være med til at sænke adgangsbarriererne til globale markeder for

særligt små og mellemstore virksomheder

–

og gøre det nemmere for dan-

ske virksomheder at øge væksten og antallet af arbejdspladser indenfor lan-

dets grænser, på trods af et begrænset hjemmemarked. Derfor er det også

vigtigt ifølge

at sikre, at erhvervsbrugere kan gennemskue markedet og

have tillid til salgs- og markedsføringsplatforme på det europæiske marked.

finder det imidlertid ligeledes vigtigt, at der ikke indføres en restriktiv,

omkostningsdrivende regulering, der kommer til at fungere som adgangs-

barriere for etablering af nye platforme. Endelig er det afgørende for DI at

undgå en unødig indgriben i aftaleretten.

finder det vigtigt, at kravet om offentliggørelse af rangeringsparametre

på platforms-tjenester begrænses til en generel beskrivelse, da disse para-

metre udgør kernen af platformenes værdiskabelse og dermed meget forret-

ningsfølsomme oplysninger. Det virker ikke nødvendigt, at platforme skal

begrunde den relative vægtning af de respektive rangeringsparametre. I for-

hold til at sikre gennemsigtighed i markedet, er det først og fremmest vig-

tigt, at erhvervsbrugere kan forholde sig til de generelle rangeringsparamet-

re. Det er ikke nødvendigt at kende det bagvedliggende grundlag, som kan

være med til at kompromittere platformens forretningshemmeligheder. Der-

til kommer, at den relative vægtning er genstand for løbende revision som

følge af blandt andet salgs- og søgehistorik. I mange situationer vil det der-

for formentlig ikke være praktisk muligt, at rette handelsbetingelser til og

overholde de 15-dages notifikationsperiode, ligesom det vil være stærkt

uhensigtsmæssigt at skulle ændre handelsbetingelser ofte.

finder, at kravet om at skulle begrunde restriktioner for at tilbyde varer-

og tjenesteydelser under andre vilkår via andre salgskanaler end den pågæl-

dende platform, er unødvendig. Det afgørende er kun, at erhvervsbrugere før

indgåelse af en kontrakt med den pågældende platform, er blevet gjort be-

kendt med en eventuel begrænsning. Dernæst er det op til erhvervsbrugeren

selv at vurdere om disse vilkår er rimelige eller ej.

mener, at kravet om etablering af et internt og effektivt klagesystem er

fornuftigt og vil være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervsbrugerne.

Det er imidlertid afgørende, at dette krav ikke detailreguleres yderligere i de

kommende forhandlinger. Der skal være mulighed for, at platforme selv kan

39/73

indrette klagesystemer, der fungerer så effektivt som muligt i forhold til

både sagsbehandling og omkostninger.

finder, at kravet om at platforme skal udpege en upartisk og uafhængig

mægler er uhensigtsmæssigt. Det kan ifølge

ikke påhvile platformene

selv at skulle finde mæglere, der er upartiske, billige, lettilgængelige og som

har kapacitet til at reagere hurtigt. Hensigten om at håndtere uoverensstem-

melser uden at skulle indgå i lange og omkostningstunge retssager, er god,

men rollen som upartisk mægler bør håndteres af de nationale markedsover-

vågningsmyndigheder.

Dansk Erhverv

deler Kommissionens opfattelse af, at der er et behov for at

gennemføre en række lovgivningsmæssige tiltag på området for platforme.

Overordnet set er

Dansk Erhverv

således positivt indstillet over for, at der

tages skridt til at indføre regler, der kan skabe større klarhed og gennemsig-

tighed for erhvervsmæssige brugere af platforme samt fastlægge faste sy-

stemer for håndtering af tvister mellem platforme og brugere. Det kan bi-

drage til udviklingen af et mere velfungerende digitalt indre marked, som i

dag hæmmes af en række forskellige uklarheder og mangelfuld regulatorisk

håndtering af en række væsentlige problemstillinger. I den sammenhæng

finder

Dansk Erhverv

det afgørende, at man finder den rette balance mel-

lem behovet for at stille rimelige krav til platformene for at skabe større

klarhed og gennemsigtighed for disses brugere overfor behovet for at sikre,

at platformsøkonomien får mulighed for at udfolde de positive potentialer

for både erhvervsdrivende og forbrugere, som den også rummer.

Dansk Erhverv

finder det samtidig positivt, at Kommissionen med forsla-

get har valgt en løsning, der ikke indebærer egentlige forbud mod konkrete

praksisser, som Kommissionen fx har gjort i direktivforslaget om ”Urimelig

handelspraksis i fødevareforsyningskæden”

, men i stedet en langt mere

hensigtsmæssig løsning baseret på ønske og krav om større gennemsigtig-

hed og etablering med fokus på klage- og mæglingssystemer.

Dansk Erhverv

bemærker, at forordningen er møntet på at adressere en

række praksisser, som ikke opfattes som misbrug af en dominerende stilling

i konkurrenceretlig forstand, men alligevel opfattes som urimelige og skade-

lige. Det er imidlertid vigtigt at være meget bevidst om, at mange af de cen-

trale problemstillinger i den digitale økonomi, herunder i relation til digitale

platforme, fortsat bør håndteres direkte af konkurrencemyndighederne. Det

er derfor vigtigt, at den foreslåede forordning ikke resulterer i en uklar an-

svarsfordeling, hvor konkurrencemyndigheder undlader at gå ind i sager

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i fødevareforsyningskæden, KOM (2018), 82.

40/73

med henvisning til, at der etableres en række klage- og mæglingsmuligheder

i forordningen, som man bør ty til og afvente udfaldet af.

Tværtimod ser

Dansk Erhverv

meget gerne, at nationale og europæiske

konkurrencemyndigheder fortsætter og forstærker deres aktiviteter i forhold

til det digitale område. Som eksempel peger

Dansk Erhverv

på en række

problemer i forhold til online booking-portaler. I den forbindelse påpeger

Dansk Erhverv,

at det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne styrker

deres kompetencer til at håndtere meget specialiserede it-faglige problemer

med konkurrenceretlige implikationer og har blik for, at markedsdefinition

og dominans (i forhold til misbrug af en dominerende markedsposition) i

mange tilfælde skal forstås på en særlig måde i relation til den digitale øko-

nomi. Dette vil kræve en udvikling og opdatering i forhold til, hvorledes en

række konkurrenceretlige forhold gribes an. Blandt andet er det i mange

tilfælde i relation til digitale tjenester afgørende at se på antallet af forbruge-

re, der benytter tjenesten, uagtet om de betaler for det eller ej, for at kunne

afgøre, hvorvidt der reelt er tale om en form for dominerende markedsposi-

tion.

Dansk Erhverv

hilser det velkomment, at forordningen, jf. særligt artikel 5,

adresserer den udfordring, som platformenes brugere kan opleve omkring

eksempelvis virksomheders og produkters rangering i søgeresultater. Denne

rangering er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder, og

derfor skaber det stor usikkerhed, at den kan ændres ensidigt af platformen

eller søgetjenesten, uden at den berørte virksomhed kan forudse det eller

efterfølgende gennemskue, hvad der lægges til grund, herunder blandt andet

hvorvidt betalinger til platformen indgår som et særligt kriterium.

Dansk

Erhverv

støtter derfor, at Kommissionen vil indføre en række bestemmel-

ser, der indebærer krav om, at en platform oplyser de centrale kriterier, som

påvirker rangeringen af søgeresultater. Dette vil forhåbentlig give brugerne

en større indsigt, der sætter dem i stand til bedre at vurdere, om den pågæl-

dende tjeneste er relevant for dem at benytte, hvilket kan modvirke urimeli-

ge praksisser fra platformes side.

Dansk Erhverv

støtter også forslagets bestemmelser om, at der skal gives

brugerne en frist på 15 dage ved ændring af vilkår, førend disse træder i

kraft, samt at brugerne har krav på en uddybende begrundelse, såfremt deres

varer eller tjenester fjernes fra en online-platform. I den forbindelse bemær-

ker

Dansk Erhverv

dog, at det er vigtigt, at omfanget af denne begrundel-

sespligt ikke bliver så omfattende, at det kan få platforme til at afholde sig

fra hurtigt og effektivt at reagere ved at nedtage farligt eller ulovligt indhold,

varer og services der sælges via platformen, og lignende. Forslagets artikel 4

fastslår eksplicit, at de foreslåede oplysningsforpligtelser omkring søgealgo-

41/73

ritmer er begrænsede af bestemmelserne i direktiv 2016/943

. Dansk Er-

hverv

forudsætter i den forbindelse, at de forskellige oplysningsbestemmel-

ser i forslaget helt generelt er begrænset af hensynet til beskyttelse af egent-

lige forretningshemmeligheder.

Dansk Erhverv

støtter, at der med forordningen stilles krav om, at platfor-

me etablerer interne klagehåndteringssystemer, såvel som krav om at plat-

forme skal indsamle og offentliggøre statistik over indkomne klager. Disse

tiltag vil bidrage til at skabe større transparens og give vigtig information til

brugere af digitale platforme, som derved vil kunne træffe deres valg om

anvendelse af forskellige typer platforme på et mere oplyst grundlag. Så

længe det sker ud fra en rimelig sammenhæng mellem klagens karakter,

virksomhedens størrelse og de forventninger, en virksomhed stilles overfor,

herunder i forhold til klagesagsbehandlingstid, finder

Dansk Erhverv,

dette krav også bør kunne pålægges små og mellemstore virksomheder.

Derfor støtter

Dansk Erhverv

ikke undtagebestemmelsen i artikel 9 for

SMV’er, så længe de konkrete krav til online-platformes

interne klagehånd-

teringssystem, som udspringer af forordningen, er proportionelle og rimeli-

ge. I øvrigt bemærkes det, at mange store, globale online-platforme har mu-

lighed for at etablere sig nationalt med et specifikt cvr-nummer, et fast

driftssted og et aktivitetsniveau, som indebærer, at man i hvert enkelt land

isoleret set ville komme til at optræde som en SMV. Det er derfor væsentligt

at sikre, at eventuelle SMV-undtagelser udformes med henblik på at undgå

situationer, hvor en sådan konstruktion ville medføre, at en global platform i

realiteten faldt udenfor forordningens bestemmelser.

Dansk Erhverv

støtter forslagets oplæg om oprettelse af et mæglingssy-

stem, hvor en uafhængig tredjemand søger at hjælpe parterne til at bilægge

deres egen konflikt i mindelighed frem for at bringe dem ind i traditionelle

retssystemer, hvilket ofte kan være tidskrævende, fordyrende og skade den

fremtidige samhandelsrelation. Dette initiativ synes også at være samstem-

mende med en generel opblomstring af mægling som konfliktløsningsmu-

lighed i mange erhvervsmæssige forhold, og kan bidrage til at konflikter

løses på en gensidigt mere fordelagtig måde.

Endelig støtter

Dansk Erhverv

forslagets artikel 12, der giver organisatio-

ner, som repræsenterer erhvervsdrivendes interesser og har en legitim inte-

resse i en sag, mulighed for at føre sager mod platforme med henblik på at

bringe en ulovlig adfærd til ophør. Det er hensigtsmæssigt, at erhvervsorga-

nisationer har mulighed for at varetage ikke mindst sager af mere principiel

karakter på vegne af en række berørte virksomheder med ensartede udfor-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortro-

lig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig er-

hvervelse, brug og videregivelse.

42/73

dringer i relation til platforme og søgetjenester. Det vil blandt andet også

bidrage til hurtigere at sikre en ensartet fortolkning af forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu været afholdt 10 møder i EU arbejdsgruppen for vækst

og konkurrenceevne. Formålet med de fire første møder har været at give

medlemsstaterne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til forord-

ningsforslagets indhold.

Den 24. juli 2018 begyndte selve forhandlingerne om forslaget. Overord-

net set støtter medlemslandene Kommissionens intentioner om et ”light

touch” forordningsforslag, som et første skridt vedrørende regulering af

platformsøkonomien. Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed om-

handlet, hvad der skal være gældende inden for forordningens anvendel-

sesområde. På trods af at forordningen alene vedrører gennemsigtigheds-

krav mellem platforme og deres virksomhedsbrugere samt bedre klagead-

gang, har nogle lande, der bl.a. har nationale forbud mod bookingporta-

lers prisklausuler, udtrykt stærkt ønske om, at forordningen ikke skal

have forrang over for national lovgivning. Det på trods af, at disse lan-

des nationale regulering vedr. bl.a. prisklausuler ikke er i strid med for-

ordningen. Det forventes, at der nås til enighed om, at forordningen har

forrang for nationale regler fsva. forordningens anvendelsesområde og

dermed at fx national forbud mod bookingportalers prisklausuler er

mulige. Derudover har der været diskussioner om, hvorvidt forordnin-

gen skal kræve, at der udpeges nationale håndhævelsesmyndigheder,

hvilket bl.a. er et ønske fra DK. Det spørgsmål er fortsat uafklaret.

Det østrigske formandskab vil søge at opnå en generel indstilling på Kon-

kurrenceevnerådsmødet den 28. november 2018.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent for digital

innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangs-

barrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Det er vigtigt for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode

muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for

virksomheder at skalere deres forretning i EU. Endvidere bør det sikres, at

der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i

forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Online platforme er nøglespillere på internettet og giver en række fordele,

herunder fx at små og mellemstore virksomheder kan nå ud til globale mar-

keder. Samtidig kan der

–

ligesom i andre sektorer

–

være en risiko for, at

43/73

store aktører misbruger en dominerende markedsposition. Markedsfejl kan

hæmme innovation, konkurrence og forbrugervelfærd. Regulering af online

platformes forhold til deres erhvervsbrugere bør som udgangspunkt kun

indføres, hvis det er nødvendigt for det indre markeds funktion, og kun hvis

relevante markedsfejl (dvs. markedsfejl som er unikke for online platforme,

og som derfor ikke bliver imødegået af den gældende regulering, som fx

konkurrencereglerne) kan identificeres og gøres til genstand for målrettet

regulering. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at online platforme

kan være forskellige og derfor vanskelige at afgrænse som sektor.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at styrke fairness og trans-

parens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme, gennem harmoni-

serede regler, for dermed at undgå nationale særregler. Regeringen arbejder

samtidig for, at forslaget understøtter vækstvilkårene for små og mellemsto-

re virksomheder, bl.a. ved ikke at indføre unødvendige administrative byr-

der for onlineplatforme.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningens anvendelsesområde og defini-

tioner hænger sammen med eksisterende regler såsom e-handelsdirektivet

og konkurrencereglerne. Nye adgangsbarrierer indebærer en risiko for at

fastlåse markedet til fordel for de nuværende aktører, hvorved eventuelle

konkurrenceproblemer kan forværres. Regeringen arbejder derfor også for,

at retningslinjer for overholdelse af forordningen (Codes of Conduct) er

objektive, ikke-diskriminerende og teknologineutrale, så de ikke bliver kon-

kurrencebegrænsende. Regeringen vil samtidig arbejde for, at der ikke ind-

føres særregulering, som unødigt svækker mulighederne for at indføre nye,

innovative forretningsmodeller, og at vækstvilkårene for små og mellemsto-

re virksomheder understøttes.

Regeringen finder, at både forbrugere og virksomheder kan lide skade, hvis

de bliver vildledt, fx ved manglende gennemsigtighed omkring rangordning

af søgeresultater på platforme. Regeringen lægger vægt på, at forordningen

fokuserer på krav til gennemsigtighed, som forventes at kunne øge konkur-

rencen mellem online platforme til gavn for virksomheder og forbrugere.

Beskrivelsen af parametre med betydning for rangordning og forskelsbe-

handling skal gøres offentlig tilgængelig fremfor (alene) at fremgå af de

enkelte kontraktsvilkår. Virksomheder, der bruger platformene, skal be-

handles fair og kende vilkårene, som de arbejder under.

Derudover arbejder regeringen for, at erhvervsbrugere har en rimelig og fair

adgang til data.

Det er vigtigt for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer er hurtige-

re, billigere og mere tilgængelige for virksomhederne i forhold til domstole-

ne, hvis nye mekanismer skal have europæisk merværdi. I den forbindelse

44/73

arbejder regeringen for, at krav til organisationer, der leverer mæglerydelser

til at løse tvister mellem platforme og erhvervsbrugere bliver fastsat på en

gennemsigtig og ikke-diskriminerende vis, så de ikke begrænser konkurren-

cen, samt at rollen som mægler også kan varetages af en offentlig myndig-

hed.

Regeringen lægger yderligere vægt på, at der sikres en effektiv håndhæ-

velse af forordningens regler for at sikre platformenes efterlevelse, samt

at medlemsstaterne kan udpege en myndighed til at føre tilsyn med reg-

lerne i lighed med det tilsyn, der i dag føres på konkurrenceområdet.

Endelig bør det nærmere afklares i forhandlingerne, hvad den foreslåede

regel i artikel 12 om retslige procedurer indebærer. Med den foreslåede for-

mulering er det således uklart, om reglen vedrører, hvem der må møde som

repræsentanter for en virksomhed i retten (møderet), gruppesøgsmål, en

mandatarsituation

–

eller evt. en kombination af disse. Regeringen lægger i

den forbindelse betydelig vægt på, at forslaget ikke indebærer ændringer,

der afviger fra grundlæggende principper i dansk civilproces.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt til tidligt forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg den 21. september 2018 forud for Rådsmøde (konkurren-

ceevne) den 27. september 2018.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

22. maj 2018.

45/73

7. Forordningsforslag om generelle krav til køretøjssikkerhed i for-

bindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, KOM(2018) 286

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 17. maj 2018 fremsat forslag til forordning om

krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af

køretøjspassagerer og bløde trafikanter.

Forslaget er en del af den tredje mobilitetspakke under "Et mobilt Euro-

pa", som uddyber den nye industripolitiske strategi fra september 2017.

Formålet med forslaget er primært at øge færdselssikkerheden i Unionen

ved at revidere minimumskravene for sikkerhedsudstyr i motorkøretøjer.

Med nærværende forordning foreslår kommissionen således 17 konkrete

sikkerhedsforanstaltninger, herunder et system til at forhindre højre-

svingsulykker, som skal være obligatorisk standardudstyr på alle omfatte-

de køretøjer, som markedsføres i EU. For at sikre at alle nye køretøjer i

tilstrækkelig grad udstyres med de pågældende sikkerhedsforanstaltnin-

ger, indføres de som krav i forbindelse med typegodkendelsen af køretø-

jet. Den foreslåede forordning indeholder derfor også en ændring af den

netop vedtagne typegodkendelses- og markedsovervågningsforordning

(2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tek-

niske enheder til sådanne køretøjer).

Forslaget vurderes at have meget begrænsede lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Det vurderes samtidig, at forslaget hverken vil have bebyrdende

statsfinansielle konsekvenser eller

betydelige

erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomisk vurderes gevinsterne i form af øget

færdselssikkerhed og bedre miljø at overstige tabene i form af øgede

detailpriser for køretøjer og andre mulige forvridningstab.

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag

og er positiv overfor, at Kommissionen vil højne den generelle køretøjs-

sikkerhed. Det er vigtigt, at bløde trafikanter herunder fodgængere og

cyklister sikres en forbedret beskyttelse således, at de fortsat kan færdes

sikkert på trods af en stigende trafikmængde.

46/73

Regeringen anser tekniske løsninger som et effektivt middel til at fremme

færdselssikkerheden og er enig med Kommissionen i, at der er behov for

en revidering af minimumsstandarderne for sikkerhedsudstyr i køretøjer-

ne.

Regeringen vil endvidere arbejde for en balanceret tilgang således, at

særligt bløde trafikanter sikres hurtigst muligt samtidig med, at førerens

mulighed for kontrol over køretøjet ikke indskrænkes unødigt.

Baggrund

De nuværende forordninger (EF) nr. 78/2009, (EF) nr. 79/2009 og (EF)

nr. 661/2009 blev vedtaget i 2009 og fastsætter en række køretøjstekniske

krav i forbindelse med typegodkendelse med henblik på at skabe større

sikkerhed for henholdsvis bløde trafikanter, brintdrevne køretøjer samt

køretøjspassagerer. De tekniske krav, der følger af forordningerne, som

blandt andet omfatter elektronisk stabilitetskontrol, dæktryksovervågning

og fodgængervenligt forendedesign, er nu alle trådt i kraft. For at øge

færdselssikkerheden yderligere i Unionen foreslår Kommissionen nu en

række nye krav, som forbedrer køretøjers generelle sikkerhed samt be-

skyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter. Kravene samles

denne gang i én forordning.

Kommissionen har oplyst, at udviklingen i antallet af trafikdræbte er

stagneret efter flere årtier med konstant reduktion, og at der således ikke

er registreret et væsentligt fald i antallet af trafikdræbte i Unionen siden

2013.

Kommissionen har på denne baggrund gennem de sidste fire år foretaget

en omfattende undersøgelse af en lang række nye teknologier og avance-

rede sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at kvalificere de mest

effektive løsninger til at højne køretøjssikkerheden og samtidig forbedre

beskyttelsen af bløde trafikanter, f.eks. fodgængere, cyklister, børn og

ældre. Kommissionen har igennem hele denne proces løbende inddraget

mere end 50 forskellige interessenter, herunder en række medlemsstater,

bilfabrikanter, organisationer og forbund.

I forbindelse med denne undersøgelse havde Kommissionen oprindeligt

identificeret 55 potentielle sikkerhedstiltag. Tiltagenes færdselssikker-

hedsmæssige effekt er blevet undersøgt og sammenholdt med tiltagenes

økonomiske omkostninger, hvorefter der er udvalgt 17 sikkerhedstiltag på

baggrund af en cost-benefit-analyse.

Forslaget er en del af den tredje mobilitetspakke under "Et mobilt Euro-

pa", som uddyber den nye industripolitiske strategi fra september 2017 og

47/73

skal ses i sammenhæng med andre initiativer, som indgår i den tredje mo-

bilitetspakke, f.eks. de foreslåede ændringer af direktivet om forvaltning

af vejinfrastrukturens sikkerhed. En række køretøjsmonterede systemer,

f.eks. vognbaneassistance og intelligent farttilpasning, er afhængige af

vedligeholdt

vejinfrastruktur (vejmarkering, skilte og kameraer). Forslagene

vedrørende vejinfrastruktur og køretøjssikkerhed supplerer derfor hinanden

og sikrer, at sikkerhedspotentialet ved køretøjsmonterede systemer kan ud-

nyttes fuldt ud.

Det bemærkes endvidere, at EU’s køretekniske krav fastsættes i sammenspil

med

FN’s ECE-regulativer,

hvorfra tekniske krav løbende importeres til

EU’s regler. Der sker således også via FN en løbende revidering af de sikker-

hedsmæssige tiltag i køretøjerne, som er uafhængig er Kommissionens un-

dersøgelser.

Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens forslag er at sikre et højere

minimumsniveau for så vidt angår køretøjers generelle sikkerhed, og sam-

tidig forbedre beskyttelsen af bløde trafikanter, f.eks. fodgængere, cykli-

ster, børn og ældre. Dette foreslås opnået gennem krav om 17 konkrete

sikkerhedsforanstaltninger, som foreslås indført som krav i forbindelse

med typegodkendelse af køretøjerne. Den pågældende typegodkendelses-

forordning, som Kommissionen foreslår disse nye krav indført i, omfatter

personbiler, varebiler, busser og lastbiler.

Kommissionen foreslår i den

forbindelse, at de sikkerhedsmæssige undtagelser for personbiler og lette

varebiler afskaffes for at udligne standarderne for minimumssikkerhed på

tværs af køretøjstyperne.

De foreslåede krav er fortsat ikke gældende for f.eks. motorcykler, knal-

lerter og traktorer, hvis typegodkendelse reguleres gennem andre forord-

ninger.

Kommissionen oplyser, at den forventer, at indførelsen af de nye sikker-

hedsfunktioner over en 16-årig periode vil hjælpe med at reducere antallet

af trafikdræbte med 24.794 og antallet af kvæstelser med 140.740 inden

for Unionen. Udover de væsentlige sikkerhedsmæssige tiltag vil forslaget

have en samfundsøkonomisk nutidsværdi på 72,8 mia. EUR.

De forventede samlede engangs- og løbende omkostninger vil beløbe sig

til 57,4 mia. EUR og vil således repræsentere en nettofordel på 15,4 mia.

EUR.

Derudover forventes en reduktion i trafikophobningen på grund af undgå-

ede kollisioner, ligesom emissionerne fra køretøjerne forventes reduceret

48/73

som følge af en optimering af dæktrykket og forbedret farttilpasning og

dermed færre unødvendige opbremsninger og accelerationer.

De 17 foreslåede sikkerhedsforanstaltninger skal indføres i tre faser. Sik-

kerhedsforanstaltningerne vil derfor i det følgende blive beskrevet i kro-

nologisk rækkefølge og gennemgået individuelt. Det vil endvidere blive

gennemgået hvilke køretøjstyper, som Kommissionen foreslår omfattet af

de individuelle krav.

Fase 1

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 1 finder anvendelse 36 måneder efter

ikrafttrædelsestidspunkt for den foreslåede forordning.

EU-institutionerne arbejder i øjeblikket for at forordningen skal træde i

kraft i løbet af forår 2019, men det er dog behæftet med en vis usikker-

hed, om institutioner kan nå at få en politisk aftale på plads på så relativt

kort tid.

Foranstaltningerne i denne gruppe er teknologisk veludviklede og vidt

omfang allerede tilgængelige som ekstraudstyr på markedet, hvorfor

Kommissionen foreslår, at disse implementeres først. Foranstaltninger,

som er mindre veludviklede foreslås således indført på et senere tidspunkt

og fremgår under fase 2 og 3.

Avanceret nødbremsesystem

Kravet om avanceret nødbremsesystemer er allerede gældende for køre-

tøjsklasserne M2, M3, N2 og N3, altså busser og lastbiler. Dette krav fo-

reslås udfoldet til også at gælde køretøjsklasserne M1 og N1, altså per-

sonbiler og lette varebiler.

Nødbremsesignal

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om nødbremsesignal,

som via

lyssignaler

kan give bagvedkørende bilister en advarsel om, at

det pågældende køretøj foretager en kraftig opbremsning.

Intelligent farttilpasning

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om intelligent farttil-

pasning, som sikrer, at føreren er bevidst om, at den aktuelle hastigheds-

grænse overskrides.

Det intelligente farttilpasningssystem skal via oplysninger fra enten ka-

merabaserede skiltegenkendelsessystemer, navigationssystemer eller in-

frastruktursignaler registrere den aktuelle hastighedsgrænse, og

føreren

skal kunne føle tilegnede advarsler,

når denne grænse overskrides.

Derudover skal en eventuel fartpilot, såfremt denne er aktiveret, selv til-

passe sig aktuelle lavere hastighedsgrænser således, at føreren skal an-

vende speederpedalen, hvis hastighedsgrænsen skal overskrides.

Systemet må ikke kunne frakobles eller tilsidesættes,

men føreren har til

gengæld altid kontrollen over køretøjets hastighed uanset, at systemet

49/73

anbefaler en anden hastighed. Speederpedalen

må

således

ikke yde

modstand.

Vognbaneassistent

Kravet om vognbaneassistent er allerede gældende for køretøjsklasserne

M2, M3, N2 og N3, altså busser og lastbiler. Dette krav foreslås udfoldet

til også at gælde køretøjsklasserne M1 og N1, altså personbiler og lette

varebiler.

Trætheds- og opmærksomhedsovervågning

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om trætheds- og op-

mærksomhedsovervågning, som vurderer førerens opmærksomhed gen-

nem analyse af køretøjssystemer f.eks. antallet af korrektioner på rattet og

advarer føreren, når det er nødvendigt.

Opdatering af bestemmelser om frontalkollisionssikkerhed

Personbiler med en maksimal tilladt totalvægt

på ikke

over 2.500kg og

lette varebiler er i de nuværende bestemmelser undtaget fra en forskudt

frontal kollisionstest, og er dermed underlagt mere lempelige krav til kol-

lisionssikkerhed. Kommissionen ønsker at fjerne denne undtagelse, såle-

des at alle personbiler og lette varebiler er underlagt samme strenge sik-

kerhedskrav.

Opdatering af bestemmelser om sidekollisionssikkerhed

Kommissionen foreslår, at den såkaldte pæletest føjes til bestemmelserne

om kollisionssikkerhed for personbiler og lette varebiler. I pæletesten

sendes en tyk stål pæl, der simulerer en lygtepæl eller et træ, mod bilens

side, for at teste effektiviteten af køretøjets gardinairbag.

Opdatering af bestemmelser om kollision bagfra

Kommissionen foreslår, personbiler og lette varebiler omfattes af krav om

kollisionssikkerhed i forbindelse med påkørsel bagfra, og at disse be-

stemmelser ligeledes kommer til at indeholde en efterfølgende kontrol af

køretøjets elektriske sikkerhed for at sikre brand og redningsmandskab i

ulykker med elbiler.

Mulighed for eftermontering af alkolås

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om mulighed for efter-

montering af alkolås således, at der sikres en standardiseret tilslutnings-

mulighed for en sådan.

Kollisionsdatarekorder

Personbiler og lette varebiler foreslås omfattet af et krav om kollisionsda-

tarekorder, som skal kunne gemme kritiske kollisionsrelaterede oplysnin-

ger om køretøjet før under og efter en kollision. Oplysningerne skal

blandt andet inkludere køretøjets hastighed og sikkerhedssystemernes

tilstand og skal udelukkende anvendes til dybdegående trafiksikkerheds-

analyser og vurdering af effektiviteten af specifikke sikkerhedsforanstalt-

ninger. Datarekorderen må således ikke gemme oplysninger, som gør det

muligt at identificere et individuelt køretøj eller fører, og kan således ikke

anvendes i forbindelse med konkrete ulykkesefterforskningerne.

Dæktryksovervågning

50/73

Kravet om dæktryksovervågning er allerede gældende for personbiler, og

Kommissionen foreslår ligeledes at gøre dette krav gældende for de reste-

rende køretøjstyper.

Forøgelse af hovedanslagsbeskyttelseszone

For at yde større beskyttelse for fodgængere og cyklister stilles der allere-

de krav til konstruktionen af front og motorhjelm på person og varebiler.

Kommissionen foreslår at udvide den såkaldte hovedanslagszone til også

at dække området omkring forruden, da undersøgelser har vist, at særligt

cyklisters hoved rammer bilen i dette område.

Bakdetektion

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om bakdetektion, enten

via kamera eller andre detektionsformer, f.eks. parkeringssensorer, som

skal kunne advare føreren om personer eller objekter bag ved køretøjet.

Detektion af bløde trafikanter foran og ved siden af lastbiler og busser

Kommissionen foreslår, at lastbiler og busser skal være udstyret med sy-

stemer, der kan detektere bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front

og ved siden af køretøjet og give en advarsel eller forhindre kollision med

sådanne bløde trafikanter. Kommissionen bemærker, at dette system

blandt andet vil være medvirkende til at nedbringe antallet af højre-

svingsulykker.

Fase 2

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 2 skal finde anvendelse 24 måneder ef-

ter fase 1, dvs. 60 måneder efter forordningens ikrafttrædelsestidspunkt.

Kommissionen forventer, at foranstaltninger på dette tidspunkt vil være

tilstrækkeligt veludviklede til at kunne implementeres i de pågældende

køretøjstyper.

Avanceret nødbremsesystem med fodgænger/cyklist detektion.

Som en udvidelse til kravet om avanceret nødbremsesystem for person og

varebiler i første fase foreslår Kommissionen ligeledes, at de pågældende

systemer 24 måneder senere også skal kunne registrere og bremse for

cyklister og forgængere.

Avanceret distraktionsregistrering

Som en udvidelse af systemet til trætheds- og opmærksomhedsovervåg-

ning foreslår Kommissionen, at alle typer af køretøjer omfattes af et krav

om avanceret distraktionsregistrering, som skal kunne registrere førerens

visuelle opmærksomhed på trafiksituationen via f.eks. et kamera og adva-

re føreren, når det er nødvendigt.

Fase 3

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 3 skal implementeres ad to omgange,

hvoraf første del starter 48 måneder efter fase 1, dvs. 7 år fra forordnin-

gens ikrafttrædelsestidspunkt.

Forbedret direkte udsyn fra førersædet i lastbiler og busser

Kommissionen foreslår endvidere at lastbiler og busser skal være kon-

strueret med et større direkte udsyn over bløde trafikanter fra førersædet.

Tiltaget kræver omfattende konstruktionsmæssige ændringer af køretøjer-

51/73

ne, hvilket særligt gælder lastbiler, hvor førerhuset typisk er monteret

ovenpå motoren. Derfor foreslår Kommissionen sene implementerings-

tidspunkter for så vidt angår denne foranstaltning.

Kravet skal således gælde 48 måneder efter fase 1 for nye modeller af

busser og lastbiler, dvs. 7 år fra forordningens ikrafttrædelsestidspunkt.

Ved en ny model af et køretøj forstås en ny variant af et køretøj, der pro-

duceres efter en

typegodkendelse.

For så vidt angår

alle

nye busser og lastbiler, som produceres i henhold til

i forvejen eksisterende

typegodkendelse, skal kravet først indtræde 84

måneder efter fase 1, dvs. 10 år fra forordningens ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at forslaget har en sammenhæng med Kommissionens

forslag af 17. maj 2018 om afgørelse om ændring af Rådets direktiv 96/53

for så vidt angår fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrøren-

de de største tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerody-

namisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed. Forslaget har til formål

at forkorte tidsfristen for, hvornår lastbilsproducenter tidligst må produce-

re lange førerhuse for herved at fremme førerhuse med bedre udsyn og

bedre aerodynamik.

Øvrigt

Kommissionens beføjelser til at fastlægge bestemmelser for selvkørende

biler

Udover de 17 sikkerhedsforanstaltninger ønsker Kommissionen at skabe

de nødvendige rammer for udviklingen og implementeringen af selvkø-

rende biler således, at disse på sigt ligeledes kan bidrage til at nedbringe

antallet af trafikulykker i Unionen. Således skal Kommissionen kunne

vedtage

gennemførelsesretsakter

for så vidt angår tekniske krav til selv-

kørende bilers sikkerhedssystemer, herunder krav til styresystemer, kolli-

sionsdatarekordere samt formater til udveksling af data.

Delegation til Kommissionen

Forslaget indeholder endvidere forslag om, at Kommissionen skal kunne

vedtage

gennemførelsesretsakter,

som fastlægger typegodkendelseskrav i

forbindelse med køretøjernes sikkerhed, miljøpræstationer og almindelig

specifikationer samt vedrørende de specifikke testprocedurer.

Det følger

endvidere, at gennemførelsesretsakter skal vedtages via undersøgel-

sesproceduren, hvorefter et kvalificeret flertal af medlemsstaterne

skal afgive en positiv udtalelse, inden Kommissionen kan vedtage

disse retsakter.

Beføjelsen til at vedtage

gennemførelsesretsakter fast-

sættes

for at sikre effektiviteten af forordningen, herunder for at kunne

tilpasse bestemmelserne i forbindelse med den teknologiske udvikling.

52/73

Beføjelsen tillægges Kommissionen for en femårig periode, hvorefter

perioden vil blive automatisk fornyet i endnu 5 år, medmindre medlems-

staterne inden da gør indsigelser gældende. Det foreslås endvidere, at be-

føjelsen skal kunne tilbagekaldes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO) påbegyndte deres gennemgang af forslaget den 10.

oktober 2018. Foreløbig forventes man at stemme om en betænkning

i udvalget i februar 2019.

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke, men det forven-

tes, at Europa-Parlamentet vil stille krav om et tidligere anvendelses-

tidspunkt for forordningen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's

enekompetence.

Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af føl-

gende årsager:

De tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer er med hensyn til

en række sikkerheds- og miljøelementer blevet harmoniseret på EU-plan,

og en indsats fra medlemsstaterne alene ville undergrave hele typegod-

kendelsessystemet. EU-foranstaltninger er nødvendige for at undgå, at der

opstår handelshindringer på det indre marked og vil endvidere bedre kun-

ne nå forslagets mål, fordi de forhindrer en fragmentering af det indre

marked. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne om typegodkendelse af motorkøretøjer er i dag allerede regule-

ret gennem EU-direktiver og -forordninger på området.

På området gælder følgende danske regler:

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 med

senere ændringer.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.

959 af 24. september 2012 med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for

køretøjers indretning og udstyr med senere ændringer.

53/73

Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse

af køretøjers indretning og udstyr mv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes på nuværende tidspunkt ikke at medføre ændringer af

lovgivning, udover mindre tilpasninger på bekendtgørelsesniveau. Rege-

ringen vil dog analysere behovet for ændringer yderligere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at reduktionen af tilskadekomne og trafikdræbte

over en 16-årig periode vil have en nutidsværdi på 72,8 mia. EUR i hele

Unionen.

Omvendt forventer Kommissionen, at de samlede omkostninger vil

beløbe sig til 57,4 mia. EUR, hvilket repræsenterer en nettofordel på

15,4 mia. EUR.

Regeringen forventer, at forslaget ligeledes vil give anledning til en

nettofordel i Danmark. Da Danmark, i forhold til de øvrige medlems-

stater, har et forholdsvis højt niveau af trafiksikkerhed, forventes

nettofordelen dog at blive relativt set mindre i forhold til gennemsnit-

tet.

Da cyklister udgør en forholdsvis stor andel af trafikken i Danmark,

forventes særligt forslaget om forbedret direkte udsyn fra førersædet

i lastbiler og busser at have en positiv virkning.

Eftersom Danmark ikke har nogen væsentlig produktion af biler og

lastbiler, kommer Danmark til at bære en relativ lille del af de løben-

de omkostninger samt engangsomkostninger, som følger af forslaget.

Erhvervsmæssige og private købere af køretøjer kan blive mødt af

højere omkostninger i det omfang, at forbedringerne medfører højere

54/73

detailpriser. Regeringen vurderer dog, at omkostningerne samlet set

ikke vil blive væsentlige, og at de vil blive overgået af de forventede

samfundsøkonomiske fordele i form af højere sikkerhed og bedre

miljø.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser men vil medføre mindre stigninger i detailpriserne på køretøjer.

DTU

I forbindelse med ovenstående høring har Transport DTU følgende be-

mærkninger:

Transport DTU støtter på det kraftigste målet om at øge sikkerheden

blandt blødetrafikanter. Over de seneste årtier er sikkerheden blandt bili-

ster steget meget, eksempelvis på grund af forbedring af den passive sik-

kerhed i biler. I samme periode er sikkerheden blandt fodgængere og cyk-

lister dog ikke steget i samme omfang, og dette område har derfor brug

for mere opmærksomhed. Avanceret sikkerhedsudstyr til biler har gene-

relt et stort potentiale for at bidrage til øget sikkerhed blandt bløde trafi-

kanter. Det nærværende forslag om en regulering af typegodkendelses-

kravene inkluderer et stort antal forslag angående påkrævet sikkerhedsud-

styr. En vurdering af relevansen af hvert enkelt tiltag ville kræve en dybe-

re analyse, som det ikke har været muligt at foretage inden for rammerne

af denne høring. Transport DTU har dog nogle generelle bemærkninger,

som vi mener, at det er relevant at tage i betragtning i forbindelse med det

krav om et væsentligt større antal sikkerhedsfunktioner som det forslag,

som denne høring vedrører, indebærer.

For at sikkerhedsteknologi kan bidrage til at øge trafiksikkerheden, er det

afgørende, at bilister kender teknologien og dens funktioner og begræns-

ninger (Møller, 2016a). Den nuværende teknologi kræver en informati-

onsindsats blandt brugere af teknologien, hvis dens fulde potentiale skal

komme i anvendelse, og dette behov vil formentligt være stigende i takt

med udbredelsen af sikkerhedsudstyr i biler (McDonald et al., 2016; Møl-

ler, 2016b). I den sammenhæng kan det også være relevant at udvide og

tilpasse den eksisterende køreuddannelse således, at nye bilister opnår

kvalifikationer til håndtering af nyt sikkerhedsudstyr og en højere grad af

automatiseret kørsel (Møller & Haustein, 2016). Vi betragter det altså

som relevant, at krav om mere sikkerhedsudstyr i biler bliver ledsaget af

initiativer til at øge bilisters viden om og kompetencer i anvendelse af

denne teknologi.

Høring

55/73

Derudover finder vi det relevant at være opmærksom på eventuelle util-

sigtede konsekvenser forårsaget af tilstedeværelse af flere forskellige sik-

kerhedssystemers på samme tid. Selv om et tiltag (fx et system til at over-

våge dæktrykket) isoleret betragtet er yderst relevant, kan det samme til-

tag i en kontekst med tilstedeværelse af mange forskellige systemer og

alarmer virke overvældende og distraherende for bilisten. Fra et human

factors- perspektiv kræver det en omhyggelig analyse at kunne afgøre,

hvilke typer og hvor mange forskellige systemer og alarmer en bilist me-

ningsfuldt kan forholde sig til og reagere på samtidig med at systemernes

sikkerhedsforbedrende potentiale realiseres. En særlig udfordring i den

sammenhæng er forekomsten af falske alarmer samt fastsættelse af rele-

vante sikkerhedsmarginer så alarmer der opleves som irrelevante undgås.

Vi foreslår derfor, at der kun stilles krav om sikkerhedssystemer, hvis en

positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt af det pågældende system er viden-

skabeligt bevist. Endvidere foreslår vi, at testning af sikkerhedsteknologi

til biler så vidt muligt skal omfatte samspillet med andre relevante former

for sikkerhedsteknologi, som den aktuelle teknologi skal fungere i sam-

spil med. Særligt i forbindelse med den gradvise introduktion af automati-

serede køretøjer og accepten heraf, virker det relevant, at påkrævede sik-

kerhedssystemer faktisk konsistent virker efter hensigten, således at de

ikke (om muligt) deaktiveres af bilisten på baggrund af irritation eller

distraktion. Dette ville i givet fald virke imod Europa Kommissionens

hensigt om at øge den offentlige tillid og accept af automatiseret kørsel.

Overordnet set fremstår evalueringen af automatiseret kørsel i forslaget en

smule optimistisk med henblik på den forventede sikkerhedsmæssige og

miljømæssige indvirkning. Særligt i introduktionsfasen vil delvist selvkø-

rende biler muligvis medføre en øget risiko i forbindelse med interaktio-

nen med nogle trafikantgrupper, fx cyklister og fodgængere, hvilket frem-

tidig forskning bør fokusere på. Det kunne fx være problematisk, hvis

automatiserede køretøjer reagerer anderledes end konventionelle køretø-

jer, således at medtrafikanter har svært ved at forudsige de automatiserede

køretøjers adfærd; hermed ville medtrafikanterne have svært ved at tilpas-

se deres egen adfærd til situationen (se Møller & Haustein, 2016). Derud-

over kan effekter på trængsel og miljø være overestimerede, da det er

sandsynligt, at selvkørende biler vil øge transportefterspørgslen (Nielsen

& Haustein, 2018), hvilket kunne modvirke disse potentielle fordele ved

den automatiserede kørsel.

Det skal afslutningsvis understreges, at Transport DTU bestemt støtter

forslaget om at eliminere undtagelserne for SUV’er og varevogne, da dis-

se typer af køretøjer forvolder alvorlige skader på fodgængere. Forskning

har eksempelvis vist, at ved sammenstød mellem en fodgænger og et kø-

retøjer med høj front (SUV’er og varevogne)

har fodgængeren en større

56/73

risiko for at pådrage sig hovedskader efter kontakt med jorden end i

sammenstød med køretøjer med lav front (personbiler) (Ballesteros et al.,

2004; Crocetta et al., 2015). Dette antyder, at sikkerhedsforanstaltninger

er endnu mere relevante for køretøjer med høj front.

ITD

–

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport

ITD kvitterer for fremsendte forslag og muligheden for at afgive be-

mærkninger hertil. Med baggrund i den korte høringsfrist tager vi forbe-

hold for eventuelle yderligere bemærkninger efter uddybende granskning

af forslaget. ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger

Kommissionen arbejder med baggrund i “safe system” tanken, hvor til-

gangen er at acceptere, at mennesker laver fejl. Målet derfor er at sikre, at

de menneskelige fejl ikke fører til dødsfald eller alvorlige skader.

Sikkerhedsfaktoren i alle dele af ”systemet” skal derfor øges –

for vejene

og vejenes omgivelser, køretøjerne, den måde vi anvender infrastrukturen

på, og hastigheden i trafikken skal sænkes

–

sådan at hvis et element fej-

ler, er der et andet, der kompenserer.

Nærværende forslag fra Kommissionen fokuserer på køretøjernes sikker-

hedsudstyr og indretning i forbindelse med:

Typegodkendelse af køretøjerne og de systemer, komponenter og

separate tekniske enheder, der er konstrueret og fremstillet til så-

danne køretøjer med hensyn til deres generelle egenskaber og sik-

kerhed og med hensyn til beskyttelsen af køretøjspassagerer og

bløde trafikanter



Typegodkendelse af køretøjer med hensyn til dæktryksovervåg-

ningssystemer vedrørende deres sikkerhed, brændstoføkonomi og

CO2-emissioner



Typegodkendelsen af dæk med hensyn til deres sikkerheds- og

miljøpræstationer

Forslaget bygger på positive erfaringer med eksisterende obligatoriske

sikkerhedssystemer og det forventede potentiale i nye innovative teknolo-

gier.

ITD støtter Kommissionens tilgang og intentionerne med forslaget, men

understreger, at vi med baggrund i den korte høringsfrist ikke kan kom-

mentere på de detaljerede tekniske krav til systemerne. Vi forbeholder os

derfor ret til yderligere kommentarer, eventuelt på baggrund af køretøjs-

producenternes kommentarer til især de tekniske krav i udkastet.



57/73

Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag

Artikel 1-3:

ingen bemærkninger

Artikel 4:

Artiklen pålægger fabrikanten en lang række krav med hensyn til doku-

mentation for opfyldelse af typegodkendelseskravene og tillægger endvi-

dere Kommissionen en række beføjelser til at vedtage delegerede retsak-

ter med henblik på at tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige

udvikling ved at indføre og ajourføre referencer til FN-regulativer med

videre og for at sikre et højt niveau af generel sikkerhed for køretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder og et højt niveau af

beskyttelse af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.

Kommissionen pålægges også at sikre detaljerede regler vedrørende de

specifikke testprocedurer og tekniske krav for typegodkendelsen af køre-

tøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Da mange af de nye systemer skal indrettes, så de ikke kan slås fra, vil det

stille store krav til deres driftssikkerhed. Det bør i den forbindelse overve-

jes, hvorvidt fabrikanterne bør pålægges at dokumentere og garantere

systemernes generelle robusthed over et køretøjs livscyklus.

Artikel 5:

Ingen umiddelbare kommentarer, da indholdet af kommende delegerede

retsakter er ukendte.

Se dog kommentar i sidste afsnit oven for omkring systemets robusthed.

Bestemmelsen om, at

”dæktryksovervågningssystemer skal

være konstru-

eret til at undgå nulstilling eller omkalibrering ved lavt dæktryk”,

kan

potentielt medføre driftsomkostninger i forbindelse med systemfejl, hvor-

for systemets robusthed er afgørende.

Artikel 6:

ITD støtter indførelsen af de oplistede systemer. Da indholdet af kom-

mende

delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere

kommentarer.

Artikel 7:

58/73

Ingen kommentarer

–

ikke relevant for tunge køretøjer.

Artikel 8:

Ingen kommentarer

–

ikke relevant for tunge køretøjer.

Artikel 9:

ITD støtter kravene om system til advarsel om vognbaneskift, avanceret

nødbremsesystem, og systemer der kan detektere bløde trafikanter i nær-

heden af køretøjets front og ved siden af køretøjet og give en advarsel

eller forhindre kollision med bløde trafikanter.

Artikel 10:

Ingen kommentarer, da vi endnu ikke har erfaringer med brintdrevne kø-

retøjer. ITD kvitterer dog for, at Kommissionen inddrager fremtidige tek-

nologier i lovgivningen.

Artikel 11:

Ingen kommentarer, da vi endnu ikke har erfaringer med automatiserede

køretøjer. ITD kvitterer dog for, at Kommissionen inddrager fremtidige

teknologier i lovgivningen.

Artikel 12-17:

Ingen kommentarer.

Da indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog

forbehold for yderligere kommentarer.

ITD står gerne til rådighed for uddybende eller eventuel yderligere dialog,

hvis ønsket.

FDM

FDM takker for det tilsendte materiale.

FDM finder grundlæggende forslaget positivt. Fra Euro NCAP-test og

internationale erfaringer og undersøgelser ved vi, at de nye sikkerhedssy-

stemer gør en afgørende forskel. Både for bilisterne, men også for bløde

trafikanter som fodgængere og cyklister. Derfor kan vi kun bifalde, at

man fra EU's side nu vil stille krav om mere sikkerhedsudstyr i nye biler.

At gøre sikkerhedsudstyret obligatorisk er den mest effektive måde at

udbrede teknologierne til forbrugerne.

59/73

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv ser positivt på Kommissionens forslag, der vil være med

til forbedre den generelle trafiksikkerhed i EU, hvorfor den også harmo-

nerer godt med Europa-Kommissionens forslag til revision af direktiv om

forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, hvor øget sikkerhed i og om-

kring køretøjer bør være et fokuspunkt.

Forslaget er velbalanceret, da det kun er fremrettet mod nye køretøjer

efter implementeringsperioden og gælder for alle medlemsstater.

SLD

–

Specialforeningen for Logistik og Distribution

På vegne af SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution, der

tæller 15 af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirk-

somheder inden for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes

i Dansk Erhverv, skal jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de

af Dansk Erhverv fremsatte bemærkninger i forbindelse med høringen

vedr. EU-Kommissionens forslag om typegodkendelser af motorkøretø-

jer.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Status på forhandlingerne er, at der generelt vurderes at være op-

bakning til Kommissionens forslag.

Det glæder regeringen, at der er udsigt til at blive fastsat forbedrede

minimumsstandarder for sikkerheden i køretøjer via konkrete sik-

kerhedsforanstaltninger.

Regeringen er særligt tilfreds med, at der fastsættes foranstaltninger

med henblik på at forbedre færdselssikkerheden for bløde trafikan-

ter, herunder systemer, der kan detektere bløde trafikanter ved fron-

ten eller siden af lastbiler og busser, krav til avanceret nødbremse og

krav om forbedret direkte udsyn fra førersædet i lastbiler og busser.

I forhold til kravene til den nærmere tekniske indretning af sikker-

hedsforanstaltningerne, er der fortsat diskussioner i forhold til enkel-

te foranstaltninger.

Forslaget om et system til intelligent farttilpasning har i denne kon-

tekst været genstand for en del debat. Regeringen samt andre større

medlemslande mener, at den foreslåede indretning af systemet er for

indgribende og snævert udformet og arbejder således stadig på, at

kravene til systemets indretning fastsættes mere åbent. Regeringen

60/73

ser dog på nuværende tidspunkt ud til at komme i mindretal på dette

spørgsmål.

Omvendt glæder regeringen sig over, at systemet ikke fratager føre-

ren muligheden for selv at kontrollere bilens hastighed uanset hvilken

hastighed systemet anbefaler.

Et centralt tema i forhandlingerne er spørgsmålet om teknologineu-

tralitet i forhold til indretningen af flere af de individuelle sikker-

hedsforanstaltninger. Blandt en stor del af medlemslandene er der

således generelt et ønske om at fastsætte beskrivelser af sikkerheds-

foranstaltningerne, som er så generelle og neutrale som muligt.

Endelig har der ved flere lejligheder været diskussion om forordnin-

gens anvendelsestidspunkt. Flertallet af medlemslandene ønsker at

fastholde en relativ lang periode på 36 mdr. fra forordningen træder

i kraft, til at kravene fra sikkerhedssystemer finder anvendelse. Et

mindretal, inklusiv Danmark, ønsker, at forordningen skal finde an-

vendelse allerede ca. 24 måneder efter ikrafttrædelsen.

Særligt i forhold til kravet om forbedret direkte udsyn fra førersædet

i lastbiler og busser har regeringen arbejdet på at fremrykke anven-

delsestidspunktet for kravet og ærgrer sig over, at man på nuværen-

de tidspunkt ser ud til at komme i mindretal i forhold til dette.

En del medlemslande har fortsat ikke et endeligt mandat at forhandle

ud fra, og forholder sig derfor passive i diskussionerne af de nærmere

tekniske beskrivelser af foranstaltningerne. Der kan derfor ikke af-

skrives, at nye holdninger vil blive gjort tilkende ved de afsluttende

forhandlinger af forslaget, selvom der næppe vil være store overra-

skelser.

11.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag,

hvorved den generelle køretøjssikkerhed forbedres.

Kommissionen konstaterer, at antallet af trafikdræbte i EU generelt er

stagneret de seneste år. Det gælder også for Danmark. Stagneringen skal

dog holdes op imod, at der har været en markant stigning i trafikmæng-

derne.

Regeringen mener, at det er vigtigt at arbejde for øget færdselssikkerhed

og anser tekniske løsninger som et effektivt middel til at nå dette formål.

61/73

Regeringen vil særligt arbejde for en forbedret beskyttelse at de bløde

trafikanter, herunder fodgængere og cyklister, således at disse fortsat kan

færdes sikkert på trods af en stigende trafikmængde. Derfor vil regeringen

arbejde for at fremskynde implementeringstidspunkterne for tiltag, der

øger færdselssikkerheden for bløde trafikanter under hensyntagen til, at

teknologien bag de pågældende sikkerhedssystemer skal være tilstrække-

lig moden. I dette henseende ønsker regeringen ikke mindst at fremskyn-

de implementeringstidspunktet for kravet om bedre direkte udsyn fra last-

bilers førerhus, da dette vil have en positiv effekt overfor risikoen for høj-

resvingsulykker.

Regeringen ønsker på den anden side ikke at indskrænke førerens mulig-

hed for kontrol over køretøjet unødigt, og vil således arbejde for at be-

grænse krav om foranstaltninger, som f.eks. fratager føreren muligheden

for selv at kontrollere bilens hastighed.

Hensynet til øget færdselssikkerhed skal endeligt afbalanceres overfor

hensynet til sikkerhedsforanstaltningernes økonomiske omkostninger,

således at prisen på køretøjerne ikke stiger unødigt. Der skal derfor kun

fastsættes tiltag, som er omkostningseffektive.

Regeringen vil således arbejde for en balanceret tilgang, hvorved at sær-

ligt bløde trafikanter sikres.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Eu-

ropaudvalg den 2. november 2018 forud for Rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 29. november 2018.

62/73

8. Rådskonklusioner om fremtidens EU industripolitiske strategi

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremti-

dig

strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet med

henblik på

vedtagelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse af ho-

vedelementerne i rådskonklusionerne

Hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Rådet (konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd opfordrede i deres kon-

klusioner fra hhv. maj og juni 2017 Kommissionen til at levere en holi-

stisk erhvervspolitisk strategi, der skulle sætte mellem- og langsigtede

mål

for EU’s industri. Europa-Parlamentet

vedtog i juni 2017 en resoluti-

on om erhvervspolitik med en lignende opfordring til Europa-

Kommissionen.

På baggrund af disse opfordringer leverede Kommissionen i september

2017 meddelelsen ”En fornyet industripolitisk strategi for Europa”. Den-

ne meddelelse gav et overblik over de initiativer, som EU allerede havde

iværksat eller havde planer om at iværksætte i det kommende år, og som

tilsammen skal bidrage til at forbedre den europæiske industris konkur-

renceevne. Blandt nye initiativer kan især fremhæves nedsættelsen af et

”High Level Industrial Roundtable”, der skal rådgive Kommissionen.

I Rådets (konkurrenceevne) konklusioner fra november 2017 blev denne

strategi anerkendt som et første skridt, men Rådet opfordrede samtidig

Kommissionen til at lave en holistisk og ambitiøs strategi, der leder frem

mod 2030. Det er det østrigske formandskabs hensigt at bibeholde mo-

mentum bag dette ønske ved på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29.

november 2018 at vedtage rådskonklusioner, og derved tilskynde den

kommende Kommission til at udarbejde en ny erhvervspolitisk strategi.

Formål og indhold

For at skabe momentum bag Rådets ønske om, at den kommende Kom-

mission skal udarbejde en langsigtet og holistisk erhvervspolitisk strategi,

har formandskabet udarbejdet udkastet til rådskonklusioner.

63/73

I udkastet til rådkonklusioner opfordres Kommissionen til at påbegynde

forberedelse til arbejdet med en ny erhvervspolitisk strategi, inklusiv en

fælles plan for hvordan man kan koordinere initiativer taget på regionalt,

nationalt og EU-niveau. Derudover gentages opfordringen fra tidligere

konklusioner om at tænke konkurrenceevne ind i alle politikområder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

Det østrigske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en ny

strategi for EU’s industri har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 12. september

2018. Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri, Forbrugerrådet

Tænk og Amnesty International Danmark. De indkomne bemærkninger

sammenfattes nedenfor.

Dansk Industri (DI)

er enig i budskabet om, at fremstillingsindustrien -

og dertil relaterede services

–

spiller en stor rolle for beskæftigelse, den

grønne omstilling og innovationskraften i Europa. Vedblivende fokus på

dette centrale budskab er vigtigt i forhold til at sikre europæisk industri de

bedst mulige rammevilkår i årene fremover.

64/73

konstaterer med tilfredshed, at Rådet i beskrivelsen af en moderne

industripolitik lægger vægt på FNs bærdygtighedsmål, herunder også i

forhold til energi, klima og miljø. For

er det afgørende, at prioriteterne

for EUs næste mandatperiode (2019-2024) afspejler dette. Det gælder

særligt i forhold til EU s næste flerårige budget.

tillægger følgende

programmer Horizon Europe, Connecting Europe Facility og European

Digital Program særligt stor værdi for Danmark.

Det er samtidig vigtigt for

DI,

at EU’s lovgivere tager højde for, hvordan

ny EU-lovgivning påvirker erhvervslivets konkurrenceevne. Der påligger

Ministerrådet for Konkurrence evne en særlig opgave at sikre dette, her-

under også i forhold til at monitorere implementering af EU-

Kommissionens Meddelelse fra 2017 Investing in a smart, innovative and

sustainable Industry -A renewed Industrial Policy Strategy. Ministerrådet

for Konkurrenceevne bør ligeledes sikre tilstrækkelig koordinering af den

industripolitiske indsats med øvrige relevante Rådsformationer.

har de seneste års støttet aktivt op om EU-Kommissionens fokus på

bedre regulering. I forlængelse heraf anbefaler

DI,

at EU-Kommissionens

REFIT-platform videreføres af den næste EU-Kommission.

henviser

endvidere til de forslag til bedre regulering, som Implementeringsrådets

arbejdsgruppe vedr. input til den næste EU-Kommission har vedtaget.

Forbrugerrådet Tænk (FRT)

finder henvisningen under pkt. 1 til mål-

sætningerne vedrørende bæredygtig vækst også i forbindelse med sikker

og bæredygtig energi og bæredygtig vækst positiv.

FRT

fremhæver, at det ligeledes er vigtigt at fokusere på konkurrence-

dygtighed ikke kun vis-à-vis det globale marked, men også inter partes

for at fremme konkurrence på pris og kvalitet mellem virksomhederne i

EU til gavn for borgerne og samfundet.

FRT

finder det positivt, at konklusionerne ikke indeholder de undertiden

fremførte bemærkninger om erhvervslivets "byrder" og "goldpla-

ting"/overimplementering af EU-lovgivningen.

Amnesty International Danmark (AID)

takker for muligheden for at

komme med bemærkninger til det østrigske formandskabs udkast til råds-

konklusioner vedr. industripolitik.

AID

har fokus på virksomheders sam-

fundsansvar - nærmere bestemt ansvarlig virksomhedsadfærd (responsible

business conduct - RBC), som udgør en væsentlig forudsætning for at nå

målsætningerne vedr. FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, sikker

og bæredygtig energi samt et sikkert og bæredygtigt miljø.

65/73

AID

mener, at Danmark bør arbejde for at rådskonklusionerne kommer til

at opfordre EU-Kommissionen til at udarbejde en ny handlingsplan for

ansvarlig virksomhedsadfærd

I det østrigske formandskabs udkast til rådskonklusioner vedr. industripo-

litik lægges der bl.a. vægt på en EU-industripolitik der tager højde for

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

–

SDGerne, sikker og bæredyg-

tig energi samt et sikkert og bæredygtigt miljø.

AID

fremhæver, at dette

er positivt, men ikke tilstrækkeligt. Der bør også tages højde for ansvarlig

virksomhedsadfærd som en væsentlig forudsætning for at opnå oven-

nævnte mål.

EU står i dag stadig uden en handlingsplan for ansvarlig virksomhedsad-

færd (RBC), trods et stærkt ønske fra mange stakeholders og medlems-

lande

–

og trods EU-Kommissionens egen intention. Den 5. oktober 2017

valgte tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen og udviklingsminister

Ulla Tørnæs derfor - sammen med sine kollegaer fra Finland, Frankrig,

Sverige og Nederlandene - at sende et brev til EU-kommissær Frans

Timmermans, hvori han opfordres til at sætte gang i arbejdet med hand-

lingsplanen så hurtigt som muligt. Dog stadig uden resultat. Vi ser det fra

AID

side som rigtig positivt, at Danmark og de andre EU-medlemslande

har valgt at lægge pres på Frans Timmermans og vi håber at regeringen

vil fortsætte arbejdet,

En EU-handlingsplan for ansvarlig virksomhedsadfærd er vigtig af flere

årsager, hvilket ministrene også selv understreger i deres brev til Frans

Timmermans. Blandt andet spiller ansvarlig virksomhedsadfærd en vigtig

rolle i forhold til at sikre opfyldelse af FNs verdensmål for bæredygtig

udvikling (SDGerne), og det er vigtigt at EU er med til at vise vejen frem

på området - også i forhold til resten af verden.

AID

mener, at Danmark bør arbejde for at EU-Kommissionens hand-

lingsplan bygger på FNs retningslinjer for menneskerettigheder og er-

hverv (UNGPs)

Det er vigtigt for

AID

–

og andre internationale NGOer som FIDH, Clean

Clothes Campaign, ActionAid International, Anti-Slavery International

og det europæiske NGO-netværk ECCJ

–

at EU-Kommissionens hand-

lingsplan bygger på EU's opbakning til FN’s retningslinjer for menneske-

rettigheder og erhverv (UNGPs) og indeholder stærke, ambitiøse og kon-

krete planer for, hvordan FN’s retningslinjer skal fremmes og implemen-

teres både i og udenfor Europa. Vi minder i denne forbindelse om EU-

kommissionens egen intention om at udarbejde en selvstændig handlings-

plan for menneskerettigheder og erhverv tilbage i 2012 , en ambition som

dog endnu ikke er blevet indfriet. Vi håber meget, at regeringen vil under-

66/73

strege dette overfor de andre EU-lande og at rådskonklusionerne vil op-

fordre EU-Kommissionen til at indfri sin ambition.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk

industri. En gruppe af lande har arbejde for, at konklusionerne skulle in-

deholde referener til hhv. EU’s budgetforhandlinger, hvilket en tilsvaren-

de gruppe af lande har arbejde imod. Derudover har enkelte lande ønsket

at inkludere enkelte specifikke tiltag, hvorimod en større gruppe lande har

ønsket at holde tilgangen mere overordnet, og efterspurgt en mere hori-

sontal tilgang, der i stedet tilgodeser den brede, europæiske industri.

10.

Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om

en fornyet strategi for europæisk erhvervspolitik.

Regeringen arbejder for, at der skabes gode rammevilkår for alle virk-

somheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne reflekterer

betydningen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer

for den europæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentia-

let i omstillingen til en cirkulær økonomi for europæisk industri, under-

streges i konklusionerne.

Regeringen mener desuden, at der kun bør indføres måltal for industriens

bidrag til økonomien i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt

at udarbejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre

fællesskabsmålsætninger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

67/73

9. Konkurrenceevnetjek: Status over for det indre marked og dets

betydning for konkurrenceevnen

Nyt notat

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på den nuværende status for

det indre marked i lyset af de pågående refleksioner om, hvordan det in-

dre markeds fremtid vil være samt vigtigheden af det indre marked for

Europas globale konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

Baggrund

Det nuværende østrigske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-

evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. november

2018 til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 29. november

2018 vil omhandle det indre markeds fremtid i lyset at den internationale

konkurrence. Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være den kom-

mende

’state of play’

rapport om det indre marked, som Kommissionen

på opfordring fra bl.a. den danske regering forventes at offentliggøre 21.

november.

Denne rapport forventes at fokusere på betydningen af en række forskel-

lige elementer, for at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne. Disse

elementer er først og fremmest at sikre en effektiv håndhævelse af eksi-

sterende regelsæt samt at identificere de resterende barrierer og mulighe-

68/73

der for et fuldt funktionsdygtigt indre marked. Sidstnævnte vil bl.a. kunne

omfatte nye områder såsom dataetik, e-handel (herunder online platfor-

me) samt fremtidssikret lovgivning, der er digitaliseringsparat og tekno-

logineutralt.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere

tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-

ning for konkurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af den nuværende status for det indre marked og de pågående re-

fleksioner herom i form af den kommende

’state of play’

rapport om det

indre marked. Dog forventes det, at præsentationen af denne rapport og

indhold vil være næste dagsordenspunkt. Der ventes ikke at være skriftlige

diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes derfor at reage-

re på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

69/73

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-

områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er positiv overfor og har efterspurgt, at Kommissionen vil øge

fokus på, hvad det indre marked vil møde af udfordringer i fremtiden.

Ligeledes er regeringen også særdeles positiv overfor, at Kommissionen

sætter fokus på, hvilke muligheder der er, for at udbygge det indre mar-

ked yderligere, således det er bedre rustet til fremtidige udfordringer, her-

under digitaliseringen, til gavn for Europas fremtidige konkurrenceevne.

Dette specielt i lyset af den merværdi som det indre marked har skabt for

Danmark, som netop er blevet afdækket i den rapport om det indre mar-

ked, som Erhvervsministeriet offentliggjorde den 27. september 2018,

hvoraf det fremgår, at Danmarks BNP er 5 pct. (svarende til 100 mia. kr.)

højere, end det ville have været, hvis Danmark handlede på baggrund af

de almindelige frihandelsprincipper. Derudover er reallønnen knap 10 pct.

højere svarende til en årlig stigning på knap 63.000 kr. for en LO-familie.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 21.september 2018 forud for rådsmødet den 28. september. 2018.

70/73

10. Det indre markeds fremtid: Status for implementering, anvendel-

se og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning

Nyt notat

Resumé

Der forventes en drøftelse af det indre markeds fremtid i Konkurrenceev-

nerådet, som skal bidrage til den tilsvarende drøftelse, der forventes på

møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018.

Til brug for drøftelsen forventes Kommissionen at præsentere en medde-

lelse, der gør status for implementering, anvendelse og håndhævelse af

eksisterende indre markedslovgivning i medlemsstaterne. Meddelelsen

kommer efter anmodning fra Det Europæiske Råd i marts 2018, og for-

ventes udover at identificere nye muligheder og udfordringer for fremti-

dens indre marked at indeholde et særligt fokus på håndhævelse af eksi-

sterende regler på det indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-

gerende indre marked. I den sammenhæng støtter regeringen endvidere et

styrket fokus på implementering og håndhævelse, således det sikres, at de

grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere effektivt.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed

over for innovative løsninger og konkurrence, samt at forbruger- og virk-

somhedsperspektivet bør være udgangspunktet for Kommissionens fort-

satte indsats for at styrke det indre marked.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens ambition om at fremtidssik-

re det indre marked, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at

sikre, at fremtidig lovgivning er digitaliseringsparat og teknologineutral.

Baggrund

Der forventes en drøftelse af det indre markeds fremtid i Konkurrenceev-

nerådet, som skal bidrage til den tilsvarende drøftelse, der forventes på

møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018.

Til brug for drøftelsen forventes Kommissionen at præsentere en medde-

lelse, der gør status for implementering, anvendelse og håndhævelse af

eksisterende indre markedslovgivning i medlemsstaterne. Meddelelsen

kommer efter anmodning fra Det Europæiske Råd i marts 2018, hvor Det

Europæiske Råd i sine konklusioner opfordrede Kommissionen til at for-

71/73

berede en analyse af de eksisterende barrierer og muligheder for et vel-

fungerende indre marked samt en status for implementering, anvendelse

og håndhævelse af eksisterende lovgivning.

Det Europæiske Råds ønske om en status for implementering, anvendelse

og håndhævelse af eksisterende indre markedslovgivning skal ses i lyset

af Kommissionens strategi for det indre marked, som blev lanceret i form

af meddelelsen ”Opgradering

af det indre marked: flere muligheder for

borgerne og virksomhederne”

(KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015.

Med strategien bebudede Kommissionen en række forslag til retsakter,

som alle er præsenteret. Flere af forslagene er fortsat under behandling i

Rådet og Europa-Parlamentet. Baggrunden for anmodningen om en status

fra Kommissionen for implementering, anvendelse og håndhævelse er, at

mange medlemsstater ønsker, at Kommissionen fastholder sit fokus på

videreudviklingen af det indre marked på baggrund af en styrket opmærk-

somhed på håndhævelse og efterlevelse af de eksisterende regler.

Erhvervsministeriet offentliggjorde den 27. september 2019 en opdatering

til den oprindelige rapport

”Det

indre markeds betydning for dansk øko-

nomi”

fra 2017. Den opdaterede rapport viser, at Danmarks BNP er 5 pct.

(svarende til 100 mia. kr.) højere, end det ville have været, hvis Danmark

handlede på baggrund af de almindelige frihandelsprincipper. Derudover

er reallønnen knap 10 pct. højere svarende til en årlig stigning på knap

63.000 for en LO-familie. Rapporten viser samtidig, at alle EU-lande har

gavn af deres medlemskab af det indre marked. Handlen med varer og

tjenester på det indre marked giver anledning til 56 mio. jobs på tværs af

EU. Rapporten demonstrerer endvidere, at det indre marked skaber gro-

bund for internationale investeringer og letter virksomheders adgang til at

eksportere og indgå i globale værdikæder.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at ville bruge præsentationen og drøftelsen af

meddelelsen til at skabe en positiv dagsorden og debat omkring det indre

marked frem mod Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018. Med-

delelsen er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at denne vil in-

deholde et stærkt budskab fra Kommissionen om vigtigheden af et vel-

fungerende og modstandsdygtigt indre marked i en tid, hvor markeds-

strukturer, teknologi og den politiske kontekst er under forandring. I den

forbindelse forventes håndhævelse af de eksisterende regler på det indre

marked, at få en fremtrædende rolle i analysen. Med udgangspunkt heri

forventes Kommissionen at opfordre medlemsstater til at gøre mere for, at

de eksisterende regler på det indre marked efterleves, og at forhandlinger-

ne af de igangværende lovgivningssager lukkes.

72/73

Derudover forventes Kommissionen at identificere muligheder og udfor-

dringer for fremtidens indre marked på baggrund af et horisontalt blik på

indre markedslovgivningen omfattende både det indre marked, det digita-

le indre marked og kapitalmarkedsunionen. Kommissionen forventes sær-

ligt at fokusere på muligheden og nødvendigheden af at modernisere det

indre marked, således det indre marked også fremadrettet understøtter

innovation, digitalisering, e-handel, cirkulærøkonomi og bæredygtighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Gældende dansk ret

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

Der er ikke modtaget et dokument til drøftelsen, hvorfor der ikke er fore-

taget en høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til Kommissionens fortsatte fokus på

forbedringer af det indre marked

–

og navnlig til et fokus på stærkere

håndhævelse af eksisterende indre markedsregler.

I juli 2018 sendte 16 ministre, herunder Danmark, et fælles ministerbrev

til Jyrki Katainen, vicepræsident for EU-Kommissionen,

og Elżbieta

Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og

SMV'er. I brevet understreger landene vigtigheden af en ambitiøs medde-

73/73

lelse fra Kommissionen, der kan bidrage til at videreudvikle og fremtids-

sikre det indre marked.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-

gerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regerin-

gen støtter ligeledes et styrket fokus på implementering og håndhævelse,

så de grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere ef-

fektivt, før der fremsættes nye initiativer herfor.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på

at udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes admini-

strative byrder og gøre det lettere for virksomheder at indgå i internatio-

nale værdikæder og skalere deres forretning på tværs af grænserne på det

indre marked. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder

konkurrerer på lige vilkår.

Regeringen mener, at forbruger- og virksomhedsperspektivet bør være

udgangspunktet for Kommissionens fortsatte indsats for at styrke det in-

dre marked. Regeringen opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til

at anlægge et mere horisontalt blik på det indre marked og sammentænke

fremtidige tiltag for at styrke henholdsvis det indre marked og det digitale

indre marked, eftersom mange virksomheders forretningsmodeller invol-

verer både varer, fysiske tjenester, data og digitale løsninger.

Nye teknologier rummer et enormt potentiale for vækst og innovation og

bidrager til udviklingen af nye tjenester, produkter og løsninger. Derfor

støtter regeringen Kommissionens ambition om at fremtidssikre det indre

marked, og opfordrer stærkt Kommissionen til at sikre, at fremtidig lov-

givning er digitaliseringsparat og teknologineutral og derigennem under-

støtter virksomheder og forbrugeres mulighed for at drage fordel af den

teknologiske udvikling, som fx machine learning og kunstig intelligens .

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.