Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1987176_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 111 alm. del stillet af udvalget den 14. no-
vember 2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Med henvisning til ministerens besvarelse af 5. november 2018 af ERU
alm. del spm. 40 og 41, bedes ministeren præcisere, om fortrolig-
heds/tavshedspligtsbestemmelserne, som der refereres til, skal forstås
således, at der i loven er et egentligt forbud og at det dermed vil være
ulovligt for Finanstilsynet og/eller ministeren at videregive oplysningerne
til Folketinget i fortrolig form, eller om det er Finanstilsynets og/eller
ministerens beslutning, at oplysningerne heller ikke i fortrolig form skal
videregives til Folketinget, selv om lovgivningen eventuelt ikke er til hin-
der herfor.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg i det hele kan henholde mig til.
”Finanstilsynets
skærpede tavshedspligt følger af § 354 i lov om finansiel
virksomhed, hvoraf det følger, at Finanstilsynets ansatte under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til at ikke videregive fortro-
lige oplysninger, som modtages i forbindelse med tilsyns- og afviklings-
virksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Fi-
nansiel Stabilitet. Det gælder også efter ansættelses- og kontraktforholdets
ophør.
Der er i bestemmelsen i § 354 angivet en række specifikke undtagelser,
hvor Finanstilsynet har mulighed for at videregive fortrolige oplysninger
til forskellige myndigheder m.v. I forhold til videregivelse af fortrolige
oplysninger til Folketinget, henvises der til erhvervsministeren besvarelse
af ERU alm. del spørgsmål 69.
En person, der videregiver fortrolige oplysninger i strid med tavshedsplig-
ten, kan derfor ifalde straf i form af bøde eller fængsel.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov