Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1987180_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 109 alm. del stillet af udvalget den 14. no-
vember 2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Med henvisning til ministerens besvarelse af 5. november 2018 af ERU
alm. del spm. 40 og 41, hvor det i lighed med en række tidligere besvarel-
ser fremgår, at Finanstilsynet ikke kan videregive fortroli-
ge/tavshedsbelagte oplysninger, som tilsynet bliver bekendt med i forbin-
delse med sin tilsynsvirksomhed, bedes ministeren redegøre for,
a) i hvilket omfang Finanstilsynet ifølge lovgivningen har mulighed for
og/ eller er forpligtet til at videregive sådanne oplysningerne til ministe-
ren,
b) om ministeren kan kræve, at Finanstilsynet videregiver sådanne oplys-
ninger til ministeren, hvis Finanstilsynet ikke af egen drift videregiver
oplysningerne til ministeren. Ministeren bedes endvidere oplyse, om mi-
nisteren rent faktisk har modtaget oplysninger fra Finanstilsynet om for-
hold som dem, der efterspørges i spørgsmål 40 og 41.
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Finanstilsynet, som
jeg kan henholde mig til:
”I
forhold til besvarelsen af punkt a i spørgsmålet, kan det oplyses, at Fi-
nanstilsynets tavshedspligt er reguleret i lov om finansiel virksomheds §
354. Det fremgår eksplicit af bestemmelsen i hvilke tilfælde erhvervsmi-
nisteren kan modtage fortrolige oplysninger, der er omfattet af Finanstil-
synets tavshedspligt.
Det fremgår blandt andet heraf, at erhvervsministeren kan modtage op-
lysninger, der er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, som led i mini-
sterens overordnede tilsyn. Det vil sige, at erhvervsministeren har adgang
til oplysninger om tilsynsvirksomheden i Finanstilsynet, og Finanstilsynet
orienterer ministeren om sager af større samfundsmæssig eller politisk
betydning. Fortrolige oplysninger om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed
er underlagt tavshedspligt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om, at Finanstilsynet ikke kan videregive fortrolige/tavshedsbelagte oplysninger, som tilsynet bliver bekendt med i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed, til erhvervsministeren
2/2
I forhold til punkt b i spørgsmålet kan det oplyses, at oplysninger om til-
synsvirksomheden i Finanstilsynet både indhentes hos Finanstilsynet samt
videregives af Finanstilsynet af egen drift.
Endelig kan det oplyses, at alle, der modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er undergivet samme tavshedspligt vedrørende oplysnin-
gerne. Det gælder også erhvervsministeren, når ministeren modtager så-
danne oplysninger. Det er derfor ikke muligt at oplyse nærmere omkring
de oplysninger, der spørges til i ERU spørgsmål 40 og 41.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov