ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 14/11-18 om ulovlig skattespekulation i udbytteskatten, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

12. november 2018

Talepapir

–

samrådsspørgsmål Æ, Ø og Å, stillet efter øn-

ske fra Hans Kristian Skibby (DF) og Dennis Flydtkjær

(DF) og samrådsspørgsmål AG stillet efter ønske fra Lis-

beth Bech Poulsen (SF).

[Kun det talte ord gælder]

[Skatteministeren starter og giver ordet videre til erhvervsministeren]

[Indledning]



Mange tak for invitationen til at komme her i dag.



Jeg har set frem til at svare på jeres spørgsmål i dag, da

de vedrører en meget alvorlig og aktuelt sag. Jeg vil star-

te med at besvare spørgsmål Æ, Ø og Å og efterfølgende

besvare spørgsmål AG.

[Spørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for, hvilke risici,

bekymringer og konsekvenser, der er forbundet med, at danske

virksomheder ejes af investorer, der har udøvet ulovlig skatte-

spekulation og anden økonomisk kriminalitet, og hvilke hand-

lemuligheder myndighederne har, når det afdækkes.

Spørgsmål Ø: Ministrene bedes redegøre for, hvilke sanktioner

–

og mod hvem

–

der er mulige, når det viser sig, at danske

virksomheder ejes helt eller delvis af investorer, der har udøvet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 14/11-18 om ulovlig skattespekulation i udbytteskatten, til erhvervsministeren

skattesvindel og anden økonomisk kriminalitet

–

og om det gør

nogen forskel, om investoren har begået kriminaliteten i Dan-

mark eller i udlandet.

Spørgsmål Å: Hvilke initiativer vil regeringen tage for at styr-

ke henholdsvis danske myndigheders samarbejde og samarbej-

det med andre landes myndigheder for at hindre ulovlig skatte-

spekulation, og for at hindre, at danske virksomheder bliver

(delvis) ejet af investorer, som har deres midler fra skattesvin-

del og anden økonomisk kriminalitet.]



En lang række lande i Europa er blevet udsat for organi-

seret og meget professionelt svindel med udbytterefusi-

on. Og jeg tror, at vi alle har en meget stor lyst til at gøre

noget.



Der er 3 ting, jeg gerne vil slå fast:



For det

første:

I det omfang der i disse sager er begået

noget strafbart, skal de danske myndigheder arbejde ef-

fektivt sammen om at få stillet de pågældende personer

og virksomheder til ansvar for domstolene.



For det

andet:

Vi skal lære af disse sager og bruge dem

til at få undersøgt, om der er andre

’huller i lovgivnin-

gen’,

som kan udnyttes til skade for skatteborgernes

penge.



Og for det

tredje:

Denne slags sager understreger, at det

er nødvendigt, at vores myndigheder bliver bedre til at

arbejde sammen med hinanden. Både i Danmark, og på

tværs af landegrænser, for som sagen her har vist, så re-

spekterer svindel hverken myndigheds- eller landegræn-

ser.



Derfor er jeg også glad for de skridt, som Skatteministe-

ren har taget i forhold til at rejse problemstillingen i EU

og OECD.

[Erhvervsstyrelsens kontrol med virksomheder]



Erhvervsstyrelsen, som ligger under mit ressort, fører i

dag en række tilsyn og kontrol med virksomheder på fle-

re forskellige områder. Der er forskellige kontroller un-

dervejs

–

både når selskaber registrerer sig, efterfølgen-

de foretager ændringer, og når virksomheder indberetter

årsregnskaber. Derudover fører Erhvervsstyrelsen tilsyn

med revisorerne.



I selskabskontrollen har Erhvervsstyrelsen fx fokus på at

sikre korrekte oplysninger om det registrerede selskab,

herunder om selskabets såkaldte reelle ejere.



De nye regler om registrering af reelle ejere er kommet

som led i den internationale indsats mod hvidvask, ter-

rorfinansiering og skatteunddragelse. Der er derfor nu

offentligt tilgængelige oplysninger om, hvilke personer

der står bag selskaber, som er involveret i uønskede ak-

tiviteter i danske selskaber.



Da oplysningerne om reelle ejere er offentligt tilgænge-

lige giver dette også mulighed for, at virksomheder, in-

vestorer og privatpersoner, kan vælge ikke at lave for-

retning med personer, der er dømt for skatteunddragelse

eller anden økonomisk kriminalitet.



Erhvervsstyrelsen fører desuden et hvidvasktilsyn, der

omfatter visse ikke-finansielle virksomheder, såsom re-

visorer, ejendomsmæglere og skatterådgivere. Målet

med hvidvasktilsynet er at øge virksomhedernes efterle-

velse af hvidvask-reglerne, og at slå ned på lige netop de

virksomheder, der bevidst bidrager til hvidvask og ter-

rorfinansiering.



Erhvervsstyrelsen arbejder desuden aktivt med de rele-

vante myndigheder for effektivt at sætte ind mod snyd.



De nævnte kontrol- og tilsynsbeføjelser forhindre dog

ikke barrierer, at personer eller virksomheder har ejeran-

dele i danske virksomheder, hvis de eller deres virksom-

heder har været eller er involveret i kriminalitet.

[Selskabskontrol]



Der er altså i selskabslovgivningen, som hovedregel

ikke

et krav til selskabers ejere udover, at de skal være regi-

streret og dermed offentligt kendte.



Der er således ikke regler om, at investorer i danske sel-

skaber ikke må have foretaget en særlig type aktivitet for

at eje et selskab. Det gælder, hvad enten investo-

ren/ejeren er en person eller en virksomhed, og uanset

om der er tale om en dansk eller udenlandsk person eller

virksomhed.



Så vidt jeg er orienteret, findes heller ikke den slags krav

til investorer i andre vestlige lande.



Der er dog undtagelser fra den hovedregel. Vi har fx

regler på det finansielle område, der betyder, at Finans-

tilsynet skal godkende en investor, som ønsker erhverve

en kvalificeret andel

–

dvs. mindst 10 pct. af kapitalen

–

i en finansiel virksomhed.



Reglerne udspringer af EU-lovgivning, og skal medvirke

til at sikre en forsvarlig drift af de enkelte finansielle

virksomheder, ved at forhindre, at personer og virksom-

heder, som myndighederne ikke har tillid til, kan have

en kvalificeret ejerandel, og dermed udøve indflydelse

på en finansiel virksomhed.



Det skal ses i sammenhæng med de finansielle virksom-

heders, herunder ikke mindst kreditinstitutters, særlige

opgavevaretagelse i samfundet.



Der findes også forskellige sektorspecifikke lovhjemler,

som giver mulighed for at vurdere udenlandske investe-

ringer i visse sektorer, under henvisning til opretholdelse

af offentlig orden og national sikkerhed. Det drejer sig

bl.a. om forsvarssektoren, hvor udenlandske investerin-

ger i danske virksomheder, der producerer forsvarsmate-

riel, kun kan ske med særlig godkendelse fra de danske

myndigheder.



Jeg er selvfølgelig helt enig i, at det ikke er ønskværdigt,

at danske virksomheder bliver ejet af investorer, som har

udøvet ulovlig skattespekulation og anden økonomisk

kriminalitet.



Der er dog mange forhold, der skal belyses og undersø-

ges, hvis man vil indføre en yderligere mulighed for at

regulere ejerskab. Det gælder både national lovgivning

og i forhold til EU-retten og for den sags skyld i forhold

til international ret. Disse undersøgelser vil naturligvis

blive foretaget med øje for generelle principper såsom

proportionalitetsprincippet, ejendomsretten, den frie ad-

gang til erhverv og meget mere.



Dertil kommer, at der er en række hensyn koblet til at

opbygge et internationalt system med den nødvendige

information og videndeling mellem myndigheder på

tværs af grænser, fx at oplysninger og data kan udveks-

les mellem myndigheder.



Dansk enegang er ikke hensigtsmæssigt på dette område.

En løsning skal findes i et tæt internationalt samarbejde.



Derfor er jeg som nævnt også glad for de skridt skatte-

ministeren har taget i EU og OECD. Dette er gode fora

for at finde en fælles løsning.

[Spm AG: Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at

fratage Macquarie muligheden for at virke i Danmark, og om

ministeren mener det er aktuelt?]

•

I samrådsspørgsmål AG spørges der til, om det er muligt

at fratage Macquarie muligheden for at virke i Danmark,

og om jeg mener, det er aktuelt.

•

Når der i spørgsmålet henvises til

”virke i Danmark”,

går jeg ud fra, at der henvises til de aktiviteter, som

Macquarie udøver som investor, fx igennem deres ejer-

skab af TDC sammen med ATP og de aktiviteter, som

selskabet udøver igennem deres datterselskaber i det

Forenede Kongerige, der udbyder finansielle tjeneste-

ydelser i Danmark.

•

For så vidt angår Macquaires aktiviteter som investor,

vil jeg tale med justitsministeren og skatteministeren

om, hvordan vi eventuelt kan regulere i hvilket omfang

personer og virksomheder, der er dømt for alvorlig øko-

nomisk kriminalitet, kan eje virksomheder registeret i

Danmark.

•

For så vidt angår Macquaries udbud af en række tjene-

steydelser i Danmark, er der er tale om aktiviteter, som

de har fået tilladelse til i Storbritannien, og igennem en

notifikation af deres tilladelse, kan udøve i Danmark.

•

Macquarie driver derved alene finansiel virksomhed i

Danmark på baggrund af tilladelser fra Storbritannien.

•

For at sikre lige vilkår på det indre marked i EU er

Danmark forpligtet til at sikre, at virksomheder, som har

en tilladelse fra et andet EU-land også kan udøve virke i

Danmark. Dette gør sig jo naturligvis også gældende den

anden vej, således at danske banker kan drive virksom-

hed i andre EU-lande med baggrund i deres danske tilla-

delse.

•

Macquaries mulighed for fortsat at virke som finansiel

virksomhed i Danmark forudsætter således, at selskabet

kan opretholde selskabets eksisterende tilladelse fra det

Forenede Kongerige.

•

Såfremt de britiske myndigheder måtte komme frem til,

at Macquarie ikke kan opretholde sin tilladelse, vil det

også betyde, at Macquarie umiddelbart må indstille sit

virke i Danmark.

[Afslutning]



Jeg vil godt afslutte med at bemærke, at den såkaldte

”udbyttesag”

er en meget omfangsrig sag med klare in-

ternationale dimensioner, og at eventuelle løsninger der-

for kræver et stærkt internationalt samarbejde.



Vi skal hele tiden udvikle vores lovgivning, og de red-

skaber vi har til rådighed som myndigheder. Derfor ser

jeg også

–

som nævnt - frem til at gå i dialog med

justitsministeren og skatteministeren om, hvordan vi kan

finde effektive internationale løsninger bl.a. i EU og

OECD, der udformes på en måde der begrænser den ty-

pe af sager i fremtiden.



Tak.