Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 106 alm. del stillet af udvalget den 19. no-
vember 2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan vedtage strammere kapitalkrav til banker i Danmark, herunder banker
fra EU-lande, som fungerer i Danmark, end de krav, som fremgår af EU's
kapitalkravsdirektiv.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Den primære lovgivning vedr. kapitalkrav for kreditinstitutter i EU fin-
des i kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen
(CRR).
Kapitalkravsdirektivet (CRD IV) er et minimumsharmoniseringsdirektiv.
Det betyder, at det som udgangspunkt er muligt nationalt at indføre
strammere regler, end hvad der fremgår af CRD IV. Disse regler skal dog
følge det overordnede formål med CRD IV og skal generelt være i over-
ensstemmelse med CRD IV.
CRD IV giver samtidig en række muligheder og skønsmæssige diskretio-
ner til medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder, som det ikke er
et krav at indføre, men alene en mulighed. Et eksempel herpå er fastsæt-
telsen af højere kapitalkrav for systemisk vigtige finansielle institutioner
(SIFI'er). Det er en mulighed, der er benyttet i dansk lovgivning.
Kapitalkravsforordningen (CRR) er som andre forordninger direkte gæl-
dende i Danmark og skal derfor ikke implementeres i dansk ret. På områ-
der, der er reguleret i CRR, kan der ikke indføres strammere national lov-
givning, medmindre det konkret fremgår af CRR, at der nationalt kan
fastsættes yderligere regler på området. Der er i CRR fx mulighed for, at
der nationalt midlertidigt kan fastsættes højere krav til bl.a. kreditinstitut-
ternes kapital og risikovægte for at imødegå opbygning af systemiske
risici.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk