Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 103 alm. del stillet af udvalget den 19. no-
vember efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke EU-direktiver og forordninger, som
indgår som dele af EU's bankunion, og oplyse, hvilke af disse Danmark er
omfattet af.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til, hvilke EU-direktiver og -
forordninger, der alene gælder i det styrkede banksamarbejde (bankunio-
nen), idet Danmark ikke er medlem af det styrkede banksamarbejde.
Det styrkede banksamarbejde består af to hovedelementer:
-
Den fælles tilsynsmekanisme,
som er fastsat i Rådets forordning
nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke
opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med poli-
tikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (SSM-forordningen),
-
Den fælles afviklingsmekanisme,
som er fastsat Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014 af 15. juli 2014
om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kre-
ditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af
en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om
ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (SRM-forordningen).
Begge forordninger gælder alene for medlemsstater, der deltager i det
styrkede banksamarbejde. Danmark er således ikke omfattet af forordnin-
gerne.
Der er desuden vedtaget en række delegerede retsakter og gennemførel-
sesretsakter på baggrund af bemyndigelser fastsat i henholdsvis SSM- og
SRM-forordningen. Formålet med disse retsakter er at udfylde ikke-
væsentlige dele af reguleringen samt at sikre en ensartet implementering
af visse dele af forordningerne, jf. TFEU §§290-291. Disse retsakter er
Danmark heller ikke omfattet af.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk