Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
EFK Spørgsmål 92
Sendt:
21-11-2018 21:36:34
Bilag:
helnæs fyr bobak30 - bobak37.jpg; helnæs fyr 20 maj 2018 V2crop 110x25.jpg;
Hej Søren.
Du har bedt energiministeren om at svare på følgende:
"
Er visualiseringen af den kystnære havvindmøllepark Lillebælt Syd, som den fremstår på billedet i
henvendelsen fra miljøorganisationen Red Lillebælt, jf. EFK alm. del – bilag 64, retvisende?"
Jeg forstår godt dit spørgsmål, men tror næppe at energiministen kan svare på dette uden at kende fotostandpunkt
eller retning.
Det er mig der har lavet illustrationen for ca 1 1/2 år siden før de nærmere detaljer omkring projektet var kendt, og
mølleprofilerne er indkopieret rent geometrisk for at give en nogenlunde fornemmelse af størrelsen, foto er tage på ca
400 meters afstand af Helnæs fyr ud over lillebælt.
1: Afstand til fyret 400m
2: Fyret er 22m til undersiden af rundgangen
3: Afstand til nærmeste mølle 4400m
4: Møllehøjde 250 meter
5: Vandret udstrækning ca 80 grader (fra skulder til skulder)
Man kan ud fra de forhold konkludere at det geometriske forhold er nogenlunde korrekt, men det ses også at møllerne
har alt for små vinger, og jeg har drysset det ud meget regelmæssigt i det vandrette plan.
Konklusionen må være at 'mellem to fingre' passer det godt nok, men det er langt fra fotorealistisk, og møllernes
indbyrdes placering er fri fantasi.
Forbedret version:
Jeg har vedhæftet en forbedret version, som jeg laver visualiseringer nu, og vil kort forklare metoden, for at
underbygge troværdigheden, alle og enhver vil være i stand til at afprøve metoden, der er udelukkende anvendt gratis
/ open source værktøjer, og almindelig geometri.
1:Lav en 3D model af en Vestas V164(8 MW) mølle - dette er gjort i Sketchup, den er skaleret til 250
meter's højde, 20 møller er placeret på rækker og geled inden for undersøgelsesområdet (koordinater fra
forundersøgelses tilladelsen .
2:Læs møllerne ind i google world pro, det kan hvem som helst gøre
3:Placer (Google) markører kendte steder er kan genkendes i fotoet, exvis fyret og skortenen på
Enstedværket 38 km borte
4: Placer Google pros kamera i fotostandpunktet, lav flere screenshots således at det dækker hele syns-feltet
5:Lav et panorama ud af screenshotsene, Her er brugt Hugin panorama editor, jeg har
vedhæftet et sådan
panorama,
panorama gemmes som cylindrisk projektion, dvs vandrette pixels var nu den samme vinkel
mellem sig.
6:en række ægte fotos optages på fotostandpunktet, mølle feltet er enormt stort, så der skal 3-4 fotos til for
at dække det hele.
7:Lav et panorama ud af fotoene, Her er brugt Hugin panorama editor, panorama gemmes som cylindrisk
projektion, dvs vandrette pixels var nu den samme vinkel mellem sig.
8:Foto panorama of Google panorama indlæses i grafik redigerings programmet inkscape, Google panorama
skaleres og flyttes rundt så det passer præcist over de i 3: markere punkter.
9:Et ægte foto af en Vestas V164 mølle placeres og skaleres nu oven i google panoramaet, således at det
dækker over computer møllerne.
10:Google panoramaet skjules, og kombinationen mellem rigtigt foto og rigtige møller
gemmes som en jpg
fil (vedhæftet).
11: geometrien kryds kontrolleres ved at tælle pixels og beregne vinkler-det skulle helst ikke være sket
nogen fejl.
Du kan formodentligt forstå at det er et betydeligt arbejde, men det sikrer også en høj præcision og kvalitet af
visualiseringerne, uden at have adgang til dyr specialsoftware og ansatte grafikere.
Som sagt kan alle gøre det efter, og jeg stiller villigt mit datamateriale til rådighed, til hvem som helst der ønsker at
kontrollere mit arbejde.