EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om fremlæggelse af en økonomisk stress test-beregning for Baltic Pipe-projektet fra Energinet, så der sikres økonomisk robusthed for investeringen, når man antager, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. december 2018

J nr.

2016-183

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. november 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 90 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).

Spørgsmål 90

Vil ministeren bede Energinet fremlægge en økonomisk stress test-beregning for

Baltic Pipe-projektet, så der kan sikres økonomisk robusthed for investeringen, når

man antager, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet? Som opfølgning på Parisaf-

talen nedsatte Financial Stability Board under G20 en privatsektor taskforce, TCFD,

der i 2017 fremlagde sine anbefalinger om, hvordan investorer bør håndtere klima-

risici. En central anbefaling fra TCFD er, at investeringsbeslutninger, navnlig fossile

investeringer, bør ”testes” ved brug af Pariskompatible scenarier. Endvidere har et

flertal (udvalget med undtagelse af DF) i beretning over B 26 (folketingsåret 2017-

18) udtalt, at der fremover skal fremlægges Pariskompatible scenarieanalyse forud

for offentlige investeringer. Energinet har i sin business case ikke lavet en sådan

scenarieanalyse eller på nogen anden måde forholdt sig til Parisaftalen. Energinets

”risikojusterede senarie” består simpelthen af, at Energinets egne ansatte internt

har afholdt risiko-workshops, hvor de har vurderet almindelige anlægsparametre

(såsom risikoen for forsinkelser, fordyrelser af anlæg og vedligehold, stigende ren-

ter og udsving i transporterede gasmængder). Men business casen har på ingen

måde indregnet ”risikoen” for, at Parisaftalen gennemføres, hvilket relativt hurtigt vil

gøre en fossil rørgasledning ubrugelig. Scenarietest er særlig vigtige for investerin-

ger, der har så lang tilbagebetalingstid som Baltic Pipe-projektet. Parisaftalens

ambitionsmekanisme betyder, at alle lande strammer deres klimatiltag hvert femte

år. For Baltic Pipe-projektet, som ifølge Energinet først vil være afskrevet i 2053,

betyder det, at EU’s

klimapolitik vil være blevet strammet mindst syv gange, inden

investeringen er betalt hjem.

Svar

Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at regeringen bakker op om Parisaftalen og

arbejder for en ambitiøs implementering.

Jeg har derudover bedt Energinet om bidrag, og jeg kan henholde mig til neden-

stående. Jeg mener ikke, at dette giver anledning til at foretage mig yderligere, da

det risikojusterede scenarie i business casen tager netop højde for eventuel mindre

gasefterspørgsel, og da det ikke er relevant og muligt at foretage en meningsfuld

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2803

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om fremlæggelse af en økonomisk stress test-beregning for Baltic Pipe-projektet fra Energinet, så der sikres økonomisk robusthed for investeringen, når man antager, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet, til energi-, forsynings- og klimaministeren

genberegning af business casen ud fra et scenarie, hvor Parisaftalens ambitioner

opfyldes.

”Baltic Pipe kan bidrage til den grønne omstilling i Polen og til at nå Parisaftalens

ambitioner ved at gøre det muligt for Polen med en stabil forsyningskilde at substi-

tuere forurenende kul med norsk naturgas. Naturgas udleder knap halvt så meget

i forhold til kul. I business casen for Baltic Pipe er der som eksempel, at hvis

bare 10 pct. af naturgas fra Baltic Pipe direkte kunne gå til at erstatte kul eller olie

uden for kraftværks- og transportsektoren vil det have en CO

reduktion på 1,1-2,2

mio. ton om året.

Danmarks og Polens forpligtelser

i forhold til Parisaftalen indgår som en del af EU’s

samlede indsats. Derved er det vanskeligt at vurdere den konkrete effekt af Parisaf-

talen på Baltic Pipe.

Ifølge Europa-Kommissionens fremskrivninger forventes Polen at opnå ca. 15 pct.

vedvarende energi i forhold til det samlede energiforbrug i 2030. I samme periode

forventes kul- og olie forbruget at blive reduceret og naturgasforbruget at blive

øget. Polen vil ifølge Kommissionens fremskrivning således frem mod 2030 have

behov for omkring dobbelt så meget naturgas, som der kan leveres via Baltic Pipe.

En betydelig del af kul og olieforbrug i industrien vil ikke umiddelbart kunne erstat-

tes med elektricitet fra sol og vind, og det vil derfor fortsat være fordelagtigt, på den

korte bane at udskifte industrielt kul og olie med naturgas og på sigt med grøn gas

som syntesegas, biometan eller brint.

I business casen indgår en risikovurdering, der medtager muligheden for at gas-

transport via Baltic Pipe forsvinder, f.eks. som følge af en mulig indsats som op-

følgning på Parisaftalen. Det vil sige, at den risikojusterede værdi i business casen

netop tager højde for en risiko for eventuel mindre efterspørgsel end forventet.

Energinet har været og er fortsat i dialog med de polske myndigheder vedr. dette

emne, og er blevet orienteret om, at Polen forventer et stigende naturgasforbrug i

2030 og frem.

På baggrund af ovenstående har Energinet vurderet, at Parisaftalens ambitioner

ikke giver anledning til ændringer i den eksisterende business case for Baltic Pipe.”

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

2/2