Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1977466_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. november 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 366 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 79:
Kan ministeren bekræfte, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen forud
for COP15 stillede ulandene i udsigt, at de rige lande skulle bistå ulandene med
betydelig international klimabistand, og at klimaindsatsen ikke skulle gå ud over
mulighederne for at bekæmpe fattigdom?
Svar
På COP15 forpligtede de udviklede lande sig til at bistå udviklingslandene med at
mobilisere klimafinansiering fra offentlige og private kilder. Denne forpligtelse står
regeringen ved.
Siden COP15 har Danmark igangsat en række initiativer, der tiltrækker private
investeringer til klimarelevante projekter med det formål at højne levestandarden
for verdens fattige grupper, herunder gennem klimainvesteringsfonden, SDG-
fonden og P4G. Desuden støtter Danmark flere fonde, fx. den Grønne Klimafond,
den Globale Miljøfacilitet og Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA). Fondene
har til formål at mobilisere private investeringer til klimaindsatser i udviklingslande.
Fx. har de offentlige bidrag til SEFA mobiliseret 17 gange mere i privatfinansiering
og dermed hjulpet langt flere mennesker end offentlig finansiering alene vil kunne.
Klimafinansiering og fattigdomsbekæmpelse hænger derfor tæt sammen.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side
1/1