Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. november 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 366 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 73:
I EFK alm. del
–
svar på spm. 370 (2017-18) oplyser ministrene, at klimabistand
bør bidrage til parternes NDC’er og NAP’s.
Er det ikke Danmarks holdning, at det
skal være et krav, at klimabistanden bidrager til NDC’er eller NAP’er, for at den kan
regnes som klimabistand i UNFCCC? Hvis ikke, hvorfor?
Svar
Ideelt set bør klimabistand selvfølgelig bidrage til at støtte modtagerlandendes
prioriterede aktiviteter, som de fremgår af for eksempel deres NDC’er eller NAP’er.
Det er dog vigtigt at understrege, at hverken NDC’er eller NAP’er er tænkt som
projektpipelines eller investeringsplaner for klimabistand. Det er landenes egne
planer, som anviser overordnede strategiske retningslinjer og mål.
Endvidere er det vigtigt at understrege, at navnligt de fattigste udviklingslande ikke
nødvendigvis har detaljerede og opdaterede NDC’er og NAP’er, og at det derfor
kan være et problem for disse lande, hvis der stilles meget specifikke krav til, at
klimafinansiering specifikt skal bidrage til NDC’er og NAP’er.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side
1/1