Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1977498_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. november 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 366 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 70:
I EFK alm. del
svar på spm. 364 (2017-18) oplyser ministrene, at den danske
holdning er, at det bedste er at forebygge ”loss and damage” relateret
til
klimaforandringer. Spørger er enig, men ønsker samtidig at få oplyst, hvad den
danske holdning er til, hvordan fattige og sårbare mennesker faktisk skal få hjælp,
når de lider ”tab og skader” relateret til klimaforandringer, og hvordan ministrene
mener, at denne hjælp, som udgør en egen søjle i Parisaftalen, skal rapporteres.
Svar
I praksis er det ikke muligt at afgøre om specifikke tab og skader er en konsekvens
af klimaforandringerne, generelle klimatiske udsving og ekstreme vejrforhold eller
det skyldes andre årsager. Ofte vil der være tale om en kombination af en række
forskellige forhold, som i samspil fører til, at skrøbelige og sårbare befolkninger
mister hjem eller livsgrundlag.
Regeringen bidrager til at mindske livstruende humanitære behov i kølvandet på
katastrofer som cykloner, oversvømmelser og tørkeperioder. Det sker gennem
bidrag fra den humanitære bistandsramme, som regeringen foreslår at hæve til 2,6
mia. kr. i 2019. Det højeste niveau nogensinde.
Endvidere vil Danmark, som det fremgår
af ”Verden 2030”, arbejde for at
udviklingsbistand og humanitære aktiviteter i højere grad samtænkes, så tab og
skader ved katastrofer forebygges ved at styrke sårbare befolkningsgruppers
modstandsdygtighed i forhold til klimaforandringerne.
Regeringen er på dette spørgsmål enig i den generelle EU linje om, at al
klimafinansiering (både til reduktions og tilpasningsindsatsen) bidrager til at
reducere risikoen for tab og skader som følge af klimaforandringerne. ”Tab og
skader” rapporteres derfor allerede
som en del af Danmarks generelle
klimafinansieringsrapportering.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side
1/1