Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2018
J nr.
2018-3726
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. november stillet mig følgende
spørgsmål 59 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 59
I basisfremskrivningen 2018 forventes en elimport i 2030 på cirka 31 PJ. Hvilke
energikilder forventes den import at komme fra? Hvad forventes elimporten yder-
mere at være i 2030 efter implementering af Energiaftalen 2018?
Svar
Vores nabolandes energisammensætning har betydning for sammensætningen af
det danske energiforbrug, da vi importerer en del af den energi, vi forbruger. Dertil
skal siges, at hele
elproduktionen i EU er dækket ind under EU’s kvotesystem, så
merudledning i Danmark eller et andet land, vil blive opvejet af en mindre udledning
andre steder i kvotemarkedet.
Rent teknisk er det ikke muligt at fastlægge importeret elektricitets præcise oprin-
delse. Udlandets gennemsnitlige produktionsmix kan imidlertid anvendes som indi-
kator herfor. Ved udlandet menes hele det marked, som DK indgår i, bestående af
23 lande udover Danmark, fordelt på 13 elmarkedsområder.
I Basisfremskrivning 2018 anvendes ENTSO-Es
(”European Network of Transmis-
sion System Operators for Electricity”) såkaldte ”Sustainable Transition” scenarie
som modelgrundlag for udlandets elproduktionskapacitet i 2030.
Figuren nedenfor præsenterer på denne baggrund udlandets gennemsnitlige pro-
duktionsmix i 2030 jf. Basisfremskrivning 2018.
Det påpeges, at der er væsentlig usikkerhed om den europæiske elforsynings en-
delige sammensætning i 2030.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
www.efkm.dk
Side 1/2