Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1980944_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2018
J nr.
2018 - 3726
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. november 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 58 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 58
Ud fra en forudsætning om, at de planlagte datacentre vil kræve 25,2 PJ el, vil mi-
nisteren da oplyse, hvor stor en del af energiaftalens havvindmøllekapacitet data-
centrene i princippet vil lægge beslag på? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse,
hvor meget datacentrene vil skulle betale i elafgift om året?
Svar
Med energiaftalen fra juni 2018 blev der aftalt en markant udbygning med vedva-
rende energi over de kommende år. Med tiltagene i energiaftalen vil Danmark i
2030 opnå, at hele elforbruget vil kunne dækkes af grøn strøm.
De datacentre, som allerede har fået tilladelse til at etablere sig i Danmark, kan
ikke siges at være en hindring for, at vi kan opnå den andel vedvarende energi,
som energiaftalen har banet vejen for. Energistyrelsens basisfremskrivning har
således opereret med forventninger om elforbrug fra store datacentre siden 2015. I
basisfremskrivningen fra 2017 indgik en forventning om et elforbrug fra datacentre
på knap 5 TWh i 2030, hvilket blev opjusteret til 7 TWh i basisfremskrivningen fra
2018. 7 TWh svarer eksempelvis til 6 store datacentre på hver 150 MW. Der er i
energiaftalens beregninger allerede bygget ovenpå disse beregninger fra basis-
fremskrivningen 2018. Beregningerne indeholder således et skøn for, hvor meget
strøm datacentre kommer til at forbruge i fremtiden.
De planlagte datacentre, der er på vej til Danmark, vil desuden aftage strøm fra et
fælles nordisk og europæisk elmarked. Der er således ikke tale om, at datacentre
lægger beslag på energiaftalens havvindmøllekapacitet. Som del af det europæiske
elmarked har import og eksport fra vores naboer stor betydning for mængden af
grøn strøm i det danske energisystem. Jeg har endvidere noteret mig, at de virk-
somheder, som har planer om at etablere datacentre i Danmark, alle har meldt
ambitiøst ud om deres forventninger til at bidrage med grøn strøm. Apple har ek-
sempelvis annonceret, at man har forsynet sine globale aktiviteter med 100 pct.
grøn energi og har i Danmark investeret i vindmøller uden støttekroner. Facebook
har ligeledes forpligtet sig til at forsyne sine globale aktiviteter med 100 pct. vedva-
rende energi med udgangen af 2020 og har investeret i vindmøller i Norge. Google
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvor stor en del af energiaftalens havvindmøllekapacitet datacentrene vil lægge beslag på, og hvor meget datacentrene vil skulle betale i elafgift om året, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1980944_0002.png
har ligeledes senest meldt ud i forbindelse med det kommende datacenter i Frede-
ricia, at virksomheden har et 100 pct. grønt energiforbrug. Desuden har Google
meldt ud, at virksomheden aktivt forfølger nye, grønne investeringsmuligheder i
Danmark, og at man i øjeblikket er ved at evaluere en række danske projekter med
landvind, havvind og solenergi.
For så vidt angår det konkrete spørgsmål, har Energistyrelsen orienteret mig om, at
de planlagte datacentre på 25,2 PJ svarer til højst 62,5 pct. af produktionen fra den
havvindskapacitet, der forventes implementeret under energiaftalen.
I forhold til spørgsmålet om elafgifter er det beregnet, at et årligt forbrug på 25,2 PJ
vil give en elafgift på 28 mio. kr. årligt. Ud over elafgift skal datacentrene også beta-
le nettariffer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2