Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. november 2018
J nr.
2016-183
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i
brev af 5. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål 57 alm. del, som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål 57
Vil ministeren redegøre for fravalget af alternative placeringer af kompressorstatio-
nen i regi af Baltic Pipe-projektet set i forhold til, at placeringen ved Everdrup berø-
rer flest borgere?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet, der har leveret nedenstående bidrag,
som jeg kan henholde mig til.
”Landskabsrådgiverne
Urland har hovedsagelig vurderet på landskabelige forhold.
Ud fra brede landskabsmæssige interesser er 3 områder vurderet som de mindst
komplicerede, og fire områder, herunder Energinets placering ved Sydmotorvejen
nær Tågeskovvej/Everdrup, er vurderede som rimelige alternativer. Ingen af områ-
derne er ukomplicerede landskabsmæssigt og er af kommunerne enten udpeget
som bevaringsværdigt landskab eller større sammenhængende landskabsområde.
Af Urlands rapport fremgår tillige, at områderne i kommunernes landskabskarakter-
kortlægning karakteriseres som værende sårbare overfor tekniske anlæg. Miljøsty-
relsen har besigtiget områderne og har vurderet, at landskabet ved Tågeskov-
vej/Everdrup er mindre sårbart end alternativerne.
Udover det landskabelige har Energinet vurderet på seks yderligere parametre:
nærhed til større tekniske anlæg, omfang af øvrig bebyggelse, nærhed til vejad-
gang, afstand til gasledningstracé, afstand til kyst og, da anlægget kræver god
elforsyning, afstand til elforsyning. For at kunne sammenligne er hver parameter
blevet scoret fra 1-4, hvor 1 er bedst. Tågeskovvej kommer her ud med den bedste
score. På baggrund af denne score, Urlands rapport, Miljøstyrelsens vurdering og
Energinets egne besigtigelser i området blev Tågeskovvej valgt, og de øvrige pla-
ceringer fravalgt. Høringen i forbindelse med debatfasen gav ikke anledning til at
bringe andre alternativer i spil.
Ved vurderingen af omfang af øvrig bebyggelse indgår blandt andet vurderinger af
antallet af boliger i nærheden af anlægget. Ved Tågeskovvej/Everdrup er der med
6, 23 og 46 berørte boliger indenfor henholdsvis 300, 500 og 1000 meter tale om et
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2803
www.efkm.dk
Side 1/2