EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af finansministerens talepapir fra det åbne samråd den 1/11-18 om 'post-vækst økonomi' (samrådsspm. B og C), til finansministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

Christiansborg

5. november 2018

Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets

samrådsspørgsmål nr. B (Alm. del) af 2. oktober 2018 stillet efter

ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)

Spørgsmål

Vil ministrene redegøre for deres refleksioner

og overvejelser om ”post-vækst

økonomi” på baggrund af et nyligt opråb fra

236 forskere om at gøre op med

BNP som den primære målestok for samfundsmæssig udvikling? Emnet har også

været sat dagsordenen af fem politiske grupper i Europa-Parlamentet til en konfe-

rence, som blev åbnet af konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Der henvi-

ses til debatindlægget i Politiken

den 17. september 2018: ”Over 200 forskere

opråb: Europa, det er på tide, at vi bliver uafhængige

af vækst”

(https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6702307/Europa-det-er-p%C3%A5-

tide-at-vi-bliver-uafh%C3%A6ngige-af-v%C3%A6kst) og materiale om konferen-

cen ”Post-Growth

2018 Conference, 18.-19. september

i Bruxelles”

(https://www.postgrowth2018.eu/).

Svar

Det talte ord er gældende.



Tak for spørgsmål B og C, som jeg har glædet mig til at besvare. Der er et vist

overlap mellem spørgsmålene, så jeg vil først starte med at kommentere ind-

lægget fra forskergruppen, for derefter i næste spørgsmål at vende mig mere

direkte imod, hvad vi rent faktisk gør i forhold til den grønne omstilling.



Det vil nok ikke overraske, at jeg hverken deler forskernes vurdering af betyd-

ningen af økonomisk vækst eller deres konkrete forslag, ligesom jeg er uenig i,

at de europæiske lande har et så ensidigt fokus på økonomisk vækst, og at vi

skulle være blinde overfor de udfordringer, der har ledsaget den økonomiske

fremgang og som jo i øvrigt også er globale udfordringer.



Som jeg læser forskergruppens indlæg er det først og fremmest en holdnings-

tilkendegivelse fremfor et forskningsbaseret bidrag. Artiklen indeholder mange

postulater, og jeg kan ikke komme ind på dem alle i første omgang. Lad mig

derfor blot forholde mig til den overordnede holdning i indlægget: At der er

en fundamental modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed. At

det er

”et

enten eller”. Den holdning deler jeg ikke.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af finansministerens talepapir fra det åbne samråd den 1/11-18 om 'post-vækst økonomi' (samrådsspm. B og C), til finansministeren

Side 2 af 5



Det er ikke uden grund, at økonomisk vækst har været i centrum for diskussi-

onerne om vores samfundsudvikling i årtier.



Det skyldes helt enkelt, at økonomisk vækst har skabt meget stor fremgang i

levestandard og levevilkår for rigtigt mange mennesker. Det har først gjort sig

gældende i Europa og andre industrialiserede lande, men det har også i de se-

neste årtier spredt sig til store dele af verden fx meget store lande som Indien

og Kina.



Selvom der fortsat er betydelige forskelle mellem landene, så har der været tale

om meget store økonomiske fremskridt. Millioner af mennesker har løftet sig

ud af fattigdom og endnu flere har fået forbedrede levevilkår.



Der er da heller ikke nogen tvivl om, at denne fremgang har været ledsaget af

en stigende forurening og en tiltagende klimaudfordring.



Det er presserende udfordringer, der selvfølgelig er højt på den internationale

dagsorden og bl.a. afspejlet i FN’s 17 verdensmål

for bæredygtig udvikling.



Jeg synes, at det er meget sigende for forskernes tilgang

–

eller rettere holdning

til udfordringerne, at de skriver:

”Selv FN’s nye bæredygtighedsmål taler om økono-

misk vækst som et mål for alle lande uanset den fundamentale modsætning mellem vækst og

bæredygtighed”.



Den holdning deler jeg ikke. Der behøver ikke, at være en modsætning mellem

de to ting. Det er selvfølgelig klart, at hvis vi ikke tager nye teknologier i brug,

så vil udfordringerne tiltage med stigende økonomisk fremgang. Men det er jo

bl.a. i nye teknologier at løsningerne ligger.



Og helt lavpraktisk, hvad er det grundlæggende vi taler om, når forskerne,

ønsker et samfund uden økonomisk vækst?



Hvis vi ikke har økonomisk vækst vil beskæftigelsen falde og arbejdsløsheden

stige, fordi vi løbende har stigende produktivitet. Hertil kommer at vi med en

stigende befolkning globalt vil blive stadig flere til at deles om det samme.



Det forholder sig jo ikke sådan, som forskerne skriver, at nye teknologier

medfører

”afskedigelser af massevis af arbejdere”. Den teknologiske udvikling

–

vi hidtil har gennemløbet

–

har jo ikke samlet set skabt færre job

–

tværti-

mod. Den har været ledsaget af stigende beskæftigelse. Det skyldes helt grund-

læggende, at der ikke er et loft over, hvor høj beskæftigelsen kan blive. På sigt

er beskæftigelsen alene begrænset af arbejdsstyrkens størrelse.



En høj beskæftigelse er fundamentet for vores økonomier

–

både for den en-

keltes indkomst og for vores mulighed for at finansiere den offentlige service.

Side 3 af 5



Det forhold, at Danmark i dag har sunde offentlige finanser og et finanspoli-

tisk råderum, der blandt andet kan anvendes til nye tiltag og initiativer, skyldes

i høj grad, at vi de seneste årtier har gennemført arbejdsmarkeds- og struktur-

reformer.



Reformer, der har sikret, at langt flere er kommet i beskæftigelse og at ledig-

heden er nedbragt til et lavt niveau.



Uden disse reform ville de offentlige finanser være svækkede

–

og vi ville før

eller siden være tvunget til offentlige besparelser, stigende skatter eller en

kombination

–

og vi ville have langt vanskeligere ved at tage de initiativer, som

også er nødvendige i forhold til at skabe et mere bæredygtigt samfund.



Så blot for at opsummere

–

det er ikke

”et

enten eller”

–

det er

”et

både og”.



Økonomisk vækst og stigende beskæftigelse kommer ikke blot den enkelte til

gode. Det giver os også som samfund større frihedsgrader og bedre mulighe-

der for at håndtere de udfordring, der følger med den økonomiske fremgang.

Udfordringer, som Danmark vel at mærke løbende har søgt at håndtere.



Før sommer indgik vi et historisk bredt Energiforlig, der rækker mange år

frem, og seneste har regeringen fremsat et Klima- og Luftudspil bl.a. med et

ambitiøst mål om et Danmark uden benzin- og dieselbiler.

Side 4 af 5

Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets

samrådsspørgsmål nr. C (Alm. del) af 12. oktober 2018 stillet efter

ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)

Spørgsmål

Hvad kan Danmark og EU gøre for at sikre, at ensidig fokus på kortsigtet øko-

nomisk BNP-vækst ikke undergraver den langsigtede udvikling i Danmark og EU,

hvor vi nu overskrider det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på

planeten, samtidig med at der ikke er tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver

afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede om-

fang?

Svar

Det talte ord er gældende.



Danmark er et af de absolut mest ambitiøse lande i verden når det kommer til

den grønne omstilling. Og det er vi vel at mærke samtidig med, at vi også har

fokus på at løfte væksten, så vi som samfund fælles bliver rigere.



Danmark er internationalt anerkendt som et foregangsland inden for energi og

klima, og det skal vi blive ved med at være. Men det er vigtigt at understrege,

at Danmark kun er et forgangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er

omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Ellers vil ingen ønske at følge vores eksempel.



Udgangspunkt for regeringen er derfor, at hensynet til danske arbejdspladser

og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til klima og miljø.



Samtidig er det vigtigt for regeringen indrette klimaindsatsen, så den er fleksi-

bel og robust i forhold til den økonomiske og teknologiske udvikling.



Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen både nationalt og internati-

onalt arbejder for at kunne indfri Paris-aftalens ambitiøse målsætninger.



Som en del af EU’s samlede klimapolitik har Danmark fx påtaget sig et reduk-

tionsmål på 39 pct. i 2030 uden for kvotesektoren. Det er et af de højeste mål i

EU, som samlet skal reducere i ikke-kvotesektoren med 30 pct. i forhold til

2005.



Det er således både ambitiøst set med nationale briller, men også ambitiøst set

med internationale briller. Og det bidrager til det fælles reduktionsmål for

EU’s samlede drivhusgasudledninger som er meldt ind til Paris-aftalen –

nem-

lig en reduktion på 40 pct. i 2030 set i forhold til 1990.

Side 5 af 5



Senest har regeringen sammen med alle folketingets partier med energiaftalen

vist, hvordan vi også på energiområdet er parate til at gå forrest i kampen mod

klimaudfordringerne.



Med energiaftalen forventer vi at få en andel af vedvarende energi i elforbruget

på over 100 pct. i 2030 og, at mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret på

andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.



Samtidig tager vi med aftalen vigtige skridt mod en rent markedsdrevet grøn

energisektor, hvor øget konkurrence skal sikre, at markedet leverer de bedste

og mest attraktive løsninger for den grønne omstilling til gavn for forbrugere

og samfund.



Det er også værd at fremhæve, at det danske energiforbrug faktisk har ligget

relativt stabilt siden 1980’erne, mens væksten i perioden har været betydelig.

Man kan således sige, at vi i Danmark har afkoblet energiforbruget fra væk-

sten. Det skal bl.a. ses i lyset af, at energieffektiviteten er steget markant. Sam-

tidig er sammensætningen af energiforbruget ændret betydeligt, idet vedvaren-

de energi nu udgør ca. 39 pct. og at vi i 2030 sigter efter 55 pct.



Også udledningen af drivhusgasser er afkoblet fra væksten. Men det er ikke

nok at afkoble, vi skal også reducere. Med Regeringens Klima- og Luftudspil

er Danmark godt på vej mod at opfylde sit klimamål i EU i 2030 for ikke-

kvotebelagte udledninger.



Der er for mig at se ingen modstrid mellem at føre en ansvarlig økonomisk

politik og at have ambitiøse mål for den grønne omstilling. Det er tværtimod

en nødvendighed med holdbar økonomisk vækst for at have en holdbar grøn

omstilling.



Tak for ordet.