Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2018
J nr.
2015-3797
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 26. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 44 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 44
Ministeren bedes kommentere materiale fra Nord Stream 2, om den alternative rute
nordvest for Bornholm i forbindelse med
Nord Stream 2’s
foretræde for udvalget
den 25. oktober 2018, jf. EFK alm. del - bilag 39.
Svar
Tak for muligheden for at kommentere på materialet fra Nord Stream 2 AG.
Materialet indeholder en række faktuelle oplysninger om projektet, herunder aktio-
nær- og investorforhold, behov for naturgas i Europa og bæredygtige fordele.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan ikke forholde sig til alle de pågælden-
de oplysninger, men bemærker, at de svarer til de oplysninger, som selskabet har
indgivet i forbindelse med deres ansøgning til Energistyrelsen.
Jeg har forelagt materialet for Energistyrelsen, som har følgende bemærkninger til
oplysningerne om den alternative, nordlige rute:
”Energistyrelsen
modtog den 10. august 2018 en ny ansøgning fra Nord Stream 2
AG om tilladelse til etablering af to parallelle naturgasrørledninger på dansk konti-
nentalsokkel uden for dansk territorialfarvand i Østersøen. Sammen med ansøg-
ningen er vedlagt en miljøkonsekvensrapport med henblik på at belyse evt. miljø-
påvirkninger i Danmark eller grænseoverskridende miljøpåvirkninger fra projektet i
Danmark.
Der er ansøgt om en alternativ nordvestlig linjeføring i forhold til den tidligere an-
søgte rute sydøst om Bornholm, der blev indgivet den 3. april 2017, som selskabet
ønsker at opretholde.
Energistyrelsen kan bekræfte, at oplysningerne vedrørende vurdering af projektets
påvirkning på miljøet i materialet, som Nord Stream 2 AG har forelagt Energi-, For-
synings- og Klimaudvalget den 25. oktober 2018, stemmer overens med oplysnin-
gerne i miljøkonsekvensrapporten for den nordvestlige rute, som Energistyrelsen
har modtaget.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
www.efkm.dk
Side 1/2