EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om fremlæggelse af en opdatering af tabellerne om det danske LULUCF-bidrag, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550

Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

25. marts 2016

J nr. 2016-747

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 1. marts stillet mig følgende

spørgsmål 550 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF), Jens Joel (S), Maria Reumert Gjerding

(EL), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV) .

Spørgsmål 550

Vil ministeren fremsende en tabel, der viser det totale optag af klimagasser i

jord og skov i Danmark, fordelt på kilder og drivhusgasser, siden 1990 (talle-

ne bedes oplyst med usikkerhedsinterval samt oplysning om, hvem der har

leveret data og bearbejdet dem)?

Svar

De vedlagte tabeller viser optag og udledning af klimagasser i jorde og skov

– også betegnet som ”LULUCF” (Land Use, Land Use Change and Forestry)

–

i Danmark siden 1990 til og med 2014, der er det seneste statistiske år.

Alle lande, der er part til Klimakonventionen fra 1992, er forpligtet til at ind-

rapportere nettooptag og udledninger fra arealanvendelse

–

dvs. LULUCF.

Disse tal er vist i Tabel A.

Disse tal tegner dermed et billede af den reelle klimapåvirkning fra arealan-

vendelsen, hvilket indgår i beregningen af de samlede, globale udledninger.

For skove viser tabellen, at der generelt har været en binding af kulstof i de

danske skove, mens den for landbrugsjorde og vedvarende græs arealer vi-

ser, at dyrkning, og græsningen bidrager til at frigive dele af den kulstofpulje,

der er i jorden.

Optag/udledninger er fordelt på kilder. Der er et lille LULUCF-

udledningsbidrag fra både metan (CH

) og lattergas (NO

), men lang hoved-

parten (over 99 pct.) vedrører udledninger og optag af CO

, og tabellen er

derfor ikke opdelt på gasser. Tabellen rækker fra 1990 til 2014.

Tabel B viser det LULUCF-regnskab, der omfatter den danske klimaforplig-

telse under Kyotoprotokollens første periode 2008-2012. Kyotoprotokollen,

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om fremlæggelse af en opdatering af tabellerne om det danske LULUCF-bidrag, til energi-, forsynings- og klimaministeren

der fastsætter reduktionsmål for protokollens parter, indeholder konkrete reg-

ler for, hvorledes disse mål opfyldes, og herunder hvorledes LULUCF kan

bidrage til denne målopfyldelse. Kyotoprotokollens LULUCF-regnskab afvi-

ger dermed fra Klimakonventionens tal, idet de udspringer af de politiske af-

taler vedr. brug af LULUCF.

Eksempelvis var man ikke forpligtet til at lade alle LULUCF-kategorier indgå i

forpligtelsesindsatsen. Danmark valgte i den forbindelse at medtælle bidrag

fra skovforvaltning, landbrugsarealer og arealer med vedvarende græs, hvil-

ket var frivillige aktiviteter.

I Kyotoprotokollens LULUCF-regnskab skelnes der mellem kulstofbindingen i

skove fra hhv. før og efter 1990. Forvaltningen af skove fra før 1990 er un-

derlagt en begrænsning, således at optag ikke kan bidrage mere end en for-

udbestemt mængde (0,183 mio. ton CO

-ækvivalent/år i 2008-2012 for

Danmarks vedkommende, justeret med en såkaldt off-set, der kan inddra-

ges, hvis tilvæksten af ny skov er mindre end udslippet fra afskovning). Bi-

draget fra landbrugsjorde og vedvarende græsningsarealer indgår som æn-

dret nettoudledning siden 1990. Det betyder, at man i de år i forpligtelsespe-

rioden, hvor nettoudledningerne fra landbrugsjorde er lavere end i 1990, vil

kunne udstede LULUCF-kreditter, som kan benyttes til at indfri reduktions-

forpligtelser under Kyotoprotokollen. Dette forhold gjorde sig gældende for

Danmark under Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode 2008-2012,

hvor vi kan se et betydeligt bidrag fra landbrugsjorde til det danske klima-

regnskab.

Tallene stammer fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Klima, og følger de

retningslinjer, der eksisterer for indberetning af klimagasser til EU og FN. Der

eksisterer ikke usikkerhedsinterval for tallene.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2