EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om fremlæggelse af beregninger der viser, at solcelleejere på den gamle nettoafregningsordning vil have et tab på 200-500 kr. p.a. ved overgang til den ny beregningsmetode, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

30. april 2019

J nr.

2019-1635

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 11. april 2019 stillet mig føl-

gende spørgsmål 315 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).

Spørgsmål 315

Ministeren har tidligere oplyst, at beregninger viser, at solcelleejere på den gamle

nettoafregningsordning vil have et tab på 200-500 kr. om året ved overgang til den

ny beregningsmetode. Vil ministeren fremlægge disse beregninger, gerne med

konkrete eksempler?

Svar

Det fremgår af mine svar på EFK spørgsmål 197 og 198, alm. del, at langt de fleste

årsnettoafregnede solcelleejere vil have en merkomkostning på ca. 200-500 kr. om

året ved overgangen til flexafregning. Det fremgår af de omtalte svar, at denne

meromkostning fremkommer af to elementer: 1) forventet prisforskel på købs- og

salgspris af strøm og 2) moms på køb af strøm. Som det også fremgår af svarene

ændrer flexafregning ikke på afregningen af PSO-tariffen og elafgiften for de års-

nettoafregnede solcelleejere. Både PSO-tariffen og elafgiften forbliver årsnetto-

afregnet frem til udgangen af den 20-årige overgangsperiode i 2032.

Intervallet for den estimerede meromkostning stammer fra en analyse foretaget af

Energinet1, hvor 1.500 tilfældigt udvalgte årsnettoafregnede solcelleejeres forbrug

og produktion blev analyseret. Analysen viser, at omkring 68 procent af solcelle-

ejerne vil opleve en meromkostning mellem 200-500 kr. om året. Omkring 27 pro-

cent af solcelleejerne vil få en mindre meromkostning end 200 kroner, mens om-

kring 3 procent kan opnå en besparelse. Beregningerne viser også, at der kan væ-

re ganske få solcelleejere, som vil opleve en meromkostning, der er højere.

Energistyrelsen har udarbejdet et beregningseksempel på et gennemsnitsanlæg fra

2012, der bekræfter konklusionen i Energinets analyse. I gennemsnitseksemplet er

meromkostningen ved overgangen til flexafregning estimeret til 406 kr., mens den

Energinet.dk´s metoder for flexafregning

–

tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning, 2. juni

2017 (linket downloader en PDF-fil) -

https://energinet.dk/-/media/Energinet/El-RGD/El-

CSI/Dokumenter/Markedsforskrifter/Metodeanmeldt/Flexafregning-juni-2017/Bilag-1--

Energinetdks-metoder-for-flexafregning--Tillg-vedr-rsbaseret-nettoafregning.pdf

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om fremlæggelse af beregninger der viser, at solcelleejere på den gamle nettoafregningsordning vil have et tab på 200-500 kr. p.a. ved overgang til den ny beregningsmetode, til energi-, forsynings- og klimaministeren

fortsatte fordel ift. en almindelig elforbruger er estimeret til 6.933 kr. Jeg skal un-

derstrege, at beregningen af den fortsatte fordel er opdateret på baggrund af en

nedjusteret forventning til den gennemsnitlige PSO-tarif i 2019, som Energistyrel-

sen offentliggjorde d. 14. marts 2019. Der er derfor tale om et opdateret tal i forhold

til det oplyste i mit svar på EFK spørgsmål 198. De specifikke forudsætninger for

beregningerne er vedlagt i bilag 1. Beregningerne og forudsætningerne indgår også

i Energistyrelsens notat ”Fakta om flexafregning”, der kan findes på Energistyrel-

sens hjemmeside:

https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/stoette-til-sol-og-

vind/flexafregning

Den estimerede meromkostning på 200-500 kr. for en årsnettoafregnet solcelleejer

vil i praksis afhænge af elprisen samt den enkelte solcelleejers konkrete forbrugs-

og produktionsmønster. De årsnettoafregnede solcelleejere kan på lige fod med

alle andre elforbrugere omlægge deres forbrug fra dyre til billige timer. Det kan

reducere den forventede meromkostning ved overgangen til flexafregning. Tilsva-

rende kan alle elforbrugere frit vælge hvilken elleverandør, de vil købe deres strøm

fra. Der er fri konkurrence på det danske elmarked, og elleverandørerne udbyder

forskellige produkter med forskellige priser for levering af strøm til forbrugeren fra

det kollektive elnet.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

2/2