Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1967729_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. november 2018
J nr.
2018-3429
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 31 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 31
Ministeren bedes opdatere Folketinget om muligheden for at godskrive allerede
eksisterende energiafgifter i EU, som værende energibesparelser, og om det stadig
er regeringens vurdering, at man kan nøjes med en indsats, der kun reducerer
energiforbruget med 6PJ frem mod 2030 i stedet for EU-forpligtelsen på 60PJ.
Svar
Energiafgifter har en stor, afdæmpende effekt på vores energiforbrug, og i Dan-
mark har vi et højt grønt afgifts- og skattetryk. Derfor mener jeg også, at afgifterne
bør tælles med som et redskab til at nå vores målsætning for energibesparelser i
EU. Det ved vi, at nabolande som Sverige og Tyskland allerede gør, og det er helt
naturligt, at vi også i Danmark får anerkendelse for vores høje energiafgifter.
Regeringen vil derfor fortsat arbejde for at notificere effekten af eksisterende ener-
giafgifter på energiforbruget, og dermed afgifternes bidrag til energieffektivisering i
Danmark. Jeg forventer fortsat, at notificering af afgifter vil udgøre det primære
bidrag til opfyldelsen af EU-forpligtelsen.
Energieffektiviseringsdirektivet, og dermed kravene til energibesparelser, er dog
ikke endeligt vedtaget. Når direktivet er endeligt vedtaget, og regeringen kender
grundlag og rammer for at notificere afgifter, vil der blive foretaget en beregning af,
i hvilket omfang afgifterne kan levere besparelser til Danmarks energisparemål.
Dermed bliver det også muligt at beregne, i hvilket omfang der skal notificeres sup-
plerende indsatser og virkemidler til fremme af energieffektivitet for at opfylde
Danmarks forpligtelser over for EU.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1