Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1959513_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
29. oktober 2018
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 3
(Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren beskrive forudsætningerne for Finansministeriets fremskrivning af
prisudviklingen på olie og gas?
Svar
Fremskrivningen af olieprisen i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger
baseres dels på det Internationale Energiagenturs (IEA’s) centrale olieprisscenarie,
dels den seneste tids udvikling i markedsforventningerne til olieprisen (futurespri-
ser). Det sker konkret ved at for de første 4-5 måneder anvendes futurespriserne.
Herefter anvendes en metode, der giver lige vægt til futurespriserne og en sti, hvor
olieprisen gradvist tilpasses til værdien i 2025 fra IEA’s centrale ”New Policies
Scenario”
(NPS). Efter 2025 følger udviklingen i
olieprisen udviklingen i IEA’s
prognose. Denne metode er anvendt siden
Danmarks Konvergensprogram 2015.
1
Dermed tager forudsætningerne dels højde for de detaljerede tekniske fremskriv-
ninger af udbuds- og efterspørgselsforhold, som indgår i IEAs fremskrivninger,
dels lægges vægt på den information som løbende kommer til udtryk i markeds-
priser. Det kan fx være markedets forventninger til fremtidige udbuds- og efter-
spørgselsforhold, herunder forhold, der relaterer sig til landenes fremtidige reduk-
tioner af CO
2
-udledninger.
IEA’s NPS-scenarie
er baseret på de enkelte landes vedtagne initiativer og ud-
meldte mål om reduktion af CO
2
-udledninger. Forudsætningerne er dermed i tråd
med princippet bag de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi, hvor
sigtet er at vurdere udsigterne for de offentlige finanser ved at indregne
besluttet
politik,
hvortil kommer øvrige beregningstekniske forudsætninger.
Med den anvendte metode ventes olieprisen med de aktuelle forudsætninger i
Opdateret 2025-forløb, august 2025
at stige fra ca. 72 USD pr. tønde i 2018 til ca. 100
USD pr. tønde frem mod 2040,
jf. figur 1.
Det er lavere end olieprisen i IEA’s
NPS-scenarie, hvor der ikke tages højde for de seneste markedsforventninger,
1
Siden
Danmarks Konvergensprogram 2018
er fremskrivningen af olieprisen tilpasset til futures-priser frem til 2025, mod en
tilpasningsperiode frem til 2020 tidligere. Se
Økonomisk Redegørelse,
december 2017 for yderligere detaljer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om forudsætningerne for Finansministeriets fremskrivning af prisudviklingen på olie og gas, til finansministeren
1959513_0002.png
Side 2 af 2
men er højere
end IEA’s Sustainable Development scenarie. Sustainable Deve-
lopment scenariet er en fremskrivning hvor Paris-aftalens mål bliver opfyldt.
Figur 1
Olieprisudvikling
USD pr. tønde
140
120
100
80
60
USD pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
00
05
10
15
20
IEA New Policies Scenario
25
30
35
40
40
20
0
Opdateret 2025-forløb
IEA Sustainable Development
Anm.: Olieprisen er deflateret med BNP-defalatoren. De to IEA scenarier er opgjort ekskl. tilpasning til futures-
priser.
Kilde: IEA World Energy Outlook 2017,
Økonomisk Redegørelse,
August 2018,
Opdateret 2025-forløb,
August 2018 og
egne beregninger.
Ved vurderingen af statens indtægter fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen er
det beregningsteknisk lagt til grund, at udviklingen i prisen på gas følger udviklin-
gen i olieprisen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister