Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2050748_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. april 2019
J nr.
2019-1511
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. april 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 293 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 293
Hvad vil konsekvensen være ved kun ét overordnet mål på CO
2
i en ny klimalov?
Svar
Sættes der et overordnet nationalt mål for CO
2
udledninger, hvad enten dette skal
forstås udelukkende som CO
2
eller som drivhusgasser generelt, vil dette potentielt
skabe suboptimering mellem det nationale mål, og de klima- og energimål Dan-
mark har påtaget sig i EU. Det skyldes, at et samlet dansk drivhusgasmål vil omfat-
te både de ikke-kvoteomfattede udledninger og de kvoteomfattede udledninger,
som reguleres via forskellige mekanismer i EU.
De ikke-kvoteomfattede udledninger reguleres i EU via byrdefordelte mål, som
tildeles de enkelte lande. Her har Danmark forpligtet sig til at nedbringe de ikke-
kvoteomfattede udledninger med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.
De kvoteomfattede udledninger reguleres derimod gennem
EU’s kvotehandelssy-
stem. Danske reduktioner inden for kvotesystemet vil ikke kun påvirke de nationale
udledninger, da antallet af kvoter i EU principielt set er fastlagt frem mod 2030.
Derfor vil en reduceret udledning fra et område principielt set på sigt blive udlignet
af en tilsvarende højere udledning et andet sted i EU, hvorfor der på sigt i ud-
gangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren.
Med aftalen fra 2017 om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-2030 vil
overskydende kvoter i systemet dog blive overført til den markedsstabiliserende
kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil føre til en lavere
drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor samlet set over hele perioden. Når sy-
stemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som før den
nye aftale.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om konsekvensen ved kun ét overordnet mål på CO2 i en ny klimalov, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2050748_0002.png
Indsatsen for at nå et evt. nationalt mål vil derfor skulle tænkes sammen med ind-
satsen for at nå EU-målet for de ikke-kvoteomfattede sektorer samt med EU-
reguleringen af de kvoteomfattede sektorer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2