Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
1240 København K
Ministeren
Dato
29. april 2019
J nr.
2019-1511
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. april 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 288 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 288
Hvordan spiller nationale klimamålsætninger sammen med EU-reguleringen på
området og de målsætninger, som EU som helhed har meldt ind i forhold til Pa-
risaftalen?
Svar
Parisaftalen
Med Parisaftalen blev vi i FN enige om en global målsætning om at begrænse
den globale gennemsnitlige temperaturstigning til under 2 grader og at arbejde
for at holde den under 1,5 grader. Parisaftalen udgør derved den overordnede
ramme for klimamålsætningerne for alle verdens lande. Alle aftalens parter skal
levere nationalt fastsatte bidrag. Danmark er forpligtet til Parisaftalen gennem
EU.
Klimareguleringen i EU
EU har meldt et mål ind om at reducere drivhusgasudledningerne med mindst
40 pct. i 2030 målt ift. 1990. Danmark arbejder for, at EU senest i 2020 skal
styrke sit 2030-bidrag til Parisaftalen.
EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål
på mindst 40 pct. reduktion i 2030 ift.
1990 er fordelt således, at sektorerne
omfattet af EU’s kvotehandelssystem
skal
reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Målet for kvotesek-
toren er et fælles EU-mål.
De ikke-kvotebelagte sektorer skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i
forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte udledninger, som dækker ca. 60 pct. af
EU’s samlede udledninger, reguleres gennem
byrdefordelte mål.
For de ikke-kvoteomfattede udledninger har Danmark således igennem EU fået
tildelt et af de højeste reduktionsmål på 39 pct. på 2030 i forhold til 2005. Med
målet følger desuden årlige delmål på vejen frem mod 2030. Energiaftalen og
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
www.efkm.dk
Side 1/2