Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2050758_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. april 2019
J nr. 2019 - 1446
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. april 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 272 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 272
Kammeradvokaten har efter anmodning fra Energistyrelsen udarbejdet et notat af
1. april 2014 om Energinet.dk’s udstedelse af forskrifter. Vil ministeren i forlængel-
se heraf oplyse
a) Er det er korrekt, at Energinet ikke har ændret sine forskrifter med henblik
på at få udskilt retligt bindende regler i bekendtgørelser og vejledende reg-
ler i vejledninger, trods Kammeradvokatens anbefalinger i notatet?
b) Hvilke retligt bindende regler er der udarbejdet i medfør af lov om elforsy-
ning § 26, stk. 3 (eller tidligere tilsvarende)?
c) Hvilke retligt bindende regler er der udarbejdet i medfør af lov om elforsy-
ning § 28, stk. 2, nr. 12 (eller tidligere tilsvarende)?
d)
Er det korrekt, at Energinet ikke benytter ’Justitsministeriets vejledning om
udarbejdelse af administrative forskrifter’
ved udarbejdelse af administrati-
ve forskrifter?
Svar
Jeg har indhentet udtalelser fra Energinet og Energistyrelsen med henblik på at
besvare spørgsmålene relateret til Energinets udstedelse af forskrifter. Min besva-
relse af spørgsmålene er således baseret på de oplysninger, jeg har fået af hen-
holdsvis Energinet og Energistyrelsen.
Ad a)
Jeg kan oplyse, at der i forlængelse af Kammeradvokatens notat fra 2014 i årene
2015/2016 blev nedsat en arbejdsgruppe og et samarbejde mellem Energistyrel-
sen, daværende Energitilsynet og Energinet. Arbejdsgruppens formål var at fast-
lægge metode og principper for en klarere adskillelse mellem retligt bindende regler
og vejledende regler i Energinets forskrifter og i forlængelse heraf at vurdere, om
hjemmelsgrundlaget, klageadgangen og sanktionssystemet var hensigtsmæssigt
og tilstrækkeligt klart. Arbejdsgruppen skulle samtidig overveje, hvorvidt nogle af
Energinets forskrifter mere hensigtsmæssigt kunne udstedes i bekendtgørelser.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om Kammeradvokatens notat af 23/4-14 om Energinet.dk’s udstedelse af forskrifter, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2050758_0002.png
Arbejdsgruppen vurderede, at det var et væsentligt element, hvorledes de kom-
mende europæiske Network Codes og Guidelines skulle indpasses i forskrifterne.
Risikoen for dobbeltlovgivning i den forbindelse betød, at arbejdet med muligheden
for at udstede bekendtgørelser blev udsat.
Jeg kan imidlertid oplyse, at Energinet i forlængelse heraf har arbejdet mod en
gennemarbejdning af forskrifterne for at sikre, at det klart fremgår, hvilke dele af
forskrifterne der er retligt bindende, og hvilke dele der alene er af vejledende karak-
ter. Dette imødekommer således delvist kammeradvokatens anbefalinger. Energi-
net er langt i dette arbejde, men har som selvstændig offentlig virksomhed ikke
mulighed for at udstede bekendtgørelser. Det er derfor min hensigt, at arbejdet,
med at vurdere hvorvidt nogle af Energinets forskrifter skal udstedes i bekendtgø-
relser, genoptages, når Energinets gennemarbejdning af forskrifterne er afsluttet.
Ad b) og c)
Jeg har vedlagt en samlet oversigt over de forskrifter, Energinet har udstedt i med-
før af elforsyningsloven. Når Energinet er færdig med gennemarbejdningen af for-
skrifterne, vil det fremgå klart, hvilke dele der er retligt bindende.
Ad d)
Det er min forventning, at Energinet, så vidt det er muligt, søger at efterleve
Justitsministeriet principper for regeludstedelse. Energinet har bekræftet overfor
mig, at dette er tilfældet. Da Energinet som nævnt ikke kan udstede bekendtgørel-
ser, er det imidlertid ikke muligt for Energinet fuldt ud at implementere Justitsmini-
steriets vejledning om udarbejdelse af administrative forskrifter.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2