Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1967743_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. november 2018
J nr.
2018-3429
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 27 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 27
Ministeren bedes redegøre for de samlede, reelle reduktioner i Danmarks udled-
ning af drivhusgasser som følge at energiaftalen 2018 og regeringens udspil til en
klimaplan.
Svar
I nedenstående tabel 1 er vist klimaeffekter af elementerne i hhv. energiaftalen og
klimaudspillet, opgjort som akkumuleret reduktion af de samlede udledninger i åre-
ne 2021-2030 samt en akkumuleret reduktion i årene 2021-2030 for de ikke-
kvoteomfattede sektorer. Dette omfatter udledninger fra transport, landbrug, boli-
ger, visse industriaktiviteter, affald og spildevand, hvor der jf. EU’s 2030-ramme
er
et særskilt dansk reduktionsmål for perioden.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om de samlede, reelle reduktioner i Danmarks udledning af drivhusgasser, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1967743_0002.png
Tabel 1
Reduktion af klimagasudledninger i årene 2021-2030 sfa. energiaftalen og klimaudspil, samlet og i
fht. EU's 2030 mål for de ikke kvoteomfattede udledninger
Samlede reduktioner, mio. ton
CO
2
e
Energiaftalen
1
Heraf ikke-kvoteomfattet, mio.
ton CO
2
e
1,1-1,5
3,9
21
26-26,4
4�½-5�½
33�½-40�½
3,9
21
58�½-65�½
4�½-5�½
Klimaudspillet, nationale initiativer
Klimaudspillet, fleksible
2
mekanismer i 2030-rammen
Samlet
Yderligere bidrag fra regeringens
målsætninger for hhv. personbiler
og busser
3
Anm.: 1) Hovedparten af reduktionseffekten af energiaftalen sker i energisektoren.
Drivhusgasudledningerne fra størstedelen af energisektoren i Danmark er omfattet af
EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i
kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive udlignet af en
tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en
klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om rammerne for
kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i systemet blive overført til
den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret
indtil kvoteoverskuddet i cirkulation er nedbragt til under 0,8 mia. kvoter . Det vil føre til
en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor. Når systemet er i balance igen, vil
dynamikken i systemet være den samme som før den nye aftale
2) Som en del af målopfyldelsen i de ikke-kvoteomfattede
målsætninger i EU’s 2030-
ramme, kan Danmark gøre brug af hhv. kvoteannullering og LULUCF-kreditter. I alt har
Danmark adgang til at anvende kreditter fra kulstofoptag i jord og skov (LULUCF-
kreditter) svarende til 14,6 mio. tons CO
2
til målopfyldelse. Kreditterne er et udtryk for en
forbedring af kulstofalancen i jord og skov og udtrykker klimaeffekten af denne
forbedrede balance. Danmark kan desuden anvende annullering
af kvoter fra EU’s
kvotehandelssystem svarende til ca. 8 mio. tons CO
2
til at dække reduktionsbehovet.
Kvoteannullering vil mindsker antallet af kvoter i kvotehandelssystemet og dermed have
en positiv klimaeffekt.
3) Regeringens målsætninger for lav- og nulemissionsbiler og målsætning om
nulemissionsbusser i offentlig transport
Kilde: EFKM
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2