Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. november 2018
J nr.
2018-3429
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 26 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 26
Ministeren bedes redegøre for Danmarks udledning af drivhusgasser i 2050, hvis
Danmark fastholder den reduktionsgrad, som regeringen lægger op til med energi-
aftalen 2018 og klimaudspillet.
Svar
Regeringen har sammen med de øvrige partier i Folketinget sat som mål, at Dan-
mark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050,
hvilket betyder, at der ikke udledes flere drivhusgasser end der optages. Med dette
mål følger Danmark anbefalingerne fra det Internationale Klimapanel (IPCC).
Med energiaftalen fra 29. juni 2018 vil vi i 2030 have udfaset brugen af fossile
brændsler i elproduktionen i Danmark. Det vil give et massivt og permanent bidrag
til reduktionerne af de danske udledninger.
Regeringens klima- og luftudspil lægger op til en gennemgribende omstilling af den
danske transportsektor, så der fra 2030 ikke længere sælges nye benzin- og die-
selbiler i Danmark, og fra 2035 ikke længere sælges nye plug-in hybridbiler. Der-
med er der startet en proces, der på sigt vil udfase stort set alle biler, der kører på
fossile brændsler. Hovedparten af klimaeffekten af målsætningen på transportom-
rådet vil derfor først ses efter 2030.
På landbrugsområdet vil regeringen med en målrettet forskningsindsats afdække
klimavirkemidler, der skal bidrage til at nedbringe udledningerne samtidig med at
den høje danske produktivitet opretholdes. Denne forskning vil have klimaeffekter
på længere sigt, som dog ikke kan kvantificeres i dag.
På samme måde vil den kommende forskningsindsats i optag af CO
2
medføre kon-
krete klimaeffekter på sigt.
Som det fremgår, er både energiaftalen og klimaudspillet startskuddet for omstillin-
gen og udvikling af forskellige sektorer. For nogle initiativer vil vi således se hoved-
parten eller hele effekten inden 2030, og for andre vil vi høste de største gevinster
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
www.efkm.dk
Side 1/2