EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om kommentarer til materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde for udvalget den 14/3-19, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. april 2019

J nr.

2019-1335

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 14. marts 2019 stillet mig føl-

gende spørgsmål 256 alm., som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 256

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Dansk

Fjernvarme i forbindelse med foretræde den 14. marts 2019, jf. EFK alm. del - bilag

183 og 210.

Svar

Med udgangen af 2018 ophørte hovedparten af grundbeløbet (Grundbeløb 1), som

var en produktionsuafhængig støtte til el på affalds- og naturgasbaserede kraftvar-

meværker. Den resterende del (Grundbeløb 2) ophører ved udgangen af 2019.

Tidspunktet for grundbeløbets ophør har været kendt siden 2004, og er i 2014 gen-

bekræftet af forligskredsen bag energiaftalen 2012. Som det fremgår af Dansk

Fjernvarmes materiale, er der en række forbrugere, der oplever store prisstigninger

i deres varmeregning i år. Det er rigtig beklageligt. Prisstigningerne skyldes flere

forskellige forhold, men grundbeløbet er i mange tilfælde en væsentlig faktor.

Henvendelse fra Dansk Fjernvarme (bilag 183)

Forsyningstilsynet udgav i februar 2019 deres nyeste prisstatistik for fjernvarmepri-

ser for godt 400 virksomheder, herunder også en del grundbeløbsværker. Prisstati-

stikken viser, at fjernvarmeprisen i gennemsnit er steget med 3,6 pct. siden sidste

opgørelse fra december 2017.

For grundbeløbsværkerne, der i Forsyningstilsynets opgørelser udgør ca. 170 var-

mevirksomheder, er priserne per standardhusstand i gennemsnit steget med 11,5

pct. Forsyningstilsynet oplyser, at grundbeløbsværkerne i en årrække har haft lave-

re varmepriser end de øvrige fjernvarmeforsyninger, og at priserne for grundbeløb-

sværkerne nu i gennemsnit er på niveau med de øvrige fjernvarmeforsyninger.

Som Dansk Fjernvarme skriver i brev af den 15. februar 2019, så skyldes nogle af

varmeprisstigningerne grundbeløbets ophør. Der er dog også andre faktorer, der

har betydning for varmepriser. Energistyrelsen er derfor ved at undersøge, hvilke

forskellige faktorer der ligger til grund for prisstigningerne.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om kommentarer til materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde for udvalget den 14/3-19, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Dansk Fjernvarme efterspørger politiske tiltag til at afbøde konsekvenserne af

grundbeløbets bortfald. Med energiaftalen er besluttet fire initiativer til håndtering af

grundbeløbets ophør:

1) Udvidet rådgivning af værkerne og nødstedte varmekunder, som er en udvidel-

se af den eksisterende rådgivningsindsats. Puljen løber fra 2019-2023 og for-

ventes at åbne for ansøgning i løbet af 2019.

2) Pulje til håndtering af strandede omkostninger, som skal bidrage til, at strande-

de omkostninger ved en lukning af et grundbeløbsværk ikke fuldt ud falder til-

bage på kommunerne, der ofte hæfter for værkernes gæld. Puljen løber fra

2019-2023 og forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.

3) Økonomisk støtte til individuelle løsninger, der tilbydes som støtte til eldrevne

varmepumper på abonnement, til varmekunder ved et grundbeløbsværk der

lukker fjernvarmeforsyningen. Puljen løber fra 2019-2023 og træder i kraft fra 1.

juli 2019.

4) Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper, biomassekedler og solvarmean-

læg. De nærmere detaljer for udmøntningen af puljen er fortsat under udarbej-

delse. Det forventes, at puljen kan træde i kraft primo 2020.

Oplæg fra Dansk Fjernvarme (bilag 210)

På side 5 i materialet fremlægger Dansk Fjernvarme de fire grundbeløbspuljer. Til

det skal tilføjes, at allerede siden 2017 har grundbeløbsværker kunne søge to ind-

satser til håndtering af grundbeløbets ophør: en tilskudsordning til grundbeløbs-

værkers investeringer i eldrevne varmepumper udenfor kvotesektoren og en råd-

givningsindsats til de hårdest ramte grundbeløbsværker. Der har været fuldt afløb

for puljen på 51,3 mio. kr. til tilskudsordningen, som i 2017 og 2018 tilsammen har

ydet tilsagn om tilskud til 33 varmepumpeprojekter rundt om i Danmark. Derudover

er 59 grundbeløbsværker blevet tildelt rådgivning i 2017-2019. Mange grundbe-

løbsværker har givet udtryk for, at rådgivningen har været nyttig.

I Dansk Fjernvarmes materiale fremlægges der bud på konkrete løsninger, som jeg

her vil kommentere på.

Reelt frit brændselsvalg for selskaberne

Jeg forstår forslaget således, at der henvises til at ophæve samfundsøkonomikra-

vet og den midlertidige biomassegodkendelsesproces, som forligskredsen bag

energiaftalen vedtog i opfølgning på energiaftalen.

Fra 1. januar 2019 ophævede forligskredsen bag energiaftalen 2018 brændsels-

bindingen til naturgas og kraftvarmekravet i de mindre fjernvarmeområder med

under 500 TJ varmeleveringen. I forhold til biomassegodkendelsesprocessen øn-

sker regeringen ikke at begrænse anvendelsen af biomasse i den danske fjernvar-

meproduktion. Godkendelsesprocessen og det hertil hørende brugerøkonomikrav

blev introducereret som et kompromis i forligskredsen bag energiaftalen for at sikre,

Side

2/4

at biomasse kun anvendes i de tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt for bl.a. at

understøtte grundbeløbets ophør.

I forhold til samfundsøkonomikravet pågår der som et led i udmøntningen af ener-

giaftalen en række analyser, der bl.a. ser på konsekvenserne ved at ophæve sam-

fundsøkonomikravet og andre produktionsbindinger. Jeg forventer, at analyserne

bliver færdige i år, hvorefter de skal drøftes politisk.

Udvidelse af eksisterende barmarksordning eks. til 25 værker med højest prisstig-

ning.

Den oprindelige ordning blev gennemført med energiaftalen 2012 for at hjælpe de

såkaldte nødlidende barmarksværker ved at dispensere for brændselsbindingen til

naturgas og lade værkerne opføre en biomassefyret kedel på max 1 MW.

Fra 1. januar 2019 ophævede forligskredsen bag energiaftalen som nævnt brænd-

selsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet i de mindre fjernvarmeområder med

en varmeleverance på under 500 TJ. Det betyder, at flere værker kan etablere fx

varmepumper og solvarmeanlæg og overgå til ren varmeproduktion, hvilket bl.a.

har til formål at understøtte værker med en høj varmepris.

Sænkning af afgiften på naturgas og biogas samt lempe CO2 kvoterne i fem år for

kraftvarmeværker.

Der er flere udfordringer forbundet med at sænke afgifterne på naturgas. For det

første vil man

–

af statsstøtteretlige hensyn

–

skulle lempe afgiften for al naturgas,

der anvendes til opvarmning, og ikke kun ved de værker, der imødeser de største

prisstigninger. Dette vil medføre et betydeligt øget naturgasforbrug. For det andet

flugter det ikke med regeringens linje ift. VE-målet og den grønne omstilling, at

lempe afgiften på et fossilt brændsel.

Ophævelse af kraftvarme- og brændselsbinding for de resterende ca.35 kraftvar-

meværker (større end 500 TJ varmelevering).

Efter ophævelsen af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas i de min-

dre fjernvarmeområder findes der ganske rigtig en gruppe af kraftværker i de mel-

lemstore områder, der fortsat er underlagt brændselsbindingen til naturgas og i

nogle tilfælde kraftvarmekravet. Værkerne i de større decentrale områder er dog

ikke omfattet af et absolut kraftvarmekrav. Det betyder, at de kun skal producere

kraftvarme, hvis det er den samfundsøkonomiske bedste løsning. Disse værker har

derfor allerede i dag mulighed for at etablere varmepumper og solvarmeanlæg, hvis

værket ikke er placeret i et naturgasområde, og projektet viser en god samfunds-

økonomi.

Det fremgår af energiaftalen, at det langsigtede mål er en moderniseret varmesek-

tor, hvor fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne inve-

steringsbeslutninger. Det fremgår, at der skal gennemføres en analyse af konse-

kvenserne ved at ophæve eksisterende forbrugerbindinger samt produktionsbin-

Side

3/4

dinger i større områder, før der træffes beslutning om en evt. ophævelse. Analysen

er under udarbejdelse, og Dansk Fjernvarme er inddraget i følgegruppen.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

4/4