Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2019
J nr.
2019-1145
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. marts 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 247 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål 247
”Vil
ministeren redegøre for det forventede samlede statslige støttebeløb til det
store biogasanlæg, der planlægges i Holbæk Kommune? Hvilken støtte svarer det
til pr. produceret MW? Ministeren bedes endvidere opstille en sammenligning med
støtten pr. MW ved den seneste teknologineutrale udbudsrunde for sol og vind.”
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at der med energiaftalen fra 2018 og med de
supplerende politiske aftaler af 8. februar 2019 og 4. april 2019 er aftalt et stop for,
at nye anlæg kan opnå støtte efter de nuværende regler. Hvis et anlæg er i drift og
tilsluttet nettet inden 1. januar 2020, kan der ydes støtte efter de nuværende regler.
Hvis dette ikke er tilfældet, er der indført en dispensationsmulighed for anlæg, som
dels har foretaget irreversible investeringer inden 8. februar 2019, og som har op-
nået VVM-tilladelse og miljøgodkendelse inden 1. juli 2019. For de anlæg, der in-
den 1. april 2019 har indgået en aftale om tilslutning til gasnettet inden 1. januar
2020, er der endvidere indført en dispensation i tilfælde af, at uforudsete hændelser
forsinker tilslutningen.
Ministeriet har ikke detaljeret kendskab til det planlagte biogasanlæg i Holbæk
Kommune og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt afgøre, om anlægget kan
opnå støtte efter de gældende regler, herunder om de nødvendige myndigheds-
godkendelser er på plads inden 1. juli 2019.
Ud fra de foreliggende oplysninger skønnes det, at anlægget i Holbæk vil få en
støtte på i størrelsesordenen 50-55 mio. kr. pr. år.
Støtten til opgraderet biogas udgør ca. 107 kr./GJ svarende til ca. 385 kr./Mwh
gas.
Støtten til biogas efter de nuværende regler er dermed væsentlig højere, end den
støtte der eksempelvis gives til elektricitet fra vind og sol, hvor støtten ved det se-
neste teknologineutrale udbud var mellem ca. 19 og 30 kr./MWh
el.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/2