Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2019
J nr.
2016-183
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. marts. 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 242 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 242
Er der foretaget beregninger og undersøgelser af en alternativ linjeføring af Baltic
Pipe-forbindelsen med en sørørledning, så den ikke behøver at gå over land på
tværs af Danmark?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet, der har leveret nedenstående bidrag,
som jeg kan henholde mig til:
”I
forbindelse med projektets tidlige fase blev flere linjeføringsmodeller overvejet
med henblik på bl.a. at sikre de lavest mulige anlægsomkostninger og samtidig
sikre understøttelse af det samlede danske gassystem. Omkostningerne ved etab-
lering af en sørørledning vurderes til at være væsentligt højere end ved den beslut-
tede linjeføring.
De øgede omkostninger kan bl.a. henføres til behov for større rørdimensioner, da
ledig kapacitet i eksisterende rørledning på land ikke ville kunne anvendes, dyrere
anlægsomkostninger ved entreprenørarbejde til havs, behov for en væsentligt stør-
re eller mere kompleks kompressorstation samt behov for en længere nyetableret
linjeføring.
Således er det vurderingen, at anlæg af gasledningen til havs vil skabe en ringere
værdi for det samlede danske energisystem og samtidig være op til dobbelt så dyrt
som den valgte løsning, hvormed det ikke ville være rentabelt at gennemføre pro-
jektet.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2803
www.efkm.dk
Side 1/1