Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2042401_0001.png
Vurdering af 5 scenarier for skærpede
miljøzoner – effekter på emission og på
luftkvalitet
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Dato: 30. august 2018
Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel og Thomas Ellermann
Institut for Miljøvidenskab
Rekvirent:
Miljø- og Fødevareministeriet, Christian Lange Fogh og Katja Asmussen
Antal sider: 44
Faglig kommentering:
Ole Hertel
Kvalitetssikring, DCE:
Vibeke Vestergaard Nielsen
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: [email protected]
http://dce.au.dk
1
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Indhold
1
2.
Sammenfatning
Fem Scenarier for skærpede miljøzoner
2.1
2.2
2.3
3.
Den nuværende miljøzone
Forslag fra oppositionspartier
Fem forslag til skærpede miljøzoner
3
11
11
11
12
15
15
15
17
20
Metode til effektvurdering
3.1
3.2
3.3
Afgrænsning
Vurdering af effekten på emission
Effektvurdering for luftkvaliteten
4.
Vurdering for emissionseffekt
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
Referenceudviklingen
21
Scenarie A - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer
t.o.m. Euro 4
22
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer
t.o.m. Euro 5
22
Scenarie C - Krav om eftermontering af partikelfilter
og SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5
22
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter
og SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til dieselvarebiler
t.o.m. Euro 4
22
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter
og SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til dieselvarebiler
t.o.m. Euro 5
23
27
5.
Overslagsvurdering af effekt på luftkvaliteten
5.1
5.2
Gadebidraget
27
Forventet reduktion i bybaggrundskoncentrationen 30
32
34
39
43
6.
Referencer
Bilag 1: Ikrafttrædelse af Euronormer
Bilag 2: Emissionsfaktorer mv.
Bilag 3: Emissioner for H.C. Andersens Boulevard
Bilag 4: Gennemsnitlige km-vægtede emissionsfaktorer for
H.C. Andersens Boulevard
44
2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
1
Sammenfatning
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ønsker DCE’s faglige vurdering af
effekten på emission og på luftkvalitet af fem af MFVM opstillede scena-
rier for skærpede miljøzoner.
En miljøzone er defineret som et afgrænset geografisk område - typisk et
tætbefolket byområde - hvor der gælder særlige bestemmelser for trafik-
kens emission. Essensen i miljøzoner er at introducere renere Euronormer
tidligere end det ville ske gennem naturlig udskiftning af bilparken. Ge-
vinsten er, at man hurtigere opnår en forbedret luftkvalitet og dermed spa-
rer nogle helbredseffekter i befolkningen. Da Euronormerne løbende er
blevet skærpet, kan man opnå en reduktion i emissionen ved at forbyde
ældre kørertøjer, som er konstrueret efter ældre emissionsnormer. De nu-
værende miljøzonekrav kræver, at lastbiler og busser skal overholde
mindst Euro 4 eller have eftermonteret partikelfilter på tunge køretøjer un-
derlagt ældre Euronormer.
Der er etableret miljøzoner i Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune.
Disse zoner blev introduceret i perioden 2008 til 2010, og formålet var at
forbedre sundheden for borgerne i de største byer gennem reduktion af
luftforureningen med især partikler. Samtidig har miljøzoner dog også en
positiv effekt på forureningen med kvælstofdioxid. Miljøzonerne er etab-
leret i de områder, som relativt set har den største belastning fra trafikken,
og hvor flest mennesker bor og færdes.
Miljøzonens effekt ebber ud efter nogle år i takt med at den naturlige ud-
skiftning af bilparken gør at flere og flere køretøjer overholder miljøzone-
kravene. Der var stadigvæk en mindre effekt af miljøzonen i 2015, men i
2020 er der kun marginal forskel på situationen med og uden miljøzone.
Der er derfor behov for at skærpe kravene i miljøzoneloven, hvis der fort-
sat ønskes en effekt af miljøzonen.
Fem scenarier for skærpede miljøzoner
Miljø- og Fødevareministeriet har fastlagt fem scenarier A, B, C, D og E for
skærpede miljøzoner. I disse scenarier reguleres både lette køretøjer (per-
son- og varebiler) og tunge køretøjer (lastbiler og busser) ved at forbyde
kørsel med dieselkøretøjer underlagt ældre Euronormer i miljøzonen, med
mindre de har eftermonteret renseudstyr. For alle scenarier gælder, at ben-
zindrevne køretøjer uanset alder og euronorm kan fortsætte med at køre i
miljøzonen, da disse generelt vurderes at have lavere emissioner. Efter-
montering af partikelfilter på ældre dieselkøretøjer omfatter lukkede filtre
for tunge køretøjer og åbne filtre for lette køretøjer. Lukkede filtre for
tunge køretøjer vil typisk have en effektivitet på minimum 80%, og et vel-
fungerende og vedligeholdt filter tæt på 100%. Åbne filtre for lette køretø-
jer har typisk en renseeffektivitet på omkring 40-50%. Lette køretøjer med
eftermonterede åbne filtre vil samtidig slippe for den årlige afgift på 1.000
kr. på lette dieselkøretøjer uden partikelfilter. Alle benzindrevne biler, el-
biler, brændselscellebiler og opladningshybrider (el/benzin) kan uhindret
køre i miljøzonen.
3
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0004.png
I nedenstående tabel er vist ikrafttrædelsesdatoer for euronormerne star-
tende fra Euro 3 for lette køretøjer og fra Euro I for tunge køretøjer. Diesel
køretøjer er kun vist, da de berøres af miljøzonekravene. En komplet liste
er i bilag 1.
Alderen på de køretøjer som berøres af miljøzonekravene kan udledes fra
denne tabel. Hvis eksempelvis persondieselbiler t.o.m Euronorm 5 forby-
des i miljøzonen i 2022 vil Euro 5 bilerne være mellem 8-11 år gamle i 2022.
Biler som opfylder Euronorm 4 og ældre vil være mere end 11 år gamle.
Kravene til NO
x
emission og partikeludstødning for de forskellige Euro-
normer er også vist i g/km for lette køretøjer og g/kWh for tunge køretø-
jer. Emissionskravene skærpes med tiden, og derfor får man generelt en
reduktion i emissionen, når køretøjer med ældre Euronormer erstattes
med køretøjer, der opfylder nyere Euronormer.
I emissionsmodellen er implementeringsdatoerne for Euro 6d-TEMP sat til
1. september 2018 for personbiler og 1. september 2019 for varebiler. For
Euro 6d er implementeringsdatoerne for personbiler sat til 1. januar 2021
og 1. januar 2022 for varebiler. Dette er et år senere end normens ikrafttræ-
delsesdato for nye typegodkendelser. Dette tager højde for, at biler type-
godkendt efter den forrige norm, godt må sælges i en toårig periode. For
de øvrige lette køretøjer (Euro 3, 4, 5 og 6) tager implementeringsdatoerne
også hensyn til tilladt eftersalg (1 år for Euro 3, 4 og 6; 2 år for Euro 5).
Modellens implementeringsdatoer afspejler således forventningen om,
hvornår de enkelte euronormer får effekt via salg på det danske marked,
og derved indgår i den danske bilpark. For de tunge køretøjer findes euro-
normerne direkte i bestandsdata; tabellen viser blot ikrafttrædelsesdato-
erne i henhold til EU direktiverne for disse køretøjer.
Køretøjskategori
Personbiler (diesel)
Emissions-
teknologi
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-
TEMP
Euro 6d
EU direktiv
98/69
98/69
715/2007(692/2008)
715/2007(692/2008)
2016/646
2016/646
98/69
98/69
715/2007
715/2007
2016/646
2016/646
Første reg. Dato (im-
plementeret i model)
1.1.2001
1.1.2006
1.1.2011
1.9.2015
1.9.2018
1.1.2021
1.1.2002
1.1.2007
1.1.2012
1.9.2016
1.9.2020
1.1.2022
NOx (g/km)
0,5
0,25
0,18
0,08
0,08 (0,168
c
)
0,08 (0,12
c
)
0,65
0,33
0,235
0,105
0,105 (0,221
c
)
0,105 (0,158
c
)
NOx g/kWh
PM (g/km)
0,14
0,08-0,10
b
0,05
0,025
0,005
0,005
0,19
0,12-0,14
b
0,07
0,04
0,005
0,005
PM g/kWh
0,36
0,25
0,1
0,02
0,02
0,01
Varebiler (diesel)
d
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-
TEMP
Euro 6d
Lastbiler og busser
Euro I
Euro II
Euro III
Euro IV
Euro V
Euro VI
91/542
91/542
1999/96
1999/96
1999/96
595/2009
1.10.1993
1.10.1996
1.10.2001
1.10.2006
1.10.2009
1.10.2013
8
7
5
3,5
2
0,4
4
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0005.png
a)
Gælder kun benzinbiler med direkte indsprøjtning
b)
Dieselbiler med direkte indsprøjtning har mindre skrappe emissionskrav
c)
Not-to-Exceed værdi målt ved RDE test i virkelig trafik (Euro 6d-TEMP = 2,1*Euro 6; Euro 6d = 1,5*Euro
6
d)
Tabellen viser emissionsgrænseværdierne for den mellemste varebilkategori (referencevægt 1305-1760
kg)
Scenarie A - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 4
1
I scenarie A forbydes alle dieselkøretøjer (person- og varebiler, lastbiler og
busser) til og med Euro 4, mens ældre dieselkøretøjer kan fortsætte med at
køre i miljøzonen, hvis de har eftermonteret partikelfilter (DPF – Diesel
Particle Filter). Euro 5 og 6 for alle dieselkøretøjer kan uhindret køre i mil-
jøzonen.
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 5
I scenarie B forbydes alle dieselkøretøjer til og med Euro 5 (person- og va-
rebiler, lastbiler og busser), mens ældre tunge dieselkøretøjer før Euro 5
kan fortsætte med at køre i miljøzonen, hvis de har eftermonteret partikel-
filter (DPF – Diesel Particle Filter). Euro 6 for alle dieselkøretøjer kan uhin-
dret køre i miljøzonen. Scenarie B er således en skærpelse i forhold til sce-
narie A.
Scenarie - C Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5
I scenarie C forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer (lastbiler
og busser), mens ældre tunge dieselkøretøjer kan fortsætte med at køre i
miljøzonen, hvis de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective
Catalytic Reduction, dvs. NO
x
-reducerende udstyr). NO
x
er kvælstofoxi-
der bestående af kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO
2
). Euro 6
for tunge dieselkøretøjer kan uhindret køre i miljøzonen, og det samme
gælder alle lette dieselkøretøjer. I dette scenarie reguleres således kun
tunge og ikke lette dieselkøretøjer. Dette er i modsætning til scenarie A og
B, hvor også lette dieselkøretøjer reguleres.
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 4
I scenarie D forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer, mens
ældre tunge dieselkøretøjer kan fortsætte med at køre i miljøzonen, så-
fremt de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective Catalytic
Reduction dvs. NO
x
reducerende udstyr). Euro 6 for tunge dieselkøretøjer
kan uhindret køre i miljøzonen. Endvidere forbydes dieselvarebiler t.o.m.
Euro 4, således at dieselvarebiler skal være mindst Euro 5 for at køre i mil-
jøzonen. Dieselpersonbiler kan køre uhindret i miljøzonen. Kravene i dette
scenarie er det samme som i scenarie C for tunge køretøjer, men derudover
forbydes dieselvarebiler t.o.m. Euro 4.
I EU’s emissionslovgivning benævnes tunge køretøjers emissionstrin med ro-
merske kapitæler, og omfatter trinnene Euro I-VI. I dette notat bruges for nem-
heds skyld benævnelsen Euro 1-6 også for tunge køretøjer.
1
5
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0006.png
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 5
I scenarie E forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer, mens æl-
dre tunge dieselkøretøjer kan fortsætte med at køre i miljøzonen, såfremt
de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective Catalytic Redu-
ction dvs. NO
x
reducerende udstyr). Euro 6 for tunge dieselkøretøjer kan
uhindret køre i miljøzonen. Endvidere forbydes dieselvarebiler t.o.m. Euro
5, således at dieselvarebiler skal være Euro 6 for at køre i miljøzonen. Die-
selpersonbiler kan køre uhindret i miljøzonen. Kravene i dette scenarie er
det samme som i scenarie C for tunge køretøjer, og scenariet forbyder her-
udover dieselvarebiler t.o.m. Euro 5. Scenariet indeholder altså en skær-
pelse for dieselvarebiler i forhold til scenarie D.
Forskellen mellem scenarie D og E er således, at i scenarie D forbydes die-
selvarebiler t.o.m. Euro 4, mens det i scenarie E er t.o.m. Euro 5.
Nedenstående Tabel opsummerer miljøkravene i de fem scenarier. Grøn
indikerer, at den pågældende køretøjsgruppe og emissionsklasse må køre
i miljøzonen, mens rød indikerer et forbud.
Brændstof
Diesel
Diesel
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Køretøjstype
Personbil
Personbil
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Lastbil og bus
Lastbil og bus
Lastbil og bus
Euroklasse
Euro <=4
Euro 5
Euro 6
Euro <=6
Euro <=3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro <=6
Euro <=IV
Euro V
Euro VI
Model A
Model B
2022
2022
Undtagen med DPF Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Model C
2022
Model D
2022
Model E
2022
Undtagen med DPF Undtagen med DPF
Undtagen med DPF Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF Undtagen med DPF Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR Undtagen med DPF og SCR
Metode
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) har ønsket effektvurderingen fore-
taget hurtigt og inden for et begrænset budget, hvilket har påvirket valget
af metode, detaljeringsgrad og omfang. I tidligere undersøgelser er effekt-
vurdering af de eksisterende miljøzoner samt tidligere diskuterede ren-
luftzoner blevet gennemført ved anvendelse af luftkvalitetsmodeller.
Dette er relativt ressourcekrævende, da der skal etableres input data for de
valgte scenarieår og gennemføres luftkvalitetsberegninger. Denne mere
detaljeret tilgang er ikke en mulighed under de givne rammer.
Effekten på emissionen af de fem scenarier for skærpede miljøzoner tager
derfor udgangspunkt i emissionsfaktorer (g/km) fra DCE’s nationale
emissionsopgørelse for de forskellige køretøjskategorier og scenarieår, og
effekten er illustreret for H.C. Andersens Boulevard i København, og af-
spejler derfor køretøjsfordelingen for denne vej.
Beregningerne er gennemført for referenceåret 2017 og scenarieåret 2022.
Der er ligeledes foretaget en overslagsberegning af betydningen for luft-
kvaliteten af de reducerede emissionerne. Denne overslagsberegning er fo-
retaget for H.C. Andersens Boulevard med udgangspunkt i en kildeopgø-
relse for denne gade for 2017, hvor koncentrationsbidraget fra de forskel-
6
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
lige køretøjsgrupper er beregnet. For scenarieåret 2022 er koncentrations-
bidraget i referenceudviklingen beregnet ved at skalere koncentrationsbi-
draget for 2017 med emissionsreduktionen i referenceudviklingen fra 2017
til 2022.
Effekterne på både emission og luftkvalitet i scenarierne er angivet i for-
hold til referenceudviklingen, dvs. den udvikling som den almindelige ud-
skiftning af bilparken med renere køretøjer vil give anledning til.
I scenarie A forbydes alle dieselkøretøjer med emissionsnormer t.o.m.
Euro 4 at køre i miljøzonen, hvis de ikke har eftermonteret partikelfilter. I
Scenarie A er det forudsat i beregningerne, at disse køretøjer erstattes med
Euro 5 og 6 køretøjer i samme forhold, som fordelingen af Euro 5 og 6 er
det pågældende år. I scenarie B forbydes alle dieselkøretøjer til og med
Euro 5, mens ældre tunge dieselkøretøjer før Euro 5 kan fortsætte med at
køre i miljøzonen, hvis de har eftermonteret partikelfilter (DPF – Diesel
Particle Filter).
I Scenarie B forudsættes det i beregningerne at disse køretøjer erstattes af
Euro 6 køretøjer. Scenarie A og B’s metoder benyttes også for dieselvare-
biler i hhv. scenarie D og E. I scenarie C, D og E forbydes tunge dieselkø-
retøjer med emissionsnormer t.o.m. Euro 5 at køre i miljøzonen, hvis de
ikke har eftermonteret partikelfilter og SCR. Eftermontering af partikelfil-
ter og SCR på et køretøj vil tilnærmelsesvis opgradere køretøjet svarende
til Euro 6. De omkring 300 bybusser i Storkøbenhavn som fik eftermonteret
SCRT (kombineret SCR og partikelfilter) i 2015/2016 (Jensen et al., 2016)
kan uhindret køre i miljøzonen i alle fem scenarier. I Scenarie C, D og E er
det forudsat i beregningerne, at tunge køretøjer erstattes med Euro 6 køre-
tøjer.
Vurderingen af effekten på emission omfatter NO
x
, PM-udstødning og PM
ikke-udstødning. NO
x
er kvælstofoxider, og består af summen af NO
(kvælstofmonoxid) og NO
2
(kvælstofdioxid), som begge er gasser. PM-ud-
stødning refererer til partikeludstødningen, mens ikke-udstødningen om-
fatter partikler fra vej-, dæk- og bremseslid.
Effektvurderingen for luftkvalitet omfatter NO
x
, NO
2
, PM-udstødning,
PM ikke-udstødning for hhv. PM
2.5
og PM
10
samt total PM
2.5
(summen af
PM-udstødningen og PM ikke-udstødning for PM
2.5
) og total PM
10
(sum-
men af PM-udstødningen, PM ikke-udstødning for PM
10
). PM
2.5
og PM
10
er hhv. massen af partikler mindre end 2,5 og 10 mikrometer i diameter.
Såvel NO
2
som PM-udstødning og PM ikke-udstødning bidrager til nega-
tive helbredseffekter.
Resultater
Referenceudviklingen
Som tiden går falder emissionen i referenceudviklingen som følge af ind-
fasningen af mindre forurenende køretøjer gennem den løbende udskift-
ning af bilparken. Fra 2017 til 2022 forventes NO
x
-emissionen reduceret
med 32%. PM-udstødningen reduceres med 59%, mens ikke-udstødning
af PM
2.5
og PM
10
er uændret, da trafikken er holdt konstant i scenarierne,
og renere Euronormer alene reducerer udstødningen. Da ikke-udstødnin-
gen for partikler udgør en stor del i forhold til partikeludstødningen, så
7
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
reduceres total PM
2.5
og total PM
10
kun med hhv. 31% 22% fra 2017 til 2022,
selvom PM-udstødningen reduceres med 59%.
I referencescenariet falder gadebidraget for NO
2
kraftigt fra omkring 23
µg/m
3
i 2017 til omkring 16 µg/m
3
i 2022. Dette er resultatet af reduktio-
nerne i NO
x
-emissionen, der vil finde sted i takt med den løbende udskift-
ning af bilparken til mindre forurenende køretøjer.
Det procentvise fald er endnu større for partikeludstødningen, som falder
fra 1,3 µg/m
3
i 2017 til 0,5 µg/m
3
i 2022, mens det absolutte fald er relativt
beskedent. Men da ikke-udstødningsdelen for partikler forbliver uændret,
sker der kun et mindre fald i gadebidraget for PM
2.5
og PM
10
.
Referenceudviklingen forventes således at føre til en væsentlig reduktion
af koncentrationen af NO
2
, mens koncentrationen af PM
2.5
og PM
10
kun re-
duceret i mindre grad.
Scenarie A - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 4
I dette scenarie reduceres NO
x
-emissionen med 4% i forhold til reference-
beregningen i 2022. PM-udstødningen reduceres 59% i forhold til referen-
cen, mens total PM
2.5
reduceres 19% og total PM
10
med 12%.
Gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning reduceres med hhv. 0,6 µg/m
3
og
0,3 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikeludstødningen.
Scenarie A har samlet set den mindste procentvise reduktion for NO
x
i for-
hold til referencen sammenlignet med de øvrige scenarier, men scenariet
giver den næsthøjeste reduktion i partikeludstødning. Grunden til at NO
x
-
emissionen kun reduceres lidt er, at der kun stilles krav om mindst Euro
5, og en større effekt opnås først fra Euro 6 for NO
x
, mens effekten er større
for partikeludstødning, da Euro 5 køretøjer vil have partikelfilter.
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 5
I Scenarie B reduceres NO
x
-emissionen med 21% i forhold til referencebe-
regningen i 2022. PM-udstødningen reduceres 64% i forhold til referencen,
mens total PM
2.5
reduceres 20% og total PM
10
med 13%.
I scenarie B reduceres gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning med hhv.
3,3 µg/m
3
og 0,35 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget
for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikelud-
stødningen.
Scenarie B opnår samlet set den største procentvise reduktion i forhold til
referencen for både NO
x
og partikeludstødning i sammenligning med de
øvrige scenarier. Det skyldes, at der i dette scenarie kræves Euro 6 for både
lette og tunge dieselkøretøjer.
Scenarie C - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5
I Scenarie C reduceres NO
x
-emissionen med 5% i forhold til referencebe-
regningen i 2022. PM-udstødningen reduceres 4% i forhold til referencen,
mens både total PM
2.5
og total PM
10
reduceres 1%.
8
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
I scenarie C reduceres gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning med hhv.
0,8 µg/m
3
og 0,02 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget
for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikelud-
stødningen.
Scenarie C opnår samlet set den næstmindste procentvise reduktion i NO
x
(sammen med scenarie D) og den mindste reduktion i partikeludstødnin-
gen i forhold til referencen sammenlignet med de øvrige scenarier. Det
skyldes, at der kun stilles krav til de tunge køretøjer. På trods af at der
stilles krav om Euro 6, er effekten ikke så stor, da omkring 80-90% af de
tunge køretøjer allerede er Euro 6 i 2022.
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 4
I Scenarie D reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv. 5%
og 25% i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-emissioner
reduceres med hhv. 8% og 5%.
I scenarie D reduceres gadebidraget af NO
2
- og PM-udstødning med hhv.
0,8 µg/m
3
og 0,14 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022.
Scenarie D har samlet set den næstmindste procentvise reduktion for NO
x
(ligesom scenarie C) og den tredje største reduktion for partikeludstødning
(ligesom scenarie E) i forhold til referencen sammenlignet med øvrige sce-
narier.
Scenarie D har som forventet en større reduktion i partikeludstødning end
scenarie C, da scenarie D også stiller krav om mindst Euro 5 for dieselva-
rebiler, og dieselvarebiler t.o.m. Euro 4 andrager omkring 80% af partikel-
udstødningen. Fra og med Euro 5 har dieselvarebiler partikelfilter, hvilket
reducerer partikeludstødningen med omkring 90% for det enkelte køretøj
i forhold til tidligere Euronormer.
Den tilsvarende effekt ses ikke for NO
x
, da væsentligt mindre NO
x
-emis-
sion først opnås fra Euro 6.
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 5
I Scenarie E reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv.
11% og 25% i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-emis-
sioner reduceres med hhv. 8% og 5%.
I scenarie E reduceres gadebidraget af NO
2
- og PM-udstødning med hhv.
1,7 µg/m
3
og 0,14 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022.
Scenarie E har samlet set den næststørste procentvise reduktion for NO
x
og den tredje største reduktion for partikeludstødning (sammen med sce-
narie D) i forhold til referencen sammenlignet med øvrige scenarier.
Scenarie E fører, som forventet, til en større reduktion i NO
x
end scenarie
D, da scenarie E også stiller krav om mindst Euro 6 for dieselvarebiler,
mens scenarie D kun stiller krav om mindst Euro 5. Det er først fra Euro 6,
at der opnås en væsentlig mindre NO
x
-emission.
9
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0010.png
Scenarie E har samme procentvise reduktion i partikeludledningen som
scenarie D, da både Euro 5 og 6 dieselvarebiler har partikelfiltre.
Samlet set
De fem scenarier viser i forhold til referencen i 2022, at det scenarie, der
kun omfatter tunge køretøjer har begrænset miljøeffekt, og at de største
reduktioner i emissioner og luftkoncentrationer opnås ved at indføre skær-
pede krav til både lette og tunge dieselkøretøjer t.o.m. Euro 5. Scenarie B
har derfor den største miljøeffekt, da lette og tunge dieselkøretøjer t.o.m
Euro 5 er forbudt i dette scenarie.
I scenarierne er der mulighed for at opfylde miljøzonekravene ved efter-
montering af partikelfilter og i nogle tilfælde desuden med SCR. Eftermon-
tering vurderes ikke at være økonomisk attraktivt i de fleste tilfælde, men
vil være effektivt miljømæssigt set i de tilfælde, det vil ske. I beregningerne
er det antaget at der ikke sker eftermontering.
Nedenstående tabel opsummerer effekten for emissionen ved de forskel-
lige scenarier i 2022 set i forhold til referencen i 2022.
Procentvis ændring i emissionen for de enkelte scenarier i 2022 i forhold til referencen i
2022.
Scenarie
NO
x
PM
Udstødning
Reference 2022
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
0
-4
-21
-5
-5
-11
0
-59
-64
-4
-25
-25
PM
2.5
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
PM
10
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
PM
2.5
Total
0
-19
-20
-1
-8
-8
PM
10
Total
0
-12
-13
-1
-5
-5
10
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2.
2.1
Fem Scenarier for skærpede miljøzoner
Den nuværende miljøzone
Den nuværende miljøzonelov blev vedtaget i 2006 og omfatter 5 kommu-
ner: Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt kommu-
nerne med landets øvrige største byer: Aarhus, Odense og Aalborg. For-
buddet mod at køre ind i miljøzonen gælder for gamle lastbiler og busser
som pr. 1. september 2008 kun levede op til Euro 2-emissionsstandarden
eller ældre standarder, og kravene blev yderligere pr. 1. juli 2010 skærpet
til at lastbiler og busser skulle overholde Euro 3-emissionsstandarden.
Lastbiler og busser som var Euro 3 eller ældre kunne dog fortsat køre i
miljøzonen, hvis de havde et eftermonteret partikelfilter. Køretøjer efter
Euro 3-emissionsstandarden blev solgt frem til 30. oktober 2006. Kravet i
2018 er, at lastbilen eller bussen skal være mindst Euro 4 eller have efter-
monteret partikelfilter for at de må køre ind i miljøzonen.
En miljøzone er defineret som et afgrænset geografisk område - typisk et
tætbefolket byområde - hvor der gælder særlige bestemmelser for trafik-
kens emission. Essensen i miljøzoner er at introducere renere Euronormer
tidligere end det ville ske gennem naturlig udskiftning af bilparken. Ge-
vinsten er, at man hurtigere opnår en forbedret luftkvalitet og dermed spa-
rer nogle helbredseffekter i befolkningen. Da Euronormerne løbende er
blevet skærpet, kan man opnå en reduktion i emissionen ved at forbyde
ældre kørertøjer, som er konstrueret efter ældre emissionsnormer. De nu-
værende miljøzonekrav kræver, at lastbiler og busser skal overholde
mindst Euro 4 eller have eftermonteret partikelfilter på tunge køretøjer un-
derlagt ældre Euronormer.
Bilag 1 giver en oversigt over, hvornår de forskellige Euronormer træder i
kraft for de forskellige køretøjstyper.
Miljøzonens effekt ebber ud efter nogle år i takt med at den naturlige ud-
skiftning af bilparken gør at flere og flere køretøjer overholder miljøzone-
kravene. Der var stadigvæk en mindre effekt af miljøzonen i 2015, men i
2020 er der kun marginal forskel på situationen med og uden miljøzone
(Jensen et al., 2011). Der er derfor behov for at skærpe kravene i miljøzo-
neloven, hvis der fortsat ønskes en effekt af miljøzonen.
Miljøzoner som virkemiddel er nærmere beskrevet i
Jensen et al.
(2018b)
sammen med andre virkemidler over for trafik.
2.2
Forslag fra oppositionspartier og Københavns Kom-
mune
En række oppositionspartier har i slutningen af 2017 stillet forslag om
skærpelse af de nuværende miljøzoner ved at foreslå, at lastbiler, busser
og store varebiler (over 1.760 kg
i egenvægt)
skal opfylde Euro 6 for at
kunne køre i miljøzonerne. Kravene foreslås at træde i kraft den 1. juli 2019.
Endvidere indebærer forslaget, at mindre byer ned til 25.000 indbyggere
også kan indføre miljøzoner, samt at den københavnske miljøzone kan ud-
vides til at omfatte omegnskommuner (Auken et al., 2017).
11
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
I den eksisterende miljøzonelov er det fastlagt, at der skal gå 14 måneder
fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutning om at etablere
en miljøzone, til den får virkning. Hvis en tilsvarende lang varslingsperi-
ode indskrives i en evt. kommende skærpet miljøzonelovgivning, så vil
det ikke være muligt at stille miljøkrav gældende allerede fra 1. januar
2019.
Det foreslåede scenarie stiller kun krav til de store varebiler (over 1.760 kg
i egenvægt). Det er ikke umiddelbart muligt at beregne effekten af oppo-
sitionens forslag vedr. krav til store varebiler, da DCE’s emissionsmodel
ikke har en underopdeling efter vægtklasser modsvarerende ovenstående
vægtklasse. De efterfølgende scenarier opstillet af Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, som stiller krav til varebiler omfatter derfor alle varebiler uanset
vægtklasse.
I foråret 2018 har Københavns Kommune fået vurderet effekten for emis-
sion og luftkvalitet af tre modeller for skærpede miljøzoner, hvor der stilles
krav til både lette og tunge køretøjer (Jensen et al., 2016c).
2.3
Fem forslag til skærpede miljøzoner
Miljø- og Fødevareministeriet har opstillet fem scenarier for skærpede mil-
jøzoner, som beskrives i det følgende.
Forslagene vil kræve en lovændring af miljøzoneloven for at kunne imple-
menteres.
Scenarie A - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 4
I scenarie A forbydes alle dieseldrevne køretøjer til og med Euro 4 med
mindre de har eftermonteret partikelfilter (DPF – Diesel Particle Filter).
Euro 5 og 6 for alle dieselkøretøjer kan uhindret køre i miljøzonen, og det
samme gælder alle benzindrevne køretøjer, elbiler, brændselscellebiler og
opladningshybrider (el/benzin).
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 5
I scenarie A forbydes alle dieselkøretøjer til og med Euro 5med mindre de
har eftermonteret partikelfilter (DPF – Diesel Particle Filter). Euro 6 for alle
dieselkøretøjer kan uhindret køre i miljøzonen ligesom alle benzindrevne
køretøjer, elbiler, brændselscellebiler og opladningshybrider (el/benzin)
kan. Scenarie B er således en skærpelse i forhold til scenarie A.
Scenarie C - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5
I scenarie C forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer, mens
ældre tunge dieselkøretøjer kan fortsætte med at køre i miljøzonen, hvis
de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective Catalytic Redu-
ction dvs. NO
x
reducerende udstyr). NO
x
er kvælstofoxider bestående af
kvælstofmonoxid NO og kvælstofdioxid NO
2
. Euro 6 for tunge dieselkø-
retøjer kan uhindret køre i miljøzonen. Ligeledes kan alle lette dieselkøre-
tøjer, alle benzindrevne køretøjer, elbiler, brændselscellebiler og oplad-
ningshybrider (el/benzin) køre uhindret i miljøzonen. Dette scenarie re-
gulerer altså kun de tunge dieselkøretøjer, og indbefatter ikke lette diesel-
køretøjer som i scenarie A og B.
12
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 4
I scenarie D forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer, mens
ældre tunge dieselkøretøjer kan fortsætte med at køre i miljøzonen, hvis
de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective Catalytic Reduc-
tion dvs. NO
x
-reducerende udstyr). Euro 6 for tunge dieselkøretøjer kan
uhindret køre i miljøzonen.
Endvidere forbydes dieselvarebiler t.o.m. Euro 4, således at dieselvarebiler
skal være mindst Euro 5 for at køre i miljøzonen.
Dieselpersonbiler, alle benzindrevne køretøjer, elbiler, brændselscellebiler
og opladningshybrider (el/benzin) kan køre uhindret i miljøzonen.
Kravene i dette scenarie er ligesom i scenarie C for tunge køretøjer, men i
dette scenarie forbydes ligeledes dieselvarebiler t.o.m. Euro 4.
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 5
I scenarie E forbydes til og med Euro 5 for tunge dieselkøretøjer med min-
dre de har eftermonteret både partikelfilter og SCR (Selective Catalytic Re-
duction dvs. NO
x
reducerende udstyr). Euro 6 for tunge dieselkøretøjer
kan uhindret køre i miljøzonen.
Endvidere forbydes dieselvarebiler t.o.m. Euro 5, således at dieselvarebiler
skal være Euro 6 for at køre i miljøzonen.
Dieselpersonbiler, alle benzindrevne køretøjer, elbiler, brændselscellebiler
og opladningshybrider (el/benzin) kan køre uhindret i miljøzonen.
Kravene i dette scenarie er ligesom i scenarie C for tunge køretøjer, men i
dette scenarie forbydes endvidere dieselvarebiler t.o.m. Euro 5.
Forskellen mellem scenarie D og E er, at scenarie D forbyder dieselvarebi-
ler t.o.m. Euro 4, mens scenarie E forbyder dieselvarebiler t.o.m. Euro 5.
Opsummering af kravene i de fem scenarier for skærpede miljø-
zoner
Tabel 2.1 opsummerer miljøkravene i de fem scenarier. Grøn indikerer, at
den pågældende køretøjsgruppe og emissionsklasse må køre i miljøzonen,
mens rød indikerer et forbud.
Bemærk at der for Euro 6 person- og varebiler er tre kategorier, som hen-
viser til 3 forskellige emissionskrav (Euro 6, Euro 6d-TEMP, og Euro 6d).
Forskellene mellem disse er nærmere beskrevet i Bilag 1.
13
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0014.png
Brændstof
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Køretøjstype
Personbil
Personbil
Personbil
Personbil
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Varebil
Lastbil
Lastbil
Lastbil
Lastbil
Bus
Bus
Bus
Bus
Euroklasse
Euro <=4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Euro <=6d
Euro <=3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Euro <=6d
Euro <=III
Euro IV
Euro V
Euro VI
Euro <=III
Euro IV
Euro V
Euro VI
Model A
2022
Undtagen med DPF
Model B
2022
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Model C
2022
Model D
2022
Model E
2022
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF og SCR
Undtagen med DPF
Undtagen med DPF
Tabel 2.1. Oversigt over kravene i de 5 forslag til skærpede miljøzoner.
14
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
3.
3.1
Metode til effektvurdering
Afgrænsning
Miljø- og Fødevareministeriet har ønsket effektvurderingen foretaget me-
get hurtigt og inden for et begrænset budget, hvilket har påvirket den
valgte metode, detaljeringsgrad og omfang.
I tidligere undersøgelser for Miljøstyrelsen er effektvurdering af de eksi-
sterende miljøzoner samt tidligere diskuterede ren-luftzoner blevet gen-
nemført med anvendelse af luftkvalitetsmodeller for forskellige scenarieår
for omkring 100 gader i København (Jensen et al., 2011; Jensen et al., 2012).
Dette er relativt ressourcekrævende, da der skal etableres input data for de
pågældende scenarieår og gennemføres luftkvalitetsberegninger. Denne
mere detaljerede tilgang er ikke en mulighed under de givne rammer.
Opgaven løses derfor ved at genbruge allerede udførte analyser og relatere
disse til de fem foreslåede scenarier samt supplere med nye emissionsdata
fra den nationale emissionsmodel for 2017og 2022.
I det følgende beskrives, hvordan vurderingerne er foretaget for emissio-
nen, samt hvordan overslagsvurderinger af effekten af de fem scenarier er
foretaget for luftkvaliteten.
3.2
Vurdering af effekten på emission
Effekten af skærpede miljøzoner i henhold til de 5 modeller, tager ud-
gangspunkt i emissionsfaktorer (g/km) fra den nationale emissionsmodel
for 2017 og 2022. Effekten på emissionen er illustreret for H.C. Andersens
Boulevard i København, og afspejler dermed denne vejs køretøjsfordeling.
Beregningerne er gennemført for scenarieåret 2022. Beregninger er også
gennemført for 2017, da luftkvalitetsdata haves for dette årstal for H.C.
Andersens Boulevard (Ellermann et al., 2018), og en overslagsvurdering af
effekten for luftkvalitet kan dermed gives på baggrund af udviklingen i
emissionen mellem 2017 og 2022.
Der er således ikke foretaget en vurdering af effekten på den totale emis-
sion over en miljøzones geografiske udstrækning, men effekten er alene
illustreret for H.C. Andersens Boulevard. Den totale emission i hele miljø-
zonen kan dog beregnes med de foreliggende emissionsfaktorer, såfremt
der foreligger oplysninger om kørte km for køretøjsgrupperne (personbil,
varebil, lastbil<32t, lastbil>32t, rutebusser og turistbusser).
Emissionsfaktorer for køretøjer
Emissionsfaktorer (gram/km) for de forskellige køretøjsgrupper og un-
deropdeling i brændstoftype (diesel/benzin) og i Euronormer for de for-
skellige scenarieår stammer fra DCE’s vejtrafikemissionsmodel (se f.eks.
Winther (2018) og Nielsen et al. (2018)).
Fra DCE’s emissionsmodel hentes emissionsfaktorer for NO
x
(kvælstofoxi-
der), partikeludstødning, samt ikke-udstødning (vej-, dæk- og bremseslid)
for PM
2.5
og PM
10
(hhv. massen af partikler under 2,5 mikrometer og 10
15
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0016.png
mikrometer). Endvidere opstilles emissionsfaktorer for total PM
2.5
(ud-
stødning plus ikke-udstødning PM
2.5
og total PM
10
(udstødning plus ikke-
udstødning PM
10
).
Emissionsdata for de forskellige køretøjstyper stammer fra den europæi-
ske vejtrafikemissionsmodel COPERT 5 og trafik- og bestandsdata er leve-
ret af DTU Transport på basis af årsdata fra Danmarks Statistiks bilregister
og Vejdirektoratet (Nielsen et al., 2018; Winther, 2018). Emissions- og tra-
fikdata afspejler kørslen på byveje, og kørte km fordelt på de forskellige
køretøjsgrupper og underopdeling i brændstoftype (diesel/benzin) og i
Euronormer for de forskellige scenarieår anvendes til at beregne vægtede
emissioner for f.eks. en gennemsnitlig dieseldreven personbil.
Regulering af emissioner fra køretøjer sker gennem Euronormer, som er
blevet skærpet over tid. I bilag 1 er vist første indregistreringsdato for de
forskellige euro-emissionsklasser for hhv. personbiler, varebiler og lastbi-
ler/busser. Euro 6 er den seneste og gældende Euronorm for alle køretøjs-
kategorier. Den skulle overholdes i hhv. 2015 for personbiler, 2016 for va-
rebiler og 2013 for lastbiler og busser.
For at give en fornemmelse af datagrundlaget for emissionen, er der i Bilag
2 præsenteret tabeller for referencen i 2017 og scenarieåret 2022.
Køretøjsfordeling på H.C. Andersens Boulevard
Den gennemsnitlige døgntrafik (årsdøgntrafikken) er 55.500 på H.C. An-
dersens Boulevard og køretøjsfordelingen er vist for 2017 i Tabel 3.1 (Eller-
mann et al., 2018).
Tabel 3.1 Køretøjsfordeling på H.C. Andersens Boulevard i 2017 (%)
Personbiler
Køretøjsfordeling
76,6
Taxi
5,03
Varebiler Lastbiler < 32t Lastbiler > 32t Busser
15,05
1,01
0,90
1,41
Totalt
100
Busser er i emissionsmodellen underopdelt på rutebusser og turistbusser.
Tidligere vurderinger har vist, at der er 50% rutebusser og 50% turistbus-
ser på H.C. Andersens Boulevard, hvilket afviger noget fra et gennemsnit
for 98 gader i København, hvor fordelingen var omkring 80% rutebusser
og 20% turistbusser (Jensen et al., 2016). Fordelingen mellem rutebusser og
turistbusser spiller dog ingen rolle for vurdering af de 3 miljøzonescena-
rier, da samme miljøkrav gælder for alle busser.
Endvidere er taxier i beregningerne regnet som personbiler. Da taxi er un-
derlagt krav om at være Euro 6 ifølge den grønne taxilov, vil emissionen
fra denne køretøjskategori blive lettere overvurderet. Samlet betyder det
dog ikke meget, da der er relativt få taxier i forhold til personbiler.
Omkring 44% af kørte km for personbiler er dieselbiler og 56% benzinbiler.
Omkring 96% af kørte km for varebiler er dieselbiler og 4% benzinbiler.
For tunge køretøjer er alle dieselbiler.
I Bilag 3 er i tabelform for H.C. Andersens Boulevard vist, hvordan emis-
sioner for alle stoffer er fordelt på køretøjsgrupper med underinddeling
for brændstoftype for referencen i 2017 samt scenarieåret 2022.
16
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Forudsætninger omkring implementering
For dieseldrevne personbiler, varebiler og tunge køretøjer er der i Scenarie
A et Euro 5 krav i 2022, med mindre køretøjerne har fået et partikelfilter
eftermonteret. Graden af eftermontering er ikke umiddelbart mulig at for-
udsige, men forventes at være meget lille. Derfor implementeres scenarie-
betingelserne i beregningerne ved at fjerne alle køretøjer før Euro 5, og er-
statte dem med de tilladte Euro 5 og 6 køretøjer i den relative fordeling,
som deres kørte km har i 2022. I scenarie B erstattes alle køretøjer før Euro
6 med de tilladte Euro 6 køretøjer i den relative fordeling, som deres kørte
km var i 2022. Den samme metode benyttes for tunge køretøjer i Scenarie
C, D og E. Scenarie A og B’s metode benyttes for dieselvarebiler i hhv. sce-
narie D og E.
3.3
Effektvurdering for luftkvaliteten
På baggrund af en kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard for 2017
foretages en overslagsvurdering af effekten af de fem miljøzonescenarier
på koncentrationen. Dette gøres på en meget forenklet måde, hvor emissi-
onen i referencescenariet i 2017 relateres til trafikkens koncentrationsbi-
drag for at få et udtryk for, hvor meget emissionen bidrager til koncentra-
tionen. Herefter nedskaleres koncentrationsbidraget for 2017 med emissi-
onsreduktionen mellem 2017 og 2022 for de fem forskellige miljøzonesce-
narier. Derved bestemmes koncentrationen i 2022 for de respektive scena-
rier.
Metoden er forenklet i forhold til egentlige beregninger med en luftkvali-
tetsmodel, fordi den forudsætter en lineær sammenhæng mellem emission
og koncentration. For NO
2
er dette en forsimpling, da NO og NO
2
fra tra-
fikken indgår i fotokemiske reaktioner der involverer ozon, og fordi den
direkte andel af NO
2
i NO
x
-emissionen varierer mellem de forskellige kø-
retøjskategorier, brændstoftyper og euroklasser. Endvidere tager metoden
ikke hensyn til ændringer i baggrundskoncentrationen i fremtiden. Derfor
er metoden at betegne som en overslagsvurdering.
Koncentrationsbidrag fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard i
2017
Kildeopgørelsen for H.C. Andersens Boulevard for 2017 er genereret på
baggrund af NOVANA data (Ellermann et al., 2018). Denne opgørelse gi-
ver emissionsfordelingen på køretøjskategorier, herunder opdelt på Euro-
klasser og brændstoftype (diesel, benzin), samt hvor meget de forskellige
køretøjskategorier bidrager til koncentrationen af NO
x
, NO
2
, PM
2.5
og
PM
10
. Bidraget til ikke-udstødning er også belyst (vejslid, dækslid, og
bremseslid). Denne kildeopgørelse er repræsentativ for H.C. Andersens
Boulevard i 2017, og resultatet vil være anderledes for andre gader med en
anden køretøjsfordelingen. Tilsvarende vil man få et andet resultatet for et
fremtidigt år, hvor emissionerne fortsat forventes at falde pga. den løbende
udskiftning af bilparken. Bemærk at effekten af, at omkring 300 bybusser
i Storkøbenhavn fik eftermonteret SCRT i 2015/2016 ikke er indregnet,
selvom det også berørte H.C. Andersens Boulevard. Effekten for H.C. An-
dersens Boulevard er beregnet til 1,3
μg/m
3
for koncentrationen af NO
2
og
0,02
μg/m
3
for partikler (Jensen et al., 2016). SCRT reducerer både NO
x
og
partikeludstødning.
17
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0018.png
Kildebidragene for hovedkøretøjskategorierne til gadekoncentrationen er
vist for kvælstofoxider i Figur 3.1, og for partikelmasse i Figur 3.2. I parti-
kelmassen indgår både partikeludstødning og ikke-udstødning. De viste
bybaggrundskoncentrationer er baseret på målinger på taget af H.C. Ør-
sted Instituttet, og gadekoncentrationerne er målinger fra H.C. Andersens
Boulevard i 2017. Køretøjernes koncentrationsbidrag til gadebidraget
(H.C. Andersens Boulevard minus H.C. Ørsted Instituttet) er fordelt på
basis af modellerede emissioner i gadeluftkvalitetsmodellen Operational
Street Pollution Model (OSPM). Det ses, at gadebidraget udgør en stor del
af gadekoncentrationerne for NO
x
og NO
2
, mens det udgør en relativ min-
dre del for partikler.
Figur 3.1 Kildebidrag for NO
x
og NO
2
for H.C. Andersens Boulevard i 2017.
Figur 3.2 Kildebidrag for PM
10
og PM
2.5
for H.C. Andersens Boulevard i 2017.
18
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Udvikling i baggrundskoncentrationen
Ovenstående kan sige noget om, hvordan trafikkens emission på H.C. An-
dersens Boulevard påvirker trafikkens koncentrationsbidrag til gadekon-
centrationen over tid. Imidlertid vil bybaggrundskoncentrationen også
ændre sig over tid, da den er bestemt af byens emissioner samt koncentra-
tionsbidrag fra øvrige danske og udenlandske emissioner. Disse emissio-
ner vil også blive reduceret i fremtiden som følge af regulering.
DCE har udarbejdet en kortlægning af luftforureningen og udarbejdet et
virkemiddelkatalog for Region Hovedstaden (Jensen et al., 2018a;b). I for-
bindelse med dette arbejde er der foretaget luftkvalitetsberegninger af by-
baggrundskoncentrationen i 2025 som gennemsnit over Region Hovedsta-
den, og vist hvordan den er blevet reduceret i forhold til 2014. Denne be-
regning kan derfor sige noget om, hvordan bybaggrundskoncentrationen
forventes at ændre sig frem til 2025. Der foreligger p.t. ikke beregninger
for andre fremtidige år.
19
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0020.png
4.
Vurdering for emissionseffekt
Effekten af de fem modeller for skærpede miljøzoner er grafisk vist i Figur
4.1. Figuren viser effekten på emissionen set i forhold til referencescenariet
i 2017. Dette er illustreret som et indeks, hvor referencen i 2017 er sat til
100.
NO
x
20
00
80
60
40
20
0
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
120
100
80
60
40
20
0
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
PM udstødning
PM
2.5
ikke-udstødning
20
00
80
60
40
20
0
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
120
100
80
60
40
20
0
PM
10
ikke-udstødning
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
PM
2.5
total
20
00
80
60
40
20
0
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
120
100
80
60
40
20
0
PM
10
total
Reference Reference Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E
2017
2022
Figur 4.1 Emissionseffekten af de fem modeller for skærpede miljøzoner. Figuren viser effekten på emissionen præ-
senteret grafisk som indeks i forhold til referencescenariet (referencen i 2017 er sat til 100). Bemærk at partikelemis-
sionen for ikke-udstødning (dæk-, bremse- og vejslid) er uændret i alle år og scenarier, idet trafikmængden og -forde-
lingen er holdt konstant i beregningerne.
Effekten af de fem modeller for skærpede miljøzoner er vist som den pro-
centvise reduktion i emissionen set i forhold til referencescenariet i 2017 i
Tabel 4.1. Dette er i princippet det samme som i ovenstående Figur 4.1 blot
vist som en procentvis reduktion i stedet for et indeks.
20
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0021.png
Tabel 4.1 Procentvis reduktion i emissionen i forhold til referencescenariet i 2017
Scenarie
NO
x
PM
Udstødning
Reference 2017
Reference 2022
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
0
-32
-35
-46
-35
-36
-40
0
-59
-83
-85
-60
-69
-69
PM
2.5
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
0
PM
10
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
0
PM
2.5
Total
0
-31
-44
-45
-32
-37
-37
PM
10
Total
0
-22
-31
-32
-23
-26
-26
Endelig viser Tabel 4.2 den procentvise ændring i emissionen for de
enkelte scenarier i 2022 set i forhold til referencen i 2022. Dette er således
den emissionsmæssige effekt af de enkelte scenarier i forhold til reference
i 2022.
Tabel 4.2. Procentvis ændring i emissionen for de enkelte scenarier i 2022 i forhold til
referencen i 2022.
Scenarie
NO
x
PM
Udstødning
Reference 2022
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
0
-4
-21
-5
-5
-11
0
-59
-64
-4
-25
-25
PM
2.5
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
PM
10
Ikke-udstødning
0
0
0
0
0
0
PM
2.5
Total
0
-19
-20
-1
-8
-8
PM
10
Total
0
-12
-13
-1
-5
-5
De gennemsnitlige emissionsfaktorer som absolutte tal som ligger bag
ovenstående beregnede emissionsændringer er vist i bilag 4.
4.1
Referenceudviklingen
Som det fremgår af ovenstående forventes alle emissioner at falde i refe-
renceperioden som følge af indfasningen af mindre forurenende køretøjer
i form af øget andel af Euro 6 køretøjer. Fra 2017 til 2022 forventes NO
x
-
emissionen at blive reduceret med 32% og PM-udstødningen med 59%.
Ikke-udstødning af PM
2.5
og PM
10
er uændret, da trafikken er holdt kon-
stant i scenarierne, og renere Euronormer kun reducerer emissionen fra
udstødningen. Da ikke-udstødningen for partikler udgør en stor del i for-
hold til partikeludstødningen reduceres den totale PM
2.5
- og PM
10
-emis-
sion kun med hhv. 31% og 22%.
Bemærk at emissionerne er lidt overvurderet for de tunge køretøjer, fordi
effekten af den eksisterende miljøzone ikke er indregnet, da emissionsdata
afspejler et nationalt gennemsnit for byveje. Dette har dog kun meget lille
betydning for data i 2017, mens effekten er ikke-eksisterende for årstal her-
efter.
21
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
4.2
Scenarie A - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer
t.o.m. Euro 4
I scenarie A reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv. 4%
og 59% i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-emissioner
reduceres med hhv. 19% og 12%.
Scenarie A opnår samlet set den mindste procentvise reduktion for NO
x
i
forhold til referencen sammenlignet med de øvrige scenarier, men den an-
den højeste reduktion for partikeludstødning.
4.3
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer
t.o.m. Euro 5
I scenarie B reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv.
21% og 64% set i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-
emissioner reduceres med hhv. 20% og 13%.
Scenarie B opnår som forventet en større emissionsreduktion end scenarie
A, da der for både de lette og tunge dieselkøretøjer stilles krav om Euro 6
i scenarie B og ikke kun Euro 5 som i scenarie A.
Scenarie B opnår samlet set den største procentvise reduktion set i forhold
til referencen for både NO
x
- og partikeludstødning i sammenligning med
de øvrige scenarier. Dette skyldes, at der i dette scenarie kræves Euro 6 for
både lette og tunge dieselkøretøjer.
4.4
Scenarie C - Krav om eftermontering af partikelfilter
og SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5
I scenarie C reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv. 5%
og 4% i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-emissioner
reduceres hver med 1%.
Scenarie C opnår samlet set den næstmindste procentvise reduktion i NO
x
(ligesom scenarie D) og den mindste reduktion i partikeludstødningen i
forhold til referencen sammenlignet med øvrige scenarier. Det skyldes, at
der kun stilles krav til de tunge køretøjer. På trods af, at der stilles krav om
Euro 6, er effekten begrænset, da 80-90% af de tunge køretøjer allerede er
Euro 6 i 2022 (Bilag 2).
4.5
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter
og SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til dieselvarebiler t.o.m.
Euro 4
I scenarie D reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv. 5%
og 25% i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-emissioner
reduceres med hhv. 8% og 5%.
Scenarie D opnår samlet set den næstmindste procentvise reduktion for
NO
x
(ligesom scenarie C) og den tredje største reduktion for partikelud-
stødning (ligesom scenarie E) set i forhold til referencen sammenlignet
med øvrige scenarier.
22
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Scenarie D opnår som forventet en større reduktion i partikeludstødning
end scenarie C, da scenarie D også stiller krav om mindst Euro 5 for die-
selvarebiler, og dieselvarebiler t.o.m. Euro 4 andrager omkring 80% af par-
tikeludstødningen (Bilag 2). Fra Euro 5 har dieselvarebiler partikelfilter,
hvilket reducerer partikeludstødningen med omkring 90% for det enkelte
køretøj.
Den tilsvarende effekt ses ikke for NO
x
, da væsentligt mindre NO
x
emis-
sion først opnås med Euro 6.
4.6
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter og
SCR for tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser)
t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til dieselvarebiler t.o.m.
Euro 5
I scenarie E reduceres NO
x
-emissionen og PM-udstødningen med hhv.
11% og 25% set i forhold til referencen i 2022. De totale PM
2.5
- og PM
10
-
emissioner reduceres med hhv. 8% og 5%.
Scenarie E opnår samlet set den næststørste procentvise reduktion for NO
x
og den tredje største for partikeludstødning (ligesom scenarie D) set i for-
hold til referencen sammenlignet med øvrige scenarier.
Scenarie E opnår som forventet en større reduktion i NO
x
end scenarie D,
da scenarie E også stiller krav om mindst Euro 6 for dieselvarebiler, hvor
scenarie D kun stillede krav om mindst Euro 5. Det er først fa Euro 6, at
der opnås en væsentlig mindre NO
x
emission.
Scenarie E har samme procentvise reduktion i partikeludledningen som
scenarie D, da både Euro 5 og 6 dieselvarebiler har partikelfiltre.
4.7
Procentvis ændring i emission for de enkelte køretøjs-
kategorier
Tabel 4.3 viser reduktionen i emissionen i procent for den enkelte køretøjs-
kategori i det enkelte scenarie i forhold til referencen i 2022.
De procentangivelser som er under ”Total” er de samme som i Tabel 4.2.
Bemærk at de procentvise ændringer for de enkelte køretøjskategorier er
den procentvise ændring i emissionen, som den pågældende køretøjskate-
gori har i et givet scenarie. Eksempelvis har dieselpersonbiler i Scenarie A
en reduktion i PM udstødning på 60% i forhold til referencen, mens die-
selvarebiler har 80%, og turistbusser har 60%. Summen af procenterne for
alle køretøjskategorier summerer altså ikke op til 100% i denne tabel, da
formålet med tabellen er at vise, hvor mange procent en given køretøjska-
tegori ændrer sin emission i et scenarie i forhold til referencen.
23
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0024.png
Tabel 4.3 Procentvis ændring i emissionen for de enkelte køretøjskategorier for H.C. Andersens
Boulevard i forhold til referencen i 2022 (%)
Scenarie A
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie B
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie C
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie D
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie E
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
2022
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
NOx (%)
-3
0
-1
0
-19
-13
-27
-40
-4
NOx (%)
-22
0
-21
0
-58
-42
-72
-70
-21
NOx (%)
0
0
0
0
-58
-42
-72
-70
-5
NOx (%)
0
0
-1
0
-58
-42
-72
-70
-5
NOx (%)
0
0
-21
0
-58
-42
-72
-70
-11
PM udstødning (%)
0
0
-80
0
-57
-36
-66
-77
-25
PM udstødning (%)
0
0
-80
0
-57
-36
-66
-77
-25
PM2.5 total (%)
0
0
-33
0
-8
-4
-11
-24
-8
PM udstødning (%)
0
0
0
0
-57
-36
-66
-77
-4
PM2.5 total (%)
0
0
-33
0
-8
-4
-11
-24
-8
PM10 total (%)
0
0
-22
0
-5
-2
-6
-15
-5
PM udstødning (%)
-65
0
-80
0
-57
-36
-66
-77
-64
PM2.5 total (%)
0
0
0
0
-8
-4
-11
-24
-1
PM10 total (%)
0
0
-22
0
-5
-2
-6
-15
-5
PM udstødning (%)
-60
0
-80
0
-28
-13
-28
-60
-59
PM2.5 total (%)
-30
0
-33
0
-8
-4
-11
-24
-20
PM10 total (%)
0
0
0
0
-5
-2
-6
-15
-1
PM2.5 total (%)
-28
0
-33
0
-4
-1
-4
-19
-19
PM10 total (%)
-20
0
-22
0
-5
-2
-6
-15
-13
PM10 total (%)
-18
0
-22
0
-2
-1
-3
-12
-12
4.8
Procentvis fordeling på køretøjskategori af den sam-
lede reduktion i emissionen i et scenarie
Tabel 4.4 viser, hvordan den samlede reduktion i emissionen i et scenarie
i forhold til referencen er fordelt på de enkelte køretøjskategorier. I denne
tabel summerer fordelingen op til 100%.
24
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Eksempelvis har dieselpersonbiler i Scenarie A en andel af den samlede
emissionsreduktion for PM udstødning i scenariet på 60,6%og varebiler på
35,5%, mens turistbusser kun har 2,7%. Tabel 4.3 ovenfor viste, at turist-
busser reducerer PM udstødningen med 60%, men da turistbusser kun ud-
gør 0,7% af trafikken (kørte km) bliver deres andel ikke til så meget.
Til støtte for at forstå resultaterne er køretøjskategoriernes procentvise for-
deling på kørte km også vist.
25
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0026.png
Tabel 4.4 Procentvis fordeling på køretøjskategori af den samlede reduktion af emissionen for
H.C. Andersens Boulevard i forhold til referencen i 2022 for de forskellige scena-
rier (%)
Scenarie A
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie B
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie C
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie D
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Scenarie E
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022
Kørte km (%)
39.3
42.3
14.7
0.3
1.0
0.9
0.7
0.7
100.0
2022
Kørte km (%)
39.3
42.3
14.7
0.3
1.0
0.9
0.7
0.7
100.0
2022
Kørte km (%)
39.3
42.3
14.7
0.3
1.0
0.9
0.7
0.7
100.0
2022
Kørte km (%)
39.3
42.3
14.7
0.3
1.0
0.9
0.7
0.7
100.0
2022
Kørte km (%)
39.3
42.3
14.7
0.3
1.0
0.9
0.7
0.7
100.0
NOx (%)
36.0
0.0
6.3
0.0
9.6
4.3
12.3
31.3
100.0
NOx (%)
47.7
0.0
28.8
0.0
5.1
2.4
5.9
10.0
100
NOx (%)
0.0
0.0
0.0
0.0
21.9
10.3
25.3
42.5
100.0
NOx (%)
0.0
0.0
4.6
0.0
20.9
9.9
24.2
40.5
100.0
NOx (%)
0.0
0.0
55.1
0.0
9.8
4.6
11.4
19.0
100.0
PM
udstødning (%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
PM
udstødning (%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
PM
udstødning (%)
0.0
0.0
0.0
0.0
19.6
9.4
19.2
51.7
100.0
PM
udstødning (%)
60.9
0.0
32.9
0.0
1.2
0.6
1.2
3.2
100
PM
udstødning (%)
60.6
0.0
35.3
0.0
0.6
0.2
0.5
2.7
100.0
PM2.5
total (%)
60.6
0.0
35.3
0.0
0.6
0.2
0.5
2.7
100.0
PM2.5 total
(%)
60.9
0.0
32.9
0.0
1.2
0.6
1.2
3.2
100
PM2.5 total
(%)
0.0
0.0
0.0
0.0
19.6
9.4
19.2
51.7
100.0
PM2.5 total
(%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
PM2.5 total
(%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
PM10
total (%)
60.6
0.0
35.3
0.0
0.6
0.2
0.5
2.7
100.0
PM10 total
(%)
60.9
0.0
32.9
0.0
1.2
0.6
1.2
3.2
100
PM10 total
(%)
0.0
0.0
0.0
0.0
19.6
9.4
19.2
51.7
100.0
PM10 total
(%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
PM10 total
(%)
0.0
0.0
84.2
0.0
3.1
1.5
3.0
8.2
100.0
26
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0027.png
5.
Overslagsvurdering af effekt på
luftkvaliteten
Gadebidraget
5.1
Tabel 5.1 viser koncentrationsbidragene på H.C. Andersens Boulevard ba-
seret på kildeopgørelsen for 2017 (Ellermann et al., 2018). Bybaggrunds-
koncentrationen over København er repræsenteret ved resultaterne fra
målestationen på H.C. Ørsted Instituttet, som inkluderer bidraget fra den
regionale baggrund (repræsenteret ved Risø ved Roskilde). Gadebidraget
er det koncentrationsbidrag, som emissionen fra trafikken i selve gaden
giver anledning til. Gadekoncentrationen er bybaggrund plus gadebidrag.
Det ses f.eks., at gadebidraget for partikeludstødning i 2017 er omkring 1,3
µg/m
3
. Det betyder, at hvis al partikeludstødning blev fjernet, ville kon-
centrationen af såvel PM
2.5
som PM
10
falde med 1,3 µg/m
3
. Dette er et re-
lativt lille fald set i forhold til, at gadekoncentrationerne af PM
2.5
og PM
10
er hhv. 14,4 µg/m
3
og 27,5 µg/m
3
. Det fremgår i denne forbindelse, at ikke-
udstødning for partikler udgør en meget stor del af koncentrationen af
PM
2.5
og PM
10
. Selvom partikeludstødningen ikke udgør en stor del af ga-
dekoncentrationen, vil det stadigvæk have relativ stor betydning for hel-
bredseffekterne at reducere partikeludstødningen, da der er en kraftig do-
sis-respons mellem partikler og helbredseffekter, og fordi man regner med
at direkte udledte partikler har en større helbredseffekt end partikler
danne i atmosfæren.
For NO
2
er situationen modsat den der gælder for partikelmassen. For NO
2
er gadebidraget således meget stort og udgør i 2017 23 µg/m
3
. Dette skal
ses i forhold til en gadekoncentrationen på 38 µg/m
3
. Her vil reduktion i
NO
x
således føre til større relativ reduktion i gadekoncentrationen.
Tabel 5.1
Koncentrationsbidrag (
µg/m
3
) på H.C. Andersens Boulevard baseret på kildeopgørelse for 2017
.
Risø
µg/m
NO
x
NO
2
PM
10
PM
2.5
PM
10
-ikke-udstødn.
PM
2.5
-ikke-udstødn.
PM-udstødning
*HCØ er H.C. Ørsted Instituttet
3
HCØ*
Per-
sonbiler
Taxi
Gade
Varebiler Lastbiler < 32t Lastbiler > 32t busser koncentration
Gadebidrag
(µg/m
3
)
Regional Bybag-
baggrund grund
8,0
6,8
14,4
9,4
18,8
15,5
16,7
11,1
32,3
10,7
6,3
1,8
5,8
1,4
0,4
1,8
0,6
0,5
0,1
0,5
0,1
0,0
15,9
5,2
2,4
0,9
1,8
0,4
0,5
5,5
1,8
0,5
0,1
0,4
0,1
0,1
5,3
1,8
0,5
0,1
0,4
0,1
0,1
8,8
2,9
0,6
0,2
0,5
0,1
0,1
88
38
28
14
69,6
23,0
10,8
3,3
9,5
2,0
1,3
Tabel 5.2 viser et overslag over gadebidraget på H.C. Andersens Boule-
vard i referencen for 2017 og 2022 samt for de fem miljøzonescenarier i
2022. Koncentrationsbidraget i 2022 for referencen og de fem scenarier er
for hver af disse beregnet ved at skalere koncentrationsbidraget for 2017
med reduktionen i emissionen fra referenceåret 2017 til scenarieåret 2022.
27
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0028.png
Tabel 5.2 Overslag over gadebidraget på H.C. Andersens Boulevard i referencen for 2017 og 2022 samt
de fem miljøzonescenarier i 2022 (enhed µg/m
3
)
Scenarie
NO
x
NO
2
PM
10
Total
Reference 2017
Reference 2022
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
69,6
47,4
45,5
37,3
45,0
44,9
42,1
23,0
15,6
15,1
12,3
14,9
14,8
13,9
10,8
10,0
9,7
9,7
10,0
9,9
9,9
PM
2.5
Total
3,3
2,5
2,2
2,2
2,5
2,4
2,4
PM
10
Ikke-udstødning
9,5
9,5
9,5
9,5
9,5
9,5
9,5
PM
2.5
Ikke-udstødning
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
PM
Udstødning
1,3
0,5
0,2
0,2
0,5
0,4
0,4
Tabel 5.3 viser reduktionen i koncentrationsbidraget set i forhold til refe-
rencen i 2022. Tallene viser således, hvor mange mikrogram per kubikme-
ter en skærpet miljøzone sparer set i forhold til referenceudviklingen.
Tabel 5.3 Reduktion i koncentrationsbidraget i forhold til referencen i 2022 (µg/m
3
).
Scenarie
NO
x
NO
2
PM
10
Total
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
1,8
10,1
2,4
2,5
5,3
0,6 0,32
3,3 0,35
0,8 0,021
0,8 0,14
1,7 0,14
PM
2.5
Total
0,32
0,35
0,021
0,14
0,14
PM
10
Ikke-udstødning
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
PM
2.5
Ikke-udstødning
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
PM
Udstødning
0,32
0,35
0,021
0,14
0,14
Referencescenariet
I referencescenariet falder gadebidraget for NO
2
kraftigt fra omkring 23
µg/m
3
i 2017 til omkring 16 µg/m
3
i 2022. Dette fald skyldes reduktionerne
i NO
x
-emissionen, som følge af den løbende udskiftning af bilparken til
mindre forurenende køretøjer.
Det procentvise fald er endnu større for partikeludstødningen, som falder
fra 1,3 µg/m
3
i 2017 til 0,5 µg/m
3
i 2022. Da ikke-udstødningsdelen imid-
lertid ikke reduceres, så sker der kun et mindre fald i gadebidraget for
PM
2.5
og PM
10
.
Effekten for gadebidraget af de forskellige scenarier er gennemgået neden-
for og afspejler den emissionsreduktion, som de forskellige scenarier har.
Scenarie - A Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 4
I scenarie A reduceres gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning med hhv.
0,6 µg/m
3
og 0,32 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget
for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikelud-
stødningen.
Scenarie A fører til den mindste reduktion i gadebidraget for NO
2
i forhold
til referencen sammenlignet med øvrige scenarier, men den næststørste re-
28
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
duktion af partikler i forhold til øvrige scenarier. Det er partikeludstødnin-
gen, som reduceres, og derfor er reduktionen af partikeludstødning den
samme for både PM
2.5
og PM
10
.
Scenarie B - Skærpede krav til alle dieselkøretøjer t.o.m. Euro 5
I scenarie B reduceres gadebidraget af NO
2
- og PM-udstødning med hhv.
3,3 µg/m
3
og 0,35 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget
for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikelud-
stødningen.
Scenarie B opnår samlet set de største reduktioner i gadebidraget i forhold
til referencen sammenlignet med øvrige scenarier.
Scenarie C - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5
I scenarie C reduceres gadebidraget af NO
2
- og PM-udstødning med hhv.
0,8 µg/m
3
og 0,02 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022. Gadebidraget
for total PM
2.5
og PM
10
reduceres svarende til reduktionen i partikelud-
stødningen.
Scenarie C fører til den mindste reduktion i gadebidraget for NO
2
og par-
tikler i forhold til referencen sammenlignet med øvrige scenarier.
Scenarie D - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og skærpede krav til
dieselvarebiler t.o.m. Euro 4
I scenarie D reduceres gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning med hhv.
0,8 µg/m
3
og 0,14 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022.
Scenarie D fører samlet set til den anden mindste reduktion i gadebidraget
for NO
2
og partikler i forhold til referencen sammenlignet med øvrige sce-
narier.
Scenarie D har som forventet lidt større reduktion i gadebidraget for par-
tikler i forhold til scenarie C.
Scenarie E - Krav om eftermontering af partikelfilter og SCR for tunge
dieselkøretøjer (lastbiler og busser) t.o.m. Euro 5 og krav til dieselvarebi-
ler t.o.m. Euro 5
I scenarie E reduceres gadebidraget af NO
2
og PM-udstødning med hhv.
1,7 µg/m
3
og 0,14 µg/m
3
i 2022 i forhold til referencen i 2022.
Scenarie E fører til den anden største reduktion i gadebidraget for NO
2
og
den tredje største for partikler (ligesom scenarie D) i forhold til referencen
sammenlignet med øvrige scenarier.
Scenarie E har som forventet lidt større reduktion i gadebidraget for NO
2
i forhold til scenarie D.
29
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0030.png
5.2
Forventet reduktion i bybaggrundskoncentrationen
Det er ikke kun gadebidraget, som reduceres i takt med den løbende ud-
skiftning af bilparken. Bybaggrundskoncentrationen vil også ændre sig
over tid pga. regulering af emissionen. Bybaggrundskoncentrationen er et
resultat dels af byens emissioner men også af koncentrationsbidrag fra øv-
rige danske og udenlandske emissionskilder.
I et projekt for Region Hovedstaden er der tidligere gennemført modelbe-
regninger for bybaggrundskoncentrationen over Region Hovedstaden i
2025 (Jensen et al., 2018a). Udviklingen fra 2014 til 2025 i bybaggrundsfor-
ureningen som middel over Region Hovedstaden er vist i Tabel 5.4. Resul-
taterne er baseret på beregninger med den regionale model DEHM og by-
baggrundsmodellen UBM. Alle luftforurenende stoffer reduceres undta-
gen ozon, som stiger pga. faldende NO
x
-emissioner. Det sidste skyldes, at
lokale udledninger af kvælstofoxider i nærområdet fører til forbrug af
ozon i kemiske reaktioner; længere væk fra kilderne sker der dog en dan-
nelse af ozon. Beregningerne i projektet for Region Hovedstaden tager ud-
gangspunkt i 2014, og der findes ikke for nærværende tilsvarende bereg-
ninger for 2017, som er udgangsår i dette notat.
Til sammenligning vises ligeledes koncentrationsniveauet på bybag-
grundsstationen i København placeret på H.C. Ørsted Instituttet (Eller-
mann et al., 2015).
Tabel 5.4 Bybaggrundsforureningen som middel over Region Hovedstaden i 2014 og
2025 beregnet med DEHM/UBM (µg/m
3
).
Årstal
2014
2025
Forskel (µg/m
3
)
HCØ* 2014
NO
x
16
11
-5
21
NO
2
14
10
-4
16
O
3
66
68
3
54
PM
10
14
12
-2
19
PM
2.5
11
10
-2
13
*HCØ er H.C. Ørsted Instituttet
Bybaggrundskoncentrationen over København kan forventes at falde med
omkring samme niveauer. Dvs. at NO
2
-koncentrationen kan forventes at
falde med omkring 4 µg/m
3
, og PM
2.5
og PM
10
med omkring 2 µg/m
3
,
mens ozon vil stige med omkring 3 µg/m
3
. I Tabel 5.3 blev det vist at ga-
debidraget ville blive reduceres mellem 0,6 og 3,3 µg/m
3
for NO
2
og mel-
lem 0,021 og 0,35 for PM
2.5
og PM
10
. Da gadekoncentrationen er summen
af bidraget fra bybaggrundskoncentrationen og gadebidraget, kan gade-
koncentrationen forventes at falde med mellem 4,6 og 7,4 µg/m
3
for NO
2
og 2,02 og 2,35 µg/m
3
for PM
2.5
og PM
10
.
Bybaggrundskoncentrationen over København vil blive yderligere redu-
ceret ved de foreslåede skærpede miljøzoner, da disse vil reducere trafik-
kens emissioner inden for hele miljøzonens geografiske udstrækning.
Ydermere vil der også være emissionsgevinster uden for miljøzonen som
følge af kørsel uden for miljøzonen med de køretøjer, som er anskaffet for
at leve op til miljøzonekravene.
Tidligere vurderinger baseret på den eksisterende miljøzone (Jensen et al.,
2011 tyder dog på, at bybaggrundskoncentrationen kun i begrænset om-
fang kan forventes at blive reduceres som følge af skærpede miljøzoner.
Grunden er, at bybaggrundskoncentrationen over miljøzonen fortsat er
30
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
påvirket af emissioner fra andre kilder end trafik inden for miljøzonen,
samt af emissioner fra det øvrige Danmark og udland uden for miljøzonen.
Som forventet er koncentrationsniveauet i 2014 højere på bybaggrundssta-
tionen i København placeret på H.C. Ørsted Instituttet set i forhold til et
beregnet gennemsnit for hele Region Hovedstaden. Dette gælder for NO
x
,
NO
2
, PM
2.5
og PM
10
, mens ozon som forventet er lavere, da ozon forbruges
i reaktioner med NO
x
.
31
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0032.png
6.
Referencer
Auken et al., 2017: Forslag til folketingsbeslutning om opdatering af reg-
lerne for miljøzoner i Danmark. Fremsat den 15. december 2017 af Ida Au-
ken (RV), Morten Østergaard (RV), Maria Reumert Gjerding (EL), Hen-
ning Hyllested (EL), Roger Courage Matthisen (ALT), Christian Poll
(ALT), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF). Beslutningsforslag nr. B 53
Folketinget 2017-18.
Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J.,
Ketzel, M., Massling, A. & Jensen, S.S. 2015. The Danish Air Quality Mon-
itoring Programme. Annual Summary for 2014. Aarhus University, DCE –
Danish Centre for Environment and Energy, 64 pp. Scientific Report from
DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 162.
http://dce2.au.dk/pub/SR162.pdf
Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Chri-
stensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R. & Jensen, S.S. 2018. The Dan-
ish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2017. Aar-
hus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, Scien-
tific Report from DCE No. 281.
http://dce2.au.dk/pub/SR281.pdf
Jensen, S.S., Ketzel, M., Nøjgaard, J. K. & Becker, T. 2011: Hvad er effekten
af miljøzoner for luftkvaliteten? - Vurdering for København, Frederiks-
berg, Aarhus, Odense, og Aalborg. Slutrapport. Danmarks Miljøundersø-
gelser, Aarhus Universitet 110 s. –Faglig rapport nr. 830.
http://www.dmu.dk/Pub/FR830.pdf.
Jensen, S.S., Ketzel, M., Nøjgaard, J. K. & Becker, T. 2011: Hvad er effekten
af miljøzoner for luftkvaliteten? - Vurdering for København, Frederiks-
berg, Aarhus, Odense, og Aalborg. Slutrapport. Danmarks Miljøundersø-
gelser, Aarhus Universitet 110 s. –Faglig rapport nr. 830.
http://www.dmu.dk/Pub/FR830.pdf
Jensen, S.S., Ketzel, M., Brandt, J., Winther, M. 2012: Luftkvalitetsvurde-
ring af ren-luftzone i København. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 25
http://www.dmu.dk/Pub/SR25.pdf
Jensen, S.S., Ketzel, M., Ellermann, T., Winther, M., (2016): Luftkvalitets-
vurdering af SCRT på bybusser i København. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Videnskabelig rapport fra DCE
-
Nationalt
Center
for
Miljø
og
Energi
nr.
192.
http://dce2.au.dk/pub/SR192.pdf
Jensen, S.S., Ketzel, M. (2018): Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boule-
vard i 2016. 28. februar 2018, 8 s. DCE notat.
Jensen, S.S., Brandt, J., Christensen, J.H., Geels, C., Ketzel, M., Plejdrup, M.
S., Nielsen, O.-K. (2018a): Kortlægning af luftforureningens helbreds- og
miljøeffekter i Region Hovedstaden, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 127 s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi nr. 254,
http://www.dmu.dk/Pub/SR254.pdf
32
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0033.png
Jensen, S.S., Winther, M., Ketzel, M., Plejdrup, M.S. (2018b): Virkemiddel-
katalog for luftforurening i Region Hovedstaden, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 105 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi nr. 268
http://www.dmu.dk/Pub/SR268.pdf.
Jensen, S.S. & Winther, M. (2018c): Effektvurdering af skærpede miljøzo-
ner i København for emission og luftkvalitet. DCE-notat. 21. maj 2018.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M.,
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. (2018):
Projection of greenhouse gases 2017-2040. Aarhus University, DCE – Dan-
ish Centre for Environment and Energy (under udarbejdelse).
Winther, M. 2018: Danish emission inventories for road transport and
other mobile sources. Inventories until the year 2016. Aarhus University,
DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 127pp. Scientific Re-
port from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 277.
http://dce2.au.dk/pub/SR277.pdf.
33
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Bilag 1: Ikrafttrædelse af Euronormer
Første indregistreringsdato er opsummeret for de forskellige Euroklasser
i nedenstående tabeller for hhv. personbiler, varebiler og lastbiler/busser
(Winther, 2018). Alle solgte biler skal opfylde den pågældende Euronorm
efter første indregistreringsdato. Euronormerne træder derfor juridisk i
kraft ved denne dato.
En given Euroklasse skal senest typegodkendes et år tidligere end første
indregistreringsdato. Det betyder i praksis, at en given Euroklasse også
sælges før første indregistreringsdato. I de oplysninger om bilparken, som
ligger til grund for emissionsberegninger, er det muligt at tage hensyn til
dette for tunge køretøjer, mens der for lette køretøjer er anvendt direktiv-
datoerne for 1. registrerringsår.
Betegnelserne ”konventionel, PRE ECE, ECE” etc. henviser til emissions-
regulering før introduktion af Euroklasse-reguleringer.
Bemærk at der for Euro 6 person- og varebiler er tre kategorier, som hen-
viser til 3 forskellige emissionskrav (Euro 6, Euro 6d-TEMP, og Euro 6d).
Euro 6 henviser til den nuværende regulering, hvor bilerne typegodken-
des efter emissionstest i laboratoriet med kørecyklussen NEDC (New Eu-
ropean Driving Cycle). Denne test afspejler ikke i tilstrækkelig grad virke-
lige emissioner ved faktisk kørsel (real driving emissions), og der er derfor
udviklet en ny kørecyklus “World-Harmonized Light-Duty Vehicles Test
Procedure” (WLTP), som i højere grad afspejler faktisk kørsel. Euro 6d be-
tegner regulering, som anvender den nye kørecyklus. I forbindelse med
Euro 6d-TEMP er der samtidig krav om, at der udføres emissionsmålinger
på vej under virkelige kørselsforhold, som afspejler trafikkens tilfældige
accelerationer og decelerationer. Målingerne gennemføres med PEMS-ud-
styr (portable emission measurement systems). Dette kaldes new Real
Driving Emission (RDE) test procedure. De målte NO
x
-emissioner på vej
må ikke overstige emissionskravet for NEDC testen med mere end 110 %
i september 2017 for alle nye bilmodeller som typegodkendes, og i septem-
ber 2019 må der kun sælges biler, som overholder kravet. Fra januar 2020
skærpes kravet for maksimal overskridelse af NO
x
-emissionen til 50% for
alle nye bilmodeller, og i januar 2022 for alle nye biler som markedsføres.
Implementeringsdatoerne er et år senere for varebiler. Reguleringen med
kravet om 50% betegnes Euro 6d.
I emissionsmodellen er implementeringsdatoerne for Euro 6d-TEMP sat til
1. september 2018 for personbiler og 1. september 2019 for varebiler. For
Euro 6d er implementeringsdatoerne for personbiler sat til 1. januar 2021
og 1. januar 2022 for varebiler. For de øvrige lette køretøjer (Euro 3, 4, 5 og
6) tager implementeringsdatoerne også hensyn til tilladt eftersalg (1 år for
Euro 3, 4 og 6; 2 år for Euro 5). Modellens implementeringsdatoer afspejler
således forventningen om, hvornår de enkelte euronormer får effekt via
salg på det danske marked, og derved indgår i den danske bilpark. For de
tunge køretøjer findes euronormerne direkte i bestandsdata; tabellen viser
blot ikrafttrædelsesdatoerne i henhold til EU direktiverne for disse køretø-
jer.
34
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Taget som eksempel er første indregistreringsdato for en Euro 6 dieseldre-
ven personbil 1. september 2015, dvs. alle solgte biler efter 1. september
2015 skal være Euro 6, og Euro 6 kan sælges frem til 1. september 2019,
hvor Euro 6d-TEMP starter, som kan sælges frem til 1. januar 2022, hvor
Euro 6d starter. I 2018 vil Euro 6 dieseldrevne personbiler derfor kunne
være mellem 0-3 år gamle.
35
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0036.png
Tabel B1 Overblik over eksisterende EU direktiver om emissioner for vejtransport.
Køretøjskategori
Emissionsteknologi
EU direktiv
Første reg. Dato
(implementeret i
model)
Personbiler (benzin)
PRE ECE
ECE 15/00-01
ECE 15/02
ECE 15/03
ECE 15/04
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
-
70/220 - 74/290
77/102
78/665
83/351
91/441
94/12
98/69
98/69
715/2007(692/2008)
715/2007(692/2008)
2016/646
2016/646
-
83/351
91/441
94/12
98/69
98/69
715/2007(692/2008)
715/2007(692/2008)
2016/646
2016/646
-
70/220 - 74/290
77/102
78/665
83/351
93/59
96/69
98/69
98/69
715/2007
715/2007
2016/646
2016/646
88/77
91/542
91/542
1999/96
1999/96
1999/96
595/2009
-
97/24
2002/51
2002/51
1987
1972
-
a
1981
b
1982
c
1987
d
1.10.1990
e
1.1.1997
1.1.2001
1.1.2006
1.1.2011
1.9.2015
1.9.2018
1.1.2021
-
d
Personbiler (diesel og LPG)
Konventionel
ECE 15/04
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
1.10.1990
e
1.1.1997
1.1.2001
1.1.2006
1.1.2011
1.9.2015
1.9.2018
1.1.2021
-
1972
a
1981
b
1982
c
1987
d
1.10.1994
1.10.1998
1.1.2002
1.1.2007
1.1.2012
1.9.2016
1.9.2020
1.1.2022
1.10.1990
1.10.1993
1.10.1996
1.10.2001
1.10.2006
1.10.2009
1.10.2013
-
2000
2004
2014
f
Varebiler (benzin og diesel)
Konventionel
ECE 15/00-01
ECE 15/02
ECE 15/03
ECE 15/04
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Lastbiler og busser
Euro 0
Euro I
Euro II
Euro III
Euro IV
Euro V
Euro VI
Knallert
Konventionel
Euro I
Euro II
Euro III
36
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0037.png
Køretøjskategori
Emissionsteknologi
EU direktiv
Første reg. Dato
(implementeret i
model)
Euro IV
Euro V
Motorcykler
Konventionel
Euro I
Euro II
Euro III
Euro IV
168/2013
168/2013
Konventionel
97/24
2002/51
2002/51
168/2013
2017
2021
0
2000
2004
2007
2017
Euro V
168/2013
2021
a,b,c,d: Ekspertvurderinger tyder på, at danske køretøjer sælges før første indregistreringsdato i EU
direktivet. De effektive startår i emissionsopgørelsen er a: 1970; b: 1979; c: 1981; d: 1986. e: Direkti-
vet trådte i kraft i Danmark i 1991 (EU startår 1993). f: Gælder kun for nye typer. Indtil 2017 kan knal-
lerter med en eksisterende Euro II typegodkendelse sælges.
37
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0038.png
I nedenstående tabel er vist ikrafttrædelsesdatoer for euronormerne star-
tende fra Euro 3 for lette køretøjer og fra Euro I for tunge køretøjer. Diesel
køretøjer er kun vist, da de berøres af miljøzonekravene. Kravene til NO
x
emission og partikeludstødning for de forskellige Euronormer er også vist
i g/km for lette køretøjer og g/kWh for tunge køretøjer. Emissionskravene
skærpes med tiden, og derfor får man generelt en reduktion i emissionen,
når køretøjer med ældre Euronormer erstattes med køretøjer, der opfylder
nyere Euronormer.
Køretøjskategori
Personbiler (benzin)
Em issionstek
nologi
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
EU direktiv
98/69
98/69
715/2007(692/2008)
715/2007(692/2008)
2016/646
2016/646
98/69
98/69
715/2007(692/2008)
715/2007(692/2008)
2016/646
2016/646
98/69
98/69
715/2007
715/2007
2016/646
2016/646
98/69
98/69
715/2007
715/2007
2016/646
2016/646
91/542
91/542
1999/96
1999/96
1999/96
595/2009
Første reg. Dato
(im plem enteret i
m odel)
1.1.2001
1.1.2006
1.1.2011
1.9.2015
1.9.2018
1.1.2021
1.1.2001
1.1.2006
1.1.2011
1.9.2015
1.9.2018
1.1.2021
1.1.2002
1.1.2007
1.1.2012
1.9.2016
1.9.2020
1.1.2022
1.1.2002
1.1.2007
1.1.2012
1.9.2016
1.9.2020
1.1.2022
1.10.1993
1.10.1996
1.10.2001
1.10.2006
1.10.2009
1.10.2013
NOx (g/km )
0,15
0,08
0,06
0,06
0,06
0,06
0,5
0,25
0,18
0,08
0,08 (0,168 )
0,08 (0,12
c
)
0,18
0,1
0,75
0,75
0,75
0,75
0,65
0,33
0,235
0,105
0,105 (0,221 )
0,105 (0,158
c
)
g/kWh
8
7
5
3,5
2
0,4
c
c
PM (g/km )
-
-
0,005
a
0,005
a
0,005
a
0,005
a
0,14
0,08-0,10
b
0,05
0,025
0,005
0,005
-
-
0,005
a
0,005
a
0,005
a
0,005
a
0,19
0,12-0,14
b
0,07
0,04
0,005
0,005
g/kWh
0,36
0,25
0,1
0,02
0,02
0,01
Personbiler (diesel)
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Varebiler (benzin)
d
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Varebiler (diesel)
d
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Lastbiler og busser
Euro I
Euro II
Euro III
Euro IV
Euro V
Euro VI
Gælder kun benzinbiler med direkte indsprøjtning
Dieselbiler med direkte indsprøjtning har mindre skrappe emissionskrav
c)
Not-to-Exceed værdi målt ved RDE test i virkelig trafik (Euro 6d-TEMP = 2,1*Euro 6;
Euro 6d = 1,5*Euro 6
d)
Tabellen viser emissionsgrænseværdierne for den mellemste varebilkategori (referencevægt 1305-1760
kg)
a)
b)
38
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
Bilag 2: Emissionsfaktorer mv.
Emissionsdata for referenceudviklingen og beregning af emissionseffekten
for de 3 skærpede miljøzoner er gennemført i et stort Excel-regneark. Kom-
pleksiteten og detaljeringsgraden er stor, da der er tale om fire scenarier
(inkl. referencen, to scenarieår og seks stoffer med en underopdeling i kø-
retøjsgrupper, brændstoftyper og Euronormer. For at give en fornemmelse
af emissionsdatagrundlaget, er det valgt at vise tabeller for referencen i
scenarieårene 2017 og 2022, som benyttes for de fem scenarier for skær-
pede miljøzoner.
Tabellerne viser følgende data for byveje i Danmark:
Emissionsfaktorer (g/km) for køretøjsgrupperne inkl. brændstof-
type for alle stofferne. Disse kan benyttes til at beregne den totale
emission inden for geografisk område, hvis antal kørte km er
kendt for de forskellige køretøjsgrupper.
Den procentvise fordeling af emissionen for alle stoffer fordelt på
køretøjsgrupperne inkl. brændstoftype. Dette illustrerer potentia-
let for emissionsreduktion for de forskellige køretøjsgrupper.
Den procentvise fordeling af kørte km fordelt på køretøjsgrup-
perne inkl. brændstoftype med underopdeling på Euronormer.
Dette er et indirekte mål for antallet af køretøjer fordelt på Euro-
normer.
Den procentvise fordeling af emissionen for hhv. NO
x
, PM-ud-
stødning, PM
10
-ikke udstødning og total PM
10
fordelt på køretøjs-
grupperne inkl. brændstoftype med underopdeling på Euronor-
mer. Dette illustrerer potentialet for emissionsreduktion for de for-
skellige køretøjsgrupper med underopdeling på Euronorm.
39
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0040.png
Tabel B2.1 Diverse emissionsdata for byveje for referencen i 2017.
Diesel
Personbil
Benzin
Personbil
Diesel
Varebil
Benzin
Varebil
Diesel
Lastbil < 32t
Diesel
Lastbil > 32t
Diesel
Rutebus
Diesel
Turistbus
Total (%)/Gennemsnit (g/km)
2017 Gennemsnitlige emissionsfaktorer for køretøjsgrupper (g/km)
Kørte km (%)
NOx g/km
PM udstødning g/km
PM10 Ikke-udstødning g/km
37,2
0,73
0,0276
0,0280
46,5
0,31
0,0017
0,0280
11,8
1,25
0,0476
0,0390
0,5
0,65
0,0019
0,0390
0,7
3,61
0,0450
0,1238
0,7
3,63
0,0452
0,1420
2,1
4,61
0,0522
0,1318
0,4
6,25
0,1181
0,1284
100,0
0,75
0,0189
0,0335
2017 Køretøjsgruppernes procentvise bidrag (%)
Kørte km (%)
NOx (%)
PM udstødning (%)
PM10 Ikke-udstødning (%)
37,2
36,5
54,2
31,1
46,5
19,6
4,1
38,9
11,8
19,7
29,7
13,7
0,5
0,4
0,0
0,5
0,7
3,5
1,7
2,7
0,7
3,6
1,8
3,1
2,1
13,2
5,9
8,4
0,4
3,5
2,6
1,6
100,0
100,0
100,0
100,0
PM2.5 Ikke-udstødning g/km
PM10 total g/km PM2.5 total g/km
0,0147
0,0556
0,0423
0,0147
0,0297
0,0164
0,0203
0,0867
0,0680
0,0203
0,0409
0,0222
0,0644
0,1688
0,1094
0,0772
0,1873
0,1224
0,0700
0,1840
0,1222
0,0676
0,2465
0,1857
0,0176
0,0525
0,0365
PM2.5 Ikke-udstødning (%)
31,0
38,8
13,6
0,5
2,6
3,2
8,5
1,6
100,0
PM10 total (%)
39,4
26,3
19,5
0,4
2,3
2,6
7,5
2,0
100,0
PM2.5 total (%)
43,1
20,8
21,9
0,3
2,2
2,5
7,1
2,1
100,0
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
40
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0041.png
2017 Den procentvise fordeling af kørte km for de forskellige Euroklasser for byveje (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
Rutebus
Turistbus
Total
0,02
0,02
0,08
0,10
0,07
0,07
0,07
1,0
2,1
6,4
16,8
20,3
44,9
8,5
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,1
0,8
0,07
0,03
0,00
0,1
1,6
0,30
0,07
0,00
0,8
5,0
0,34
0,05
0,02
4,8
9,1
2,15
0,15
0,08
6,0
10,9
2,49
0,09
0,12
21,9
15,5
6,15
0,06
0,27
3,4
3,6
0,29
0,01
0,22
0,0
0,0
0,00
0,00
0,0
0,0
0,00
0,00
37,2
46,5
11,8
0,5
0,7
2017 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til NOx (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
0,00
0,00
0,01
0,04
0,07
0,28
0,34
0,01
0,01
0,05
0,29
0,48
0,72
0,57
0,7
Rutebus
2,1
Turistbus
0,4
100,0
Total
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,1
2,7
0,2
0,1
0,0
0,1
2,4
0,6
0,1
0,0
0,9
5,0
0,6
0,1
0,2
5,7
3,5
3,3
0,1
0,7
5,4
2,5
3,1
0,0
0,7
21,5
2,9
11,4
0,0
1,8
2,7
0,7
0,4
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
36,5
19,6
19,7
0,4
3,5
2017 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til PM udstødning (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
0,0
0,0
0,1
0,5
0,6
2,1
0,2
0,1
0,1
0,7
3,3
3,5
5,1
0,3
0,3
0,2
0,8
1,0
0,5
0,7
0,1
3,6
Rutebus
13,2
Turistbus
3,5
3,5
3,6
8,4
18,1
16,3
45,5
4,5
0,0
0,0
100,0
Total
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
1,4
0,1
2,5
0,0
0,1
1,0
0,3
2,7
0,0
0,0
5,2
0,8
3,0
0,0
0,1
17,8
0,6
12,8
0,0
0,6
21,5
0,7
7,7
0,0
0,2
6,5
1,2
0,9
0,0
0,6
0,8
0,3
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
54,2
4,1
29,7
0,0
1,7
2017 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til total PM10 (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
0,0
0,0
0,1
0,4
0,2
0,9
0,1
0,3
0,1
0,3
2,1
1,1
1,8
0,1
0,7
0,3
0,5
0,7
0,2
0,2
0,0
1,8
Rutebus
5,9
Turistbus
2,6
5,1
4,4
10,1
35,1
31,6
12,3
1,4
0,0
0,0
100,0
Total
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,5
0,4
2,3
9,0
11,0
14,1
2,1
0,0
0,0
39,4
0,5
0,9
3,0
5,1
6,1
8,7
2,0
0,0
0,0
26,3
0,9
1,2
1,3
6,2
4,6
4,9
0,2
0,0
0,0
19,5
0,0
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
0,0
0,1
0,4
0,4
0,9
0,5
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
1,1
1,0
0,1
0,1
0,3
1,5
1,6
2,5
1,5
0,3
0,1
0,4
0,5
0,2
0,2
0,2
2,3
2,6
7,5
2,0
2,5
2,9
7,4
23,1
24,2
32,4
7,5
0,0
0,0
100,00
41
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0042.png
Tabel B2.2 Diverse emissionsdata for byveje for referencen i 2022.
Diesel
Personbil
Benzin
Personbil
Diesel
Varebil
Benzin
Varebil
Diesel
Lastbil < 32t
Diesel
Lastbil > 32t
Diesel
Rutebus
Diesel
Turistbus
Total (%)/Gennemsnit (g/km)
2022 Gennemsnitlige emissionsfaktorer for køretøjsgrupper (g/km)
Kørte km (%)
NOx g/km
PM udstødning g/km PM10 Ikke-udstødning g/km PM2.5 Ikke-udstødning g/km PM10 total g/km PM2.5 total g/km
40,4
0,59
0,0123
0,0280
0,0147
0,0403
0,0270
43,5
0,19
0,0016
0,0280
0,0147
0,0296
0,0163
12,2
0,99
0,0145
0,0390
0,0203
0,0535
0,0348
0,3
0,32
0,0013
0,0390
0,0203
0,0403
0,0216
0,7
0,94
0,0110
0,1238
0,0644
0,1347
0,0753
0,8
0,69
0,0095
0,1420
0,0772
0,1515
0,0866
1,9
1,26
0,0133
0,1318
0,0700
0,1451
0,0833
0,4
2,14
0,0304
0,1284
0,0676
0,1588
0,0980
100,0
0,49
0,0079
0,0332
0,0174
0,0411
0,0254
2022 Køretøjsgruppernes procentvise bidrag (%)
Kørte km (%) NOx (%)
PM udstødning (%)
PM10 Ikke-udstødning (%)
PM2.5 Ikke-udstødning (%) PM10 total (%) PM2.5 total (%)
40,4
48,9
62,7
34,1
34,0
39,6
43,0
43,5
17,3
8,6
36,7
36,6
31,3
27,9
12,2
24,8
22,3
14,4
14,2
15,9
16,8
0,3
0,2
0,0
0,3
0,3
0,3
0,2
0,7
1,3
0,9
2,5
2,5
2,2
2,0
0,8
1,1
0,9
3,3
3,4
2,8
2,6
1,9
4,8
3,1
7,4
7,4
6,5
6,1
0,4
1,7
1,4
1,5
1,5
1,5
1,5
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022 Den procentvise fordeling af kørte km for de forskellige Euroklasser for byveje (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
Rutebus
Turistbus
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,0
0,4
0,02
0,01
0,00
0,0
0,3
0,05
0,01
0,00
0,1
0,6
0,05
0,01
0,00
1,2
2,3
0,52
0,04
0,01
3,0
5,9
0,98
0,03
0,02
14,8
11,4
3,57
0,05
0,05
8,7
9,6
3,11
0,06
0,59
7,3
7,7
3,09
0,06
5,2
5,1
0,82
0,02
40,4
43,5
12,2
0,3
0,7
2022 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til NOx (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
0,00
0,00
0,00
0,00
0,01
0,03
0,72
0,00
0,00
0,00
0,03
0,08
0,20
1,54
0,00
0,00
0,01
0,02
0,02
0,03
0,29
0,8
Lastbil>32t
Rutebus
1,9
0,4
Turistbus
Total
0,5
0,3
0,8
4,2
10,1
30,1
24,6
18,2
11,2
100,0
Total
2,5
0,9
1,6
5,9
9,5
39,1
23,3
12,9
4,4
100,0
Total
4,0
1,6
3,3
19,9
34,7
16,0
9,7
6,7
4,2
100,00
Total
1,1
0,6
1,2
7,0
14,1
25,3
27,4
14,5
8,7
100,00
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,0
2,2
0,1
0,1
0,0
0,0
0,6
0,1
0,0
0,0
0,2
1,0
0,1
0,0
0,0
2,3
1,3
1,2
0,0
0,1
4,1
2,1
1,9
0,0
0,1
22,2
3,3
10,1
0,0
0,5
10,7
2,8
7,1
0,0
0,5
6,9
2,3
3,7
0,0
2,4
1,5
0,5
0,0
48,9
17,3
24,8
0,2
1,3
2022 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til PM udstødning (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,6
0,0
0,0
0,1
0,5
0,9
2,2
1,1
0,1
0,0
0,2
0,3
0,3
0,5
0,4
1,1
Rutebus
4,8
1,7
Turistbus
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
1,6
0,2
1,9
0,0
0,0
0,5
0,1
0,9
0,0
0,0
1,7
0,3
1,1
0,0
0,0
11,1
0,4
7,3
0,0
0,1
25,8
1,0
7,2
0,0
0,1
10,6
2,1
1,3
0,0
0,3
4,7
1,9
1,1
0,0
0,3
3,9
1,7
1,1
0,0
2,8
1,1
0,3
0,0
62,7
8,6
22,3
0,0
0,9
2022 Køretøjsgrupperne og euroklassernes procentvise bidrag til total PM10 (%)
Dieselpersonbil
Benzinpersonbil
Dieselvarebil
Benzinvarebil
Lastbil<32t
Lastbil>32t
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,2
0,6
0,0
0,0
0,0
0,5
0,4
1,2
0,9
0,3
0,1
0,2
0,3
0,1
0,2
0,2
0,9
Rutebus
3,1
1,4
Turistbus
Euro 0
Euro 1
Euro 2
Euro 3
Euro 4
Euro 5
Euro 6
Euro 6d-TEMP
Euro 6d
Total
0,3
0,1
0,4
3,0
7,0
12,1
6,8
5,7
4,1
39,6
0,3
0,2
0,5
1,7
4,2
8,2
6,9
5,6
3,7
31,3
0,4
0,2
0,3
1,9
2,3
3,6
3,2
3,1
0,8
15,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
1,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
2,6
0,0
0,0
0,0
0,2
0,3
0,9
5,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
1,0
2,2
2,8
6,5
1,5
42
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0043.png
Bilag 3: Emissioner for H.C. Andersens Boule-
vard
I dette bilag er for H.C. Andersens Boulevard vist, hvordan emissioner
for alle luftforurenende stoffer er fordelt på køretøjsgrupper med under-
inddeling for brændstoftype for referencen i 2017 og 2022.
Tabel B3.1 Procentvis fordeling af emissioner for alle stoffer for H.C. Andersens Boulevard for referencen i 2017 (øverst) og 2022 (ne-
derst).
H.C. Andersens Boulevard
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2017 Køretøjsgruppernes procentvise bidrag (%)
Kørte km (%)
NOx (%)
PM udstødning (%)
PM10 Ikke-udstødning (%)
36,3
36,0
50,7
30,7
45,4
19,3
3,8
38,4
14,5
24,5
34,9
17,1
0,6
0,5
0,1
0,7
1,0
4,9
2,3
3,8
0,9
4,4
2,1
3,9
0,7
4,4
1,9
2,8
0,7
6,0
4,2
2,7
100,0
100,0
100,0
100,0
PM2.5 Ikke-udstødning (%)
30,7
38,4
17,0
0,7
3,7
4,0
2,8
2,7
100,0
PM10 total (%)
38,2
25,5
23,8
0,4
3,2
3,2
2,5
3,3
100,0
PM2.5 total (%)
41,3
20,0
26,5
0,3
3,0
3,0
2,3
3,5
100,0
H.C. Andersens Boulevard
Diesel
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Diesel
Diesel
Diesel
Total
Personbil
Personbil
Varebil
Varebil
Lastbil < 32t
Lastbil > 32t
Rutebus
Turistbus
2022 Køretøjsgruppernes procentvise bidrag (%)
Kørte km (%)
NOx (%)
PM udstødning (%) PM10 Ikke-udstødning (%)
PM2.5 Ikke-udstødning (%) PM10 total (%) PM2.5 total (%)
39,3
46,4
59,5
33,3
33,3
38,4
41,6
42,3
16,4
8,1
35,8
35,8
30,3
27,0
14,7
29,1
26,1
17,3
17,2
19,1
20,1
0,3
0,2
0,1
0,4
0,4
0,3
0,3
1,0
1,9
1,4
3,8
3,7
3,3
3,0
0,9
1,2
1,0
3,9
4,0
3,3
3,1
0,7
1,8
1,1
2,8
2,8
2,5
2,3
0,7
3,0
2,6
2,7
2,7
2,7
2,7
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
43
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvor meget mindre luftforurening regeringens forslag om opstramning af miljøzoner vil medføre, hvis forslaget vedtages og implementeres i Danmarks fem største byer, til miljø- og fødevareministeren
2042401_0044.png
Bilag 4: Gennemsnitlige km-vægtede emissi-
onsfaktorer for H.C. Andersens Boulevard
Tabel B4.1 Gennemsnitlige km-kørte vægtede emissionsfaktorer for H.C. Andersens Boulevard (g/km) for referencen i
2017 og 2022 samt de fem scenarier for skærpede miljøzoner.
NO
x
g/km
0,74
0,50
0,48
0,39
0,48
0,48
0,45
PM udstødning
g/km
0,0197
0,0081
0,0033
0,0030
0,0078
0,0061
0,0061
PM
10
Ikke-udstødning
g/km
0,0331
0,0331
0,0331
0,0331
0,0331
0,0331
0,0331
PM
2.5
Ikke-udstødning
g/km
0,0174
0,0174
0,0174
0,0174
0,0174
0,0174
0,0174
PM
10
total
g/km
0,0528
0,0412
0,0364
0,0361
0,0409
0,0392
0,0392
PM
2.5
total
g/km
0,0371
0,0255
0,0207
0,0203
0,0252
0,0235
0,0235
Scenarie
Reference 2017
Reference 2022
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
Scenarie E
44