EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvorfor Danmark ikke er et af de fem EU-medlemsstater, der efterspørger 100 pct. vedvarende energi i 2050, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

22. marts 2019

J nr.

2019 - 1120

Energi-, Forsynings og Klimaudvalget har i brev af 8. marts stillet mig følgende

spørgsmål 231 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Ida Auken (RV).

Spørgsmål 231

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark ikke er et af de fem EU-

medlemsstater, der efterspørger 100 pct. vedvarende energi i 2050, herunder

redegøre for Danmarks holdning under diskussionen på energirådsmødet d. 4.

marts, jf. artiklen på EurActiv d. 5. marts (https://www.euractiv.com/section/climate-

strategy-2050/news/five-eu-countriescall-for-100-renewable-energy-by-2050/)?

Svar

Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om

et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Kommissionen har med sit udspil til en

langsigtet strategi sat en vision om klimaneutralitet i EU i 2050.

Lad mig starte med at besvare den sidste del af spørgsmålet. På energirådsmødet

den 4. marts var det danske budskab, at Danmark støtter, at EU klart og tydeligt

sætter vejen mod klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig ser man fra dansk side

gerne, at vi hurtigst muligt i EU vedtager, at den vision, som Kommissionen har

præsenteret, bliver til virkelighed.

Det blev ligeledes fremhævet, at man fra dansk side ser energisektoren som nøg-

len til at indfri målet om klimaneutralitet. Energisektoren bør gå forrest i den grønne

omstilling, og EU bør i den forbindelse sætte retning mod et energisystem baseret

fuldt på vedvarende energi.

Dette ligger i forlængelse af, at regeringen i oktober 2018 sendte et høringssvar,

hvor vi opfordrede Kommissionen til at sætte retning mod et energisystem fuldt

baseret på vedvarende energi, som skal afspejle de massive prisfald, som vi har

set på vind og sol de seneste år.

Denne indsats har sat aftryk. I Kommissionens scenarier står vind og sol for langt

størstedelen af elproduktionen i 2050, fordi det ganske enkelt er billigere end atom-

kraft. Bl.a. atomkraft spiller dog fortsat en rolle i Kommissionens scenarier, da det

indgår i en række landes elforsyning langt ud i fremtiden. Det har landene ifølge

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvorfor Danmark ikke er et af de fem EU-medlemsstater, der efterspørger 100 pct. vedvarende energi i 2050, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Traktaten ret til, da det af Traktaten fremgår, at medlemsstaterne selv må bestem-

me sammensætningen af deres energiforsyning.

Jeg havde selvfølgelig gerne set et scenarie i Kommissionens strategi baseret 100

procent vedvarende energi. Men jeg må samtidig erkende, at drøftelserne på ener-

girådsmødet indikerede, at det bliver svært at samle opbakning til at fastsætte et

mål om klimaneutralitet senest i 2050, da alle medlemsstater endnu ikke på samme

måde som Danmark har fastlagt en ambitiøs politisk retning mod et klimaneutralt

samfund. Et klimaneutralt EU vil i sagens natur også helt eller i al overvejende grad

basere sig på vedvarende energi, som Kommissionens scenarier også klart illustre-

rer.

Regeringens hovedprioritet er derfor i første omgang, at vi hurtigst muligt træffer en

beslutning om klimaneutralitet i senest 2050, så vi i EU kan færdiggøre en ambitiøs

langsigtet strategi, der lever op til Parisaftalen.

Samtidig arbejder regeringen for at sætte retning mod et europæisk energisystem

baseret fuldt ud på vedvarende energi. At bede Kommissionen om yderligere be-

regninger, herunder beregninger der kan tolkes som en anfægtelse af medlems-

landenes ret til selv at fastlægge deres energimix, kan dog forhale og yderligere

vanskeliggøre drøftelserne om at fastsætte målet om klimaneutralitet i senest 2050.

Dermed er der en risiko for, at visionen vil miste det momentum, der pt. er i EU. Det

har vi fra dansk side ikke en interesse i.

Regeringen arbejder derfor hårdt for, at stats- og regeringscheferne i EU snarest

muligt enes om en målsætning om klimaneutralitet senest i 2050. Den tilgang er

der bred opbakning til blandt Danmarks ligesindede i Rådet.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

2/2