Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2047520_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2019
J nr.
2019-954
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 26. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 225 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål 225
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at solcelleanlæg, der eksempelvis er dimen-
sioneret til 7,2 kW, er elektronisk begrænset pga. lovgivningen til at producere 6
kWh, og at man derfor ikke udnytter hele sådanne anlægs kapacitet? Derudover
bedes ministeren vurdere, om der er mulighed for at ændre lovgivningen, således
at det er muligt for ejere af sådanne solcelleanlæg at forære den produktion af
strøm, der går ud over de 6 kW, til den fælles elproduktion. Der henvises til ved-
hæftede borgerhenvendelse.
Svar
På solcelleområdet har prisudviklingen overrasket både mig og mine forgængere,
hvorfor det har været nødvendigt at ændre reglerne løbende for at begrænse udgif-
terne for staten. Der findes derfor i dag forskellige regler og ordninger for solceller,
som afhænger af, hvornår solcelleanlægget er købt og etableret.
Den omtalte grænse på 6 kW skal ses i denne sammenhæng, da denne er fastsat
for at afgrænse, hvilke anlæg der kan benytte sig af en særlig afgiftsfritagelse (net-
toafregning af elafgift) i elafgiftsloven samt en PSO-fritagelse (årsbaseret nettoaf-
regning af PSO-tariffen). Det er kun private anlæg, der kan benytte sig af denne
særlige afgiftsfritagelse. Afgiftsfritagelsen er lukket for nye anlæg, og der gælder
således de samme regler for både store og små anlæg, hvis man skal etablere et
nyt solcelleanlæg.
Med hensyn til den særlige afgiftsfritagelse i elafgiftsloven har jeg indhentet bidrag
fra skatteministeren, som har oplyst følgende:
”EU’s statsstøtteregler
indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan indføres lem-
pelser eller fritagelser fra energiafgifter, som kun kommer bestemte virksomheder
eller erhverv til gode. I nogle husholdninger kan der være både privat og erhvervs-
mæssigt elforbrug fx i landbrug eller hos selvstændige, som driver liberalt erhverv
hjemmefra
–
såkaldt blandet bolig-erhverv. I en husholdning med blandet bolig-
erhverv er elforbruget typisk større end i en husholdning, hvor der alene er privat
bolig. Ved blandet bolig-erhverv vil der derfor som hovedregel være behov for et
større solcelleanlæg end i en rent privat bolig. For at sikre, at erhvervsdelen ikke får
en afgiftsfordel i forhold til andre virksomheder, er afgiftsfordelen begrænset til pro-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: MFU spm. om årsagen til, at nogle solcelleanlæg er elektronisk begrænset pga. lovgivningen til at producere 6 kWh, og at man derfor ikke udnytter hele sådanne anlægs kapacitet, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2047520_0002.png
duktionen fra 6 kW svarende til et husstandsforbrug. Hvis grænsen var højere end
6 kW, ville erhvervsaktiviteter i en bolig-erhvervskonstruktion kunne opnå en lavere
afgiftsbetaling end rent erhverv.
De 6 kW er således et udtryk for, at et solcelleanlæg betragtes som tilhørende en
privat husholdning.
Såfremt reglerne ændres, så der gives mulighed for at give en fritagelse for en del
af anlæggets produktion, mens den resterende del gives gratis væk, vil det være
meget vanskeligt for myndighederne at kontrollere, om den ekstra mængde elektri-
citet i stedet anvendes til et erhvervsmæssigt forbrug eller et tilsvarende større
privat forbrug. En sådan mulighed vil derfor som udgangspunkt forudsætte, at der
indføres krav om direkte målinger vedrørende egetforbruget hos solcelleejeren for
at sikre overensstemmelse med EU-retten.”
I tilknytning hertil vil jeg bemærke, at en række af de samme forhold gør sig gæl-
dende vedrørende årsbaseret nettoafregning af PSO-tariffen, hvor der også gælder
en grænse på 6 kW. Det vil kræve uforholdsmæssigt store administrative omkost-
ninger for den enkelte solcelleejer ved indkøb og opsætning af en produktionsmåler
samt staten til tilretning af IT-systemer, hvis der indføres krav om direkte målinger
vedrørende egetforbruget hos solcelleejeren.
Det vurderes derfor ikke muligt eller hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen med
henblik på at give større anlæg mulighed for at forære evt. overskudsproduktion til
den fælles elproduktion, hvis anlægget samtidig skal beholde sin elafgifts- og PSO-
fritagelse. Det anerkendes, at der kan forekomme enkelte tilfælde, hvor private
solcelleanlæg er over 6 kW. Det er selvfølgelig beklageligt, at disse anlæg ikke kan
udnytte deres fulde kapacitet og give deres overskudsproduktion væk, men be-
grænsningen blev i sin tid valgt for at kunne fastlægge klare rammer for elafgifts-
og PSO-fritagelse.
Det kan hertil bemærkes, at hvis en ejer ønsker at kunne forære sin overproduktion
væk, vil ejeren samtidig også skulle frasige sig retten til at opnå et pristillæg for salg
af sin overproduktion. Det er enten eller. Det er i dag ikke muligt at både sælge en
andel af sin strøm og samtidig forære en andel væk. Dette vil kræve en yderligere
lovændring. Det skal hertil bemærkes, at administration af en sådan ordning med
delvis salg af og foræring af en andel af den producerede strøm umiddelbart vurde-
res at medføre uforholdsmæssige store omkostninger for staten. For at kunne for-
ære strøm til nettet, skal anlægsejeren endvidere indgå aftale med en elprodukti-
onsleverandør. Dette sker på kommercielle vilkår og må forventes at medføre en
udgift for anlægsejeren.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2