Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2029035_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 222 (EFK alm. del) stillet 21. februar efter
ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 222
”Vil
ministeren redegøre for, om der er muligheder for, at en ejendomsejer kan kræve at få sin
ejendom eksproprieret eller indtræde i en købsaftale på ekspropriationslignende vilkår, såfremt
ejendommens værdi reduceres markant på baggrund af en afgørelse fra en offentlig myndighed, som
eksempelvis betyder gener fra støv eller støj?”
Svar
Spørgsmålet er stillet sammen med spørgsmål nr. 221 (EFK alm. del), som vedrører mulighederne for
kompensation i forbindelse med råstofindvinding. Besvarelsen i spørgsmål nr. 222 (EFK alm. del)
tager derfor udgangspunkt i mulighederne for at kræve en ejendom eksproprieret, eller indtræde i
købsaftaler på ekspropriationslignende vilkår i forbindelse med afgørelser om råstofindvinding.
Det er et grundlæggende princip i miljølovgivningen, at naboer til miljøbelastende anlæg ikke må
påføres uacceptable gener. Det er gennem den domstolsskabte naboret anerkendt, at naboer kan
tilkendes bl.a. erstatning, hvis de konkret udsættes for ulemper, der overstiger grænsen for, hvad der
må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Nogle gener eller formuetab må således tåles af
naboen, og kun hvis denne
”tålegrænse”
overskrides, kan der blive tale om erstatningsansvar.
Når det gælder meddelelse af en afgørelse, som medfører påvirkning fra støj og støv, så er der i
råstofloven indsat bestemmelser, som skal sikre mod, at naboer oplever uacceptable gener fra driften
af grusgrave. Der henvises i øvrigt til svar på EFK alm del spørgsmål 221.
I forhold ekspropriation så indeholder råstoflovens § 27 specifikke bestemmelser om ekspropriation i
forbindelse med råstofindvinding. Det fremgår her, at regionsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der
ikke tilhører staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig
betydning for at realisere en planlægning til at fremme råstoflovens formål.
Det fremgår, at lovbemærkningerne, at bestemmelsen først og fremmest skal anvendes, hvis det på
grund af modvilje fra en enkelt eller nogle få grundejere ikke er muligt at gennemføre en samlet
indvinding og efterbehandling af et større indvindingsområde i overensstemmelse med de
planlægningsmæssige intentioner.
I Naturstyrelsens vejledning om anvendelse af råstofloven er angivet, at det er en betingelse for
ekspropriation, at det er nødvendigt for regionen at få rådighed over det pågældende areal for at
realisere den planlagte udvikling i området, og at den konkrete anvendelse af pågældende areal er nært
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm., om det er muligt, at en ejendomsejer kan kræve at få sin ejendom eksproprieret eller indtræde i en købsaftale på ekspropriationslignende vilkår, såfremt ejendommens værdi reduceres markant pga. en afgørelse fra en offentlig myndighed, til miljø- og fødevareministeren
forstående. Det gælder desuden, at ekspropriation ikke kan finde sted, hvis formålet med
ekspropriationen kan realiseres på en mindre indgribende måde.
Råstofloven indeholder ikke regler, som giver en borger mulighed for at kræve en ejendom
eksproprieret eller at kræve, at der indgås en købsaftale i tilfælde af reduktion af ejendomsværdi på
grund af gener.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2