Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 221 (EFK alm. del) stillet 21. februar 2019
efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 221
”Vil
ministeren redegøre for, om der findes muligheder for at yde kompensation til husejere, hvis bolig
bliver så påvirket af råstofindvinding, som ejerne af et hus i Hjøllund ved Silkeborg er blevet, jf.
artiklen i TV MIDTVEST den 20. november 2018: ”Omringet af grusgrav: Ægtepar får ingen
kompensation” (https://www.tvmidtvest.dk/artikel/aegtepar-faar-ingen-kompensation)?”
Svar
Reglerne for indvinding af råstoffer har blandt andet til formål at sikre, at indvindingen ikke medfører
uacceptable gener for naboer. Blandt andet af den grund kræves der en tilladelse fra regionen ved
etablering af en grusgrav. Af råstoflovens § 10 fremgår, at når der gives tilladelse til råstofindvinding
efter råstofloven, skal der stilles en række vilkår vedrørende driften og efterbehandlingen med henblik
på at begrænse de miljømæssige gener for naboerne. Det vil typisk være vilkår, som omhandler støj og
støv. Regionerne skal føre tilsyn med, at de vilkår, som regulerer påvirkningen fra grusgraven, bliver
overholdt.
De vilkår, der stilles for at begrænse påvirkningen fra grusgraven, sætter også en naturlig grænse for,
hvor intensiv råstofindvindingen i et givent område med beboelse kan være. Det er muligt for naboer
at klage over en konkret tilladelse, hvis man mener, at vilkårene, som skal begrænse påvirkningen fra
grusgraven, ikke er tilstrækkelige. Hensynet til naboerne skal også indgå inden der gives tilladelse, i
forbindelse med at regionerne udlægger råstofgraveområder i råstofplanerne. Blandt andet skal
regionen partshøre dem, der er væsentligt berørt, forud for beslutningen om at udlægge et område til
graveområde. Det er også muligt at klage over en råstofplan.
Det er udgangspunktet, at der normalt ikke er erstatningsansvar på grund af de miljømæssige
påvirkninger fra en virksomhed, når den overholder de vilkår, der er fastsat i den tilladelse,
myndighederne har givet. Det kan dog udløse erstatning, hvis det vurderes, at den naboretlige
tålegrænse er overskredet. Det er domstolene, der tager stilling til, om de gener en grundejer oplever i
en konkret sammenhæng, overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i den almindelige
samfundsudvikling. Nogle gener eller formuetab må således tåles af naboen, og kun hvis denne
”tålegrænse” overskrides, kan der
med den gældende retstilstand blive tale om erstatningsansvar.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk