Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2030325_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2019
J nr.
2019-862
Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalget har i brev af 20. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 215 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål 215
Vil ministeren oplyse, om det nye VVM-tillæg til opsættelsen af havvindmølleparken
Vesterhav Syd giver mulighed for, at møllerne kan flyttes længere ud på havet?
Svar
Energiklagenævnet har delvist ophævet Energistyrelsens afgørelse vedrørende
tilladelse til etablering af Vesterhav Syd projektet og bestemt, at der skal udarbej-
des et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt. Først efter udarbejdelse af et
VVM-tillæg kan der træffes endelig afgørelse i sagen med mulighed for klagead-
gang for offentligheden.
Afgørelsen betyder umiddelbart to ting for Vesterhav Syd-projektet. Dels betyder
den, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af Vattenfalls konkrete
projekt for Vesterhav Syd havvindmøllepark. Der skal altså være en supplerende
VVM-proces med inddragelse af offentligheden, inden Energistyrelsen kan træffe
endelig afgørelse i sagen. Dels betyder afgørelsen, at der bliver mulighed for at
klage over den eventuelle endelige tilladelse fra Energistyrelsen til Vattenfall.
Energiklagenævnet har ikke taget stilling til, om Vattenfalls konkrete projekt opfyl-
der de relevante krav. Det betyder, at nævnet ikke har taget stilling til den tidligere
VVM-redegørelses behandling af eksempelvis visuelle gener, støjforhold eller pro-
jektets udformning.
Det er dog Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at der indenfor etableringstilla-
delsens ramme kan være mulighed for at kræve ændringer af projektet, og dermed
også placeringen af møllerne, hvis projektet ikke overholder tilladelsens krav, her-
under rammen af den godkendte VVM-tilladelse. Om projektet samlet overholder
tilladelsens krav kan først endelig vurderes, når der er gennemført den supplerende
miljøvurdering, der omfatter det konkrete projekt.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1