Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2028535_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. marts 2019
J nr.
2019-783
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. februar 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 208 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 208
Hvad er ministerens holdning til det nye forslag fra Landbrug & Fødevarer og Dan-
marks Naturfredningsforening, som bl.a. foreslår at udtage 100.000 hektar jord, og
hvis ministeren synes, at det er et godt forslag, hvordan agter ministeren så at føre
forslaget ud i livet?
Svar
Jeg anser det for positivt, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfrednings-
forening er gået sammen for at komme med fælles bud på, hvordan vi kan adresse-
re nogle af de udfordringer, der knytter sig til landbrugsproduktionen.
Regeringen arbejder dedikeret på at reducere drivhusgasudledningen fra landbru-
get. Vi har sammen med det øvrige Folketing et klart mål om, at Danmark senest i
2050 skal være klimaneutralt. Det er en udfordrende opgave, hvor der bliver brug
for gode løsninger til at nedbringe drivhusgasudledningerne fra landbruget.
Regeringen arbejder derfor også på at fremme udtagning af lavbundsjorder. I for-
bindelse med Tørkepakken har regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre således afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jord-
fordelingsfond, der bl.a. skal fremme udtagning af lavbundsjorder.
Derudover er der allerede etableret en støtteordning til udtagning af lavbundsjorder
under landdistriktsprogrammet. Der er afsat 65 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020
til ordningen.
Regeringen har også sikret, at landbrugsbedrifterne fra 2019 anvender udtagning
af landbrugsjorder som et virkemiddel i den målrettede regulering af landbruget.
Endelig vil regeringen, i regi af det partnerskab som vi har etableret med Landbrug
& Fødevarer og Økologisk Landsforening, se nærmere på, hvordan udtagning af
lavbundsjorder kan fremmes yderligere.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om ministerens holdning til det nye forslag fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2028535_0002.png
Regeringen er altså bekendt med og understøtter allerede udtagning af jord som et
virkemiddel til at reducere CO2-udledning.
Regeringen noterer sig desuden, at forslaget fra Landbrug & Fødevarer og Dan-
marks Naturfredningsforening vil kræve finansiering i milliardklassen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2