Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. marts 2019
J nr.
2019-777
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. februar 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 202 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 202
Vil ministeren på baggrund af Dansk Energis henvendelse af 6. februar 2019 (EFK
alm. del -bilag 173) tage initiativ til, at Forsyningstilsynet revurderer deres vurdering
af de administrative byrder ved de nye regler på fjernvarmeområdet (ændring af
anmeldelsesbekendtgørelsen i efteråret 2018) på en måde, hvor man ved at ind-
drage branchen faktisk undersøger, hvilke reelle administrative byrder selskaberne
kan forvente?
Svar
Jeg deler naturligvis ønsket om, at fjernvarmesektoren ikke skal pålægges unødige
administrative byrder ved den nye økonomiske regulering, og at omkostningernes
omfang skal opgøres på et solidt og fagligt grundlag.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet estimerede i lovforslaget øgede admini-
strative omstillingsomkostninger for erhvervslivet forbundet med nye krav til anmel-
delse af omkostningsdata og omlægning af regnskabsår til 12-88 mio. kr. for alle de
omfattede fjernvarmevirksomheder.
Forsyningstilsynet oversendte den 18. oktober 2018 en redegørelse for de admini-
strative byrder til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Redegørelsen er udarbej-
det af revisionsfirmaet BDO på vegne af Forsyningstilsynet, fordi tilsynet med lov-
forslag L 93 fra 2017 blev pålagt at opgøre og oplyse udvalget om de administrative
byrder ved udmøntningen af de bemyndigelser, som tilsynet fik hjemmel til at fast-
sætte regler om.
BDO har opgjort de administrative omkostninger baseret på deres professionelle
vurdering, herunder deres erfaringer fra og indgående kendskab til varmeområdet
og den kommende økonomiske regulering. Redegørelsen estimerer, at omkostnin-
gerne forbundet med at efterleve de nye anmeldelsesregler vil beløbe sig til ca. 5-9
mio. kr. i engangsudgifter og årlige ekstraomkostninger på ca. 3-6 mio. kr. kr. for
271 fjernvarmevirksomheder.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/2