EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om alle ændringer i forholdene for ejere af eksisterende solcelleanlæg siden november 2012, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

6. marts 2019

J nr.

2019-671

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 6. februar 2019 stillet mig

følgende spørgsmål 198 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 198

Vil ministeren redegøre for alle ændringer i forholdene for ejere af eksisterende

solcelleanlæg siden november 2012?

Svar

Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til ændringer, som vedrører solcel-

leanlæg, der senest var nettilsluttet i november 2012. Nedenfor gennemgås æn-

dringer inden for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressortområde, som er

møntet direkte på afregningen for eksisterende solcelleanlæg.

Det bemærkes, at flere større generelle politiske tiltag, som ikke er møntet direkte

på afregningen af solcelleanlæg, også kan have betydning for forholdene for eksi-

sterende solcelleanlæg. Disse tiltag er ikke medtaget i nærværende besvarelse.

Det gælder eksempelvis PSO-aftalen fra november 2016 og nedsættelse af elafgif-

ten som følge af energiaftalen fra juni 2018.

1. Lov nr. 1390 af d. 23. december 2012

Ikrafttrædelsen af lov nr. 1390 af d. 23. december 2012 ændrede på forholdene for

eksisterende solcelleanlæg. Loven udmøntede Aftale mellem Socialdemokraterne,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedsli-

sten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små

vedvarende energi (VE)-anlæg af november 2012. Lovændringen medførte en

afgrænsning af årsnettoafregning til en 20 års overgangsperiode, hvor solcelleejer-

ne fortsat kan årsnettoafregne elafgift samt PSO-tarif. Denne overgangsperiode

gælder således frem til og med d. 19. november 2032.

2. Tarifmodel 2.0

Branchens Tarifmodel 2.0, som det daværende Energitilsynet (i dag Forsyningstil-

synet) tog til efterretning i juni 2015, ændrede blandt andet på den tidsbegrænsede

rabatordning, der hidtil havde dannet grundlaget for opgørelsen af distributionstarif-

fen (lokal nettarif), hvor distributionstariffen blev betalt af nettoforbruget. Rabatord-

ningen blev ikke forlænget, hvilket betyder, at alle egenproducenter med Tarifmodel

2.0 skal betale distributionstarif af deres faktiske forbrug fra nettet (bruttoforbruget).

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/5

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om alle ændringer i forholdene for ejere af eksisterende solcelleanlæg siden november 2012, til energi-, forsynings- og klimaministeren

I tillæg hertil betaler egenproducenter en rådighedsbetaling til den lokale netvirk-

somhed, der enten er en fast betaling på 81,25 kr. (inkl. moms) om året, eller en

variabel tarif, såfremt en elproduktionsmåler er installeret.

Med udrulningen af fjernaflæste elmålere er det endvidere muligt med den nye

tarifmodel at tidsdifferentiere tarifferne, hvilket fx giver mulighed for at anvende

højere tariffer i timer med spidslast end i timer med lavlast. Formålet med denne

tarifmodel er at sikre, at elforbrugernes betaling for brugen af distributionsnettet

bedre afspejler de omkostninger, som elforbrugeren påfører elnettet.

3. Afskaffelse af den timebaserede elafgiftsfritagelse for nye VE-anlæg

I 2017 blev den timebaserede elafgiftsfritagelse for nye VE-anlæg afskaffet ved lov

nr. 1049 af d. 12. september 2017 (Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet).

Lovændringen betyder, at nye anlæg ikke kan komme på timenettoafregning. Dette

medfører, at årsnettoafregnede solcelleanlægsejere efter den 20-årige overgangs-

periodes udløb,

jf. afsnit 1,

vil overgå til øjebliksafregning (frem for at overgå til

timenettoafregning). El-afgiftsfritagelsen for de årsnettoafregnede solcelleanlægs-

ejere fastholdes derfor indtil 2032.

4. Flexafregning

I 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ændring af elforsyningsloven, der

dannede grundlaget for bekendtgørelsen om fjernaflæste elmålere. I bekendtgørel-

sen, som blev forelagt Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, blev det

fastsat, at der inden udgangen af 2020 skulle udrulles fjernaflæste elmålere - og

dermed også flexafregning - til alle elforbrugere, herunder også til solcelleejerne.

Udrulningen af fjernaflæste målere følger desuden EU's eldirektiv.

De første årsnettoafregnede egenproducenter kunne overgå til flexafregning fra d.

1. januar 2019. Flexafregning vil løbende blive udrullet i henhold til de enkelte net-

virksomheders udrulningsplaner.

For årsnettoafregnede solcelleejeres vedkommende ændrer flexafregning ikke på

afregningen af PSO-tariffen og elafgiften, men kun på afregning af selve momsen

og en eventuel forskel i køb- og salgspris af strøm, fordi forbrug og produktion nu

afregnes hver for sig. Elafgiften samt PSO-tariffen forbliver således årsnettoafreg-

net. Langt de fleste årsnettoafregnede solcelleejere vil dog have en meromkostning

på ca. 200-500 kr. om året ved overgangen til flexafregning. Denne meromkostning

fremkommer af to elementer: 1) forventet prisforskel på købs- og salgspris af strøm

og 2) moms på køb af strøm.

Energistyrelsen har udarbejdet et beregningseksempel på et gennemsnitsanlæg fra

2012. I gennemsnitseksemplet er meromkostningen ved overgangen til flexafreg-

ning estimeret til 406 kr., mens den fortsatte fordel ift. en almindelig elforbruger er

estimeret til 7.173 kr.

Side

2/5

Jeg nedsatte i efteråret 2017 en arbejdsgruppe, der skulle se på, om der kunne

findes en løsning, der gav solcelleejere med årsbaseret nettoafregning de samme

vilkår som i dag, uden at andre kunder måtte sidde tilbage med regningen. Konklu-

sionen på arbejdet var, at solcelleejerne, uanset flexafregning, fremover vil skulle

betale moms af el-indkøbet. Det fulgte af en afgørelse fra Landsskatteretten fra

2016, som bl.a. betød, at praksis vedrørende momsbetalingen af elektricitet leveret

til og fra eget solcelleanlæg fremadrettet skulle ændres,

jf. afsnit 5.

Derudover kun-

ne en række alternative løsningsmodeller til flexafregning for solcelleejere ikke lade

sig gøre på grund af EU-reglerne om statsstøtte og moms.

5. Skattestyrelsens løbende justering af praksis på baggrund af bindende

svar fra Skatterådet og afgørelser fra Landsskatteretten

Der er derudover sket en række ændringer på Skatteministeriets område, som har

haft indflydelse på forholdene for eksisterende solcelleejere. Jeg har derfor over-

sendt spørgsmålet til Skatteministeriet, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan

henholde mig.

Skattestyrelsen er forpligtet til løbende at justere sin praksis på baggrund af bin-

dende svar fra Skatterådet, kendelser fra Landsskatteretten, domme fra nationale

domstole samt domme fra EU-Domstolen. Skattestyrelsen udmelder derfor løbende

praksisændringer via såkaldte styresignaler.

Skattestyrelsen har sendt følgende redegørelse om praksisændringer på momsom-

rådet, hvortil jeg kan henholde mig:

”I SKM2011.686.SR

og SKM2011.830.SR fandt Skatterådet, at et vedvarende

energianlæg i form af en husstandsvindmølle, som knytter sig til en husstand, er

økonomisk virksomhed, og at man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktivite-

ten, såfremt der forventes et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen.

Denne praksis blev dog skærpet i SKM2012.392.SR, SKM2012.393.SR,

SKM2012.394.SR og SKM2012.395, hvor Skatterådet svarede, at solcelleanlæg,

som skal tilvejebringe husstandens private elforbrug, og hvor eventuel overskyden-

de el-produktion skal sælges til nettet, ikke kan anses for at være selvstændig øko-

nomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørgerne kan derfor ikke lade sig

momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi.

Denne skærpelse af praksis blev udmeldt i styresignal SKM2013.23.SKAT d. 9.

januar 2013.

EU-Domstolen afsagde d. 20. juni 2013 dom i sag C-219/12, Fuchs, om, at driften

af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom,

og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første

altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger

Side

3/5

privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er

omfattet af begrebet ”økonomisk aktivitet”, som omhandlet i 6. momsdirektivs arti-

kel 4, stk. 1 og 2.

På den baggrund lempede Skatterådet igen praksis i SKM2013.654.SR, hvor Skat-

terådet bekræftede, at spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virk-

somhed i henhold til momsloven vedrørende en vindmølle, der er tilsluttet stuehu-

set på en ejendom, og hvor overskudsproduktionen vil blive solgt til elnettet. Spør-

ger kan derfor momsregistreres og tage momsfradrag ved anskaffelse af vindmøl-

len.

Den lempede praksis som følge af EU-Domstolens dom af d. 20. juni 2013 i sag C-

219/12, Fuchs, blev udmeldt i styresignal SKM2013.818.SKAT. Styresignalet op-

hævede styresignal SKM2013.23.SKAT af 9. januar 2013.

I SKM2016.484.LSR traf Landsskatteretten afgørelse om, at levering af elektricitet

fra et solcelleanlæg, der er omfattet af den gamle ordning med nettoafregning af el

på årsbasis, anses for selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektri-

citet mod vederlag. Der kan således ikke stilles krav om, at produktionen af elektri-

citet på årsbasis er større end forbruget, før der kan ske momsregistrering.

Denne ændrede praksis blev udmeldt i styresignal SKM2018.638.SKTST og trådte

i kraft d. 1. januar 2019.

Det fremgår bl.a.

af styresignalet, at der skal betales ”byttemoms” af den elektrici-

tet, der er leveret til elhandelsselskabet mod vederlag i andet end penge

–

her er

betalingen sket i form af anden elektricitet. Ved byttehandler er momsgrundlaget for

det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte uden de afgifter, som egen-

producenterne er fritaget for at betale.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, at afgiften påhviler aftageren af

varer og ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der er videre-

forhandler af elektricitet, dvs. at der gælder en omvendt betalingspligt. Det er såle-

des elhandelsselskabet, som skal opgøre og afregne momsen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder praksisændringen i SKM2016.484.LSR, at

elhandelsselskaberne fra d. 1. januar 2019 skal:



opgøre og afregne moms af den elektricitet, som de momsregistrerede an-

lægsejere leverer til elhandelsselskabet. Denne levering omfatter både

elektricitet, som anlægsejeren modtager betaling for i form af penge og den

elektricitet, som anlægsejeren modtager betaling for i form af anden elek-

tricitet. Elhandelsselskaberne kan fratrække den opgjorte og afregnede

moms som købsmoms.

Side

4/5



opgøre og afregne salgsmoms af den elektricitet, som sælges til både

momsregistrerede og ikke-momsregistrerede anlægsejerne. Denne leve-

ring omfatter både elektricitet, som anlægsejeren betaler for i form af pen-

ge, og den elektricitet, som anlægsejeren betaler for i form af anden elek-

tricitet. Den momsregistrerede anlægsejer kan ikke fratrække den opkræ-

vede moms som købsmoms, når elektriciteten er forbrugt af den private

husstand.

Styresignal SKM2018.638.SKTST beskriver endvidere ændring af praksis for opgø-

relse af udtagningsmoms vedrørende disse anlæg, jf. Landsskatterettens afgørel-

ser i SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR.

Efter praksis skulle der ved beregning af fremstillingsprisen i udtagningssituationen,

jf. momslovens § 28, stk. 1, anvendes en fast afskrivningsperiode på fem år for

solcelleanlægget og husstandsvindmøllen.

Landsskatteretten traf afgørelse om, at der ved opgørelse af fremstillingsprisen skal

tages udgangspunkt i den faktiske fremstillingspris, herunder den faktiske leve- og

brugstid for solcelleanlægget/husstandsvindmøllen. Hvis den faktiske leve- og

brugstid er mere end fem år, vil det give et mindre momsberegningsgrundlag, og

dermed en mindre momsbetaling, end hidtil.”

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

5/5