EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om kommentar til materiale fra Landsforeningen af Solcelleejeres foretræde den 17/1-19, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

6. marts 2019

J nr.

2019-671

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 6. februar 2019 stillet mig

følgende spørgsmål 197 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 197

Ministeren anmodes om at kommentere det materiale, udvalget har modtaget i

forbindelse med Landsforeningen af Solcelleejeres foretræde den 17. januar 2019,

jf. EFK alm. del bilag 149 og 175.

Svar

Materialet fra Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) er ganske omfattende,

men det er vurderingen, at materialet forholder sig til en række overordnede områ-

der. Materialet er derfor grupperet i følgende områder: 1) flexafregning, 2) selska-

bet Vindstød, herunder rollefordelingen mellem Energinet og Energistyrelsen 3)

øjebliksafregning, herunder det nye EU-direktiv for vedvarende energi (VE-

direktivet), samt 4) sagsbehandlingstider for administrationen af solcellestøtteord-

ningerne, som jeg nedenfor vil kommentere.

1. Flexafregning

Der er flere af bilagene i LFASEs materiale, som forholder sig til flexafregning for

årsnettoafregnede solcelleejere. For solcelleejerne betyder flexafregning, at deres

forbrug ikke længere afregnes på årsbasis, men i stedet time for time. Flexafreg-

ning ændrer ikke på afregningen af PSO-tariffen og elafgiften, men kun på afreg-

ning af moms og en eventuel forskel i køb- og salgspris af strøm, fordi forbrug og

produktion nu afregnes hver for sig. Elafgiften samt PSO-tariffen forbliver således

årsnettoafregnet. Flexafregning vil dog betyde en meromkostning på 200-500 kr.

om året ved overgangen til flexafregning for langt de fleste årsnettoafregnede sol-

celleejere. Meromkostningen fremkommer af to elementer: 1) den forventede pris-

forskel på købs- og salgspris af strøm eksempelvis på grund af en avance til elleve-

randøren eller udsving i elprisen på grund af vind og vejr og 2) moms på køb af

strøm.

2. Selskabet Vindstød

Der er flere af bilagene i LFASEs materiale, som ligeledes forholder sig til selskabet

Vindstød. Jeg kan hertil bemærke, at Energinet, gennem den såkaldte aftagepligt,

er forpligtet til at aftage produktionen fra de solcelleanlæg og husstandsvindmøller,

der er blevet godkendt til at modtage pristillæg. Det betyder reelt, at Energinet for-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om kommentar til materiale fra Landsforeningen af Solcelleejeres foretræde den 17/1-19, til energi-, forsynings- og klimaministeren

pligter sig til at sælge eventuel overskudsproduktion fra anlægget på det danske

elmarked og efterfølgende afregne det over for anlægsejeren.

Energinet har således forpligtelsen og ansvaret for håndteringen af aftagepligten,

men kan udlicitere denne opgave, hvilket Energinet har gjort gennem afholdelsen

af et EU-udbud. Her blev Vindstød valgt til at håndtere opgaven for håndteringen af

den producerede strøm fra de årsnettoafregnede egenproducenter. Dermed er det

fra d. 1. januar 2019 Vindstød, der afregner den strøm, som årsnettoafregnede

solcelleanlæg og husstandsvindmøller på flexafregning producerer til elnettet.

Næsten alle årsnettoafregnede solcelleejere er omfattet af den såkaldte 60/40-

ordning og er dermed omfattet af aftagepligten. På 60/40-ordningen er man for sin

årsnettooverskudsproduktion sikret en fast afregningspris på 60 øre/kWh de første

10 år og 40 øre/kWh de følgende 10 år. Pristillægget på 60/40-ordningen udbetales

for årsnettooverskudsproduktionen og udgør forskellen mellem den faste afreg-

ningspris på hhv. 60 eller 40 øre og spotprisen.

Hvis man er omfattet af aftagepligten, skal man som solcelleejer ikke betale for den

ydelse, man får fra Vindstød for eksempel i form af et gebyr eller abonnement, men

blot tilmelde sig udbetaling for produktionen leveret til nettet .

LFASE anfører også i materialet tvivl omkring rollefordelingen mellem Energistyrel-

sen og Energinet. Jeg kan hertil bemærke, at Energinet har det overordnede an-

svar for aftagepligten og har derfor informeret solcelleejerne om, at Vindstød frem-

over vil varetage opgaven med udbetalingen af spotprisen. Det er derimod Energi-

styrelsen, der udbetaler evt. pristillæg for årsnettooverskudsproduktionen.

3. Øjebliksafregning

I henhold til de dele af materialet, som omhandler øjebliksafregning, kan det næv-

nes, at bekendtgørelsen om øjebliksafregning , som trådte i kraft d. 1. februar

2019, fastsætter, at anlægsejere, der ønsker øjebliksafregning, ikke længere skal

søge om godkendelse af deres anlæg hos Energistyrelsen. Fremover skal de alene

sikre sig, at deres anlæg bliver anmeldt til stamdataregistret i forbindelse med, at

anlægget bliver koblet til forbrugsinstallationen. Det skal understreges, at de nye

regler om øjebliksforbrug gælder nye anlæg, og at de ikke ændrer eller ophæver de

eksisterende regler i nettoafregningsbekendtgørelsen. Nettoafregningsbekendtgø-

relsen regulerer alene nettoafregning på timebasis og årsbasis og er fortsat gæl-

dende for de anlæg, som allerede er godkendt efter disse regler.

Dele af LFASEs materiale omhandler også øjebliksafregning, og hvorvidt det er i

strid med det nye EU-direktiv for vedvarende energi, VE-direktivet. VE-direktivet

blev endeligt vedtaget i EU i december 2018 og skal senest implementeres i dansk

https://vesystem.vindstoed.dk/Netto6/signup/powerplant

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206708

Side

2/3

lovgivning d. 30. juni 2021. Der er ikke umiddelbart noget i VE-direktivet, der mod-

siger øjebliksafregning. Vi vil dog formentlig først i løbet af 2021 have det fulde

overblik over, hvordan implementeringen af direktivet foretages i dansk ret og der-

med konkret vil påvirke udbygningen med solceller i Danmark.

4. Sagsbehandlingstider for administrationen solcellestøtteordningerne

Dele af materialet forholder sig også til sagsbehandlingstiderne for administrationen

af solcellestøtteordningerne. Jeg kan hertil oplyse, at administrationen af støtteord-

ninger til solceller overgik fra Energinet til Energistyrelsen d. 1. januar 2018. Der

har i den forbindelse desværre været længere sagsbehandlingstider end normalt.

Energistyrelsen arbejder dog målrettet og løbende på at optimere sagsbehandlin-

gen og afkorte sagsbehandlingstiderne, hvorfor der er afsat flere ressourcer samti-

dig med, at der er implementeret mere automatisering i sagsbehandlingsproces-

serne.

Slutteligt kan jeg bemærke, at dele af LFASEs materiale også omhandler ændrin-

ger på solcelleområdet. Der henvises til svar på spørgsmål 198 alm. del, hvor æn-

dringer i forholdene for ejere af eksisterende solcelleanlæg siden november 2012

gennemgås.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3