EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministeren kan redegøre for undersøgelser, der sammenligner europæiske landes klimaaftryk i forbindelse med produktion af kød- og mejeriprodukter, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

23. august 2017

J nr. 2017-2537

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. juli 2017 stillet mig følgende

spørgsmål 348 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Christian Poll (ALT).

Spørgsmål 348

I den offentlige debat har Landbrug & Fødevarer givet udtryk for, at dansk

landbrug er meget klimaeffektivt, sammenlignet med landbruget i andre eu-

ropæiske lande. Man har henvist til en undersøgelse, hvis resultater er of-

fentliggjort i artiklen ”Greenhouse gas emission profiles of European

livestock

sectors”

af Lesschen m.fl. i tidsskriftet Animal Feed Science and

Technology (2011). I debatten anfører grønne organisationer omvendt, at

dansk landbrug faktisk er mindre klimaeffektivt end en del andre europæiske

lande. Der henvises til en undersøgelse, hvis resultater er offentliggjort i ar-

tiklen

”Greenhouse

gas emissions from the EU livestock sector: A life cycle

assessment carried

out with the CAPRI model” af Weiss m.fl. i tidsskriftet Ag-

riculture, Ecosystems and Environment (2012).

a. Er det ministerens opfattelse, at artiklen ”Greenhouse gas emission profi-

les of European livestock

sectors” af Lesschen m.fl. dokumenterer, at dansk

landbrug er særligt klimaeffektivt, set i et livscyklusperspektiv

(http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0377840111001775) ?

b. Er det ministerens opfattelse, at artiklen ”Greenhouse gas emissions

from

the EU livestock sector: A life cycle assessment carried out with the CAPRI

model” af Weiss m.fl. dokumenterer, at dansk landbrug ikke er særligt klima-

effektivt ift. andre europæiske lande, set i et livscyklusperspektiv (http://

www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880911004415) ?

c. Har ministeren kendskab til andre videnskabelige undersøgelser af dansk

landbrugs klimaeffektivitet, set i et livscyklusperspektiv end Lesschen m.fl.

(2011) og Weiss m.fl. (2012)? Hvis ja, hvad er ministerens vurdering af ho-

vedkonklusionerne i disse videnskabelige undersøgelser?

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministeren kan redegøre for undersøgelser, der sammenligner europæiske landes klimaaftryk i forbindelse med produktion af kød- og mejeriprodukter, til miljø- og fødevareministeren

Svar

Når man forholder sig til resultaterne af livscyklusvurderinger, er det væsent-

lig at være opmærksom på detaljerne i de forudsætninger, der indgår i vurde-

ringerne. Resultaterne af livscyklusvurderinger er generelt meget afhængige

af hvilke datasæt og analytiske tilgange, der anvendes, samt af afgrænsnin-

gerne, dvs. hvor mange aktiviteter, der medregnes.

De studier, der refereres til, peger således i lidt forskellige retninger. Studiet

af Lesschen et al. (2011) viser, at Danmark har den næstlaveste udledning

af drivhusgasser per produceret kilo oksekød blandt EU-landene, og at ud-

ledningerne per kilo svinekød produceret i Danmark ligger under EU-

gennemsnittet. Studiet viser endvidere, at den danske mælkeproduktion har

den laveste klimabelastning per produceret kilo mælk i EU.

Studiet fra Weiss og Leip (2012) viser imidlertid, at Danmarks udledning af

drivhusgasser per produceret kilo oksekød og per produceret kilo mælk lig-

ger over EU-gennemsnittet.

Aarhus Universitet (DCA) har i et notat udarbejdet for NaturErhvervsstyrel-

sen i 2012 vurderet, at Lesschen m.fl. er det mest retvisende studie, da det

datagrundlag, som Weiss m.fl. har anvendt, er behæftet med betydelige fejl.

Fejlen knytter sig til tilpasningen af datagrundlaget, der medfører, at data-

grundlaget for de enkelte lande er ukorrekt.

Samtidig fremhæver Aarhus Universitet, at Lesschen et al. i modsætning til

Weiss og Leip ikke inddrager effekter af ændret arealanvendelse som følge

af foderproduktion og transport af foder. Ifølge AU kan der argumenteres for,

at det ville være mere korrekt at inddrage disse effekter. I henhold til Parisaf-

talen vil udledninger forbundet med foderproduktion i andre lande dog indgå i

disse landes egne drivhusgasregnskaber og reduktionsforpligtelser.

Jeg er ikke på nuværende tidspunkt bekendt med andre livcyklusvurderinger

af landbrugsproduktion, hvor der sammenlignes mellem EU lande. Der fore-

ligger to studier af livscyklusvurderinger af hhv. dansk svinekød og kyllinge-

produktion. Vurderingen af svinekødsproduktionen er udført på Aarhus Uni-

versitet af Nguyen m.fl. i 2011, og viser et aftryk på 3,1 kilo CO2e pr. kilo

kød. Vurderingen af kyllingeproduktionen er foretaget af AgroTech i 2011

(Nielsen m.fl), og viser en drivhusgaspåvirkning ved slagtekyllingeproduktio-

nen på 2,31 kilo CO2 pr. kilo kød.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2