Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2020035_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. februar 2019
J nr.
2019-481
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 28. januar 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 193 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål 193
Mener ministeren, at Energistyrelsens beregningsmetoder i ”Vejledning om mar-
kedsleje ved udlejning af arealer
til brug for digital infrastruktur” fortsat kan anven-
des af offentlige myndigheder i dag?
Svar
Ja. Det er min klare opfattelse, at Energistyrelsens vejledning om markedsleje fort-
sat kan anvendes. Det står offentlige myndigheder frit for, om de vil benytte en af
de foreslåede metoder, der er angivet i vejledningen, eller om de vil benytte andre
metoder, når blot den fastsatte leje afspejler markedslejen.
Energistyrelsen er opmærksom på Ankestyrelsens forhåndsudtalelse af 6. novem-
ber 2018 til Københavns Kommune, hvor Ankestyrelsen i et konkret tilfælde vurde-
rede, at det vil være i strid med kommunalfuldmagtsreglerne, hvis Københavns
Kommune ved at anvende metode 1 i vejledningen udlejer positioner til en pris,
som er lavere end markedslejen. Energistyrelsen har til mig oplyst, at Ankestyrel-
sen udtalte sig i en konkret sag, og at udtalelsen ikke er udtryk for, at vejledningen
generelt set strider imod regler for kommuners opgavevaretagelse.
Der kan være tilfælde, hvor anvendelse af en metode i vejledningen ikke vil være
hensigtsmæssig på grund af konkrete omstændigheder. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor en kommune oplever en generel prisudvikling, der er langt højere
end den offentlige vurdering.
Energistyrelsen forventer inden for kort tid at afgive en generel udtalelse om oven-
stående henvendt til offentlige udlejere af arealer til digital infrastruktur.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar på spørgsmål 192 og 194 alm. del.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1