Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. januar 2019
J nr.
2019-246
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 10. januar 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 177 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikke-medlem Thomas Jensen (S).
Spørgsmål 177
Vil ministeren oplyse, om det er politisk besluttet, at solcelleejere, der er på 20 års-
overgangsordning, skal nettoafregnes nu?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til overgangen til flexafregning for
årsnettoafregnede solcelleejere.
Årsnettoafregnede solcelleejere har hele tiden været årsnettoafregnet af elafgiften
samt PSO. Det vil de også fortsætte med ved overgangen til flexafregning, hvor der
afregnes time for time. Det er således alene elprisen, der vil blive flexafregnet.
Overgangen til flexafregning sker på baggrund af udrulningen af fjernaflæste måle-
re til alle elforbrugere, som er politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget, her-
under Socialdemokratiet den 12. juni 2013 med en ændring af elforsyningsloven.
Loven gennemførte den daværende SRSF-regerings
”Vækstplan
DK
–
stærke virk-
somheder, flere job” fra februar 2013, hvoraf det fremgår, at regeringen vil stille
krav om, at der udrulles fjernaflæste elmålere til hele landet. Udrulningen af fjernaf-
læste målere følger samtidig af EU's eldirektiv.
Fjernaflæste målere gør det muligt at afregne den enkelte elforbruger for forbrug
time for time. Dermed kan vi styre produktion, transport og forbrug af elektricitet, så
vi udnytter energien bedst muligt.
Når man afregnes time for time med flexafregning, vil forbrugerne kunne ændre
deres forbrug hen imod et større forbrug i billigere timer og et mindre forbrug i dyre-
re timer. Med andre ord et forbrug af el, der passer til en mere svingende produkti-
on fra vind og sol, som er en del af den grønne omstilling. Flexafregning er derfor
en vigtig etape på vejen mod fremtidens mere fleksible brug af el, som vil komme
både elsystemet og elforbrugere til gavn.
Overgangen til flexafregning omfatter alle elforbrugere og dermed også solcelleeje-
re. Jeg nedsatte i efteråret 2017 et arbejde, der skulle se på, om der kunne findes
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
www.efkm.dk
Side 1/2