Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2019
J nr.
2018-134
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. januar 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 171 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 171
Kan ministeren bekræfte, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet havde modta-
get Klimarådets hovedrapport fra 2015 flere dage før offentliggørelsen, således
som det fremgår af Peter Birch Sørensens indlæg i Politiken den 21. december
2018: ”Debat: DUPLIK: Klimaministeren er upræcis i sin gengivelse af kontrover-
ser”?
Svar
Jeg kan bekræfte, at jeg modtog Klimarådets hovedrapport fra 2015 få dage før
offentliggørelsen.
I mit indlæg i Politiken d. 19. december 2018 "Kontrovers eller politisk pres" henvi-
ser jeg dog ikke til offentliggørelsen af hovedrapporten, men derimod til offentliggø-
relsen af en analyse fra 2015, der udkom forud for Klimarådets hovedrapport. Det
drejer sig om Klimarådets analyse af Danmarks internationale klimaposition.
Jeg beskriver i Politiken, at Klimarådet havde sendt denne analyse til medierne, før
jeg som minister havde mulighed for at orientere mig i analysen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
www.efkm.dk
Side 1/1