EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm. om, reglerne for at fremføre skattemæssige underskud fra en periode til en anden og fra et oliefelt til et andet, til skatteministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

6. februar 2019

J.nr. 2019 - 179

Til Folketinget

–

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 163 af 21. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm. om, reglerne for at fremføre skattemæssige underskud fra en periode til en anden og fra et oliefelt til et andet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for reglerne for at fremføre skattemæssige underskud fra en

periode til en anden og fra et oliefelt til et andet, herunder både tidligere og nuværende

regler, herunder redegøre for Norecos muligheder for at fratrække underskud i andre akti-

viteter i den danske del af Nordsøen, herunder set i forhold til aftalen fra 2003, hvor be-

grænsningen for overførsel af feltunderskud blev ændret til mulighed for overførsel af

feltunderskud i årene 2003 til 2016 med maksimale procenter op til samlet 71% og deref-

ter bortfald af resterende skattemæssigt underskud.

Svar

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas, sker dels via

den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat (kulbrinteskattelovens kapitel 2), dels

via den særlige kulbrinteskat (kulbrinteskattelovens kapitel 3 A). Selskabsskatten udgør i

alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægsselskabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52

pct. Selskabsskatten kan fradrages ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares

kulbrinteskat.

Underskud i den selskabsskattepligtige indkomst kan uden tidsbegrænsning fremføres til

fradrag i tilsvarende indkomst i senere indkomstår, og underskuddene kan også overføres

til fradrag i anden indkomst.

Underskud i den skattepligtige kulbrinteindkomst kan ligeledes uden tidsbegrænsning

fremføres til fradrag i tilsvarende indkomst fra senere indkomstår, men kan derimod ikke

overføres til fradrag i anden indkomst.

Der er efter de nugældende regler ikke bestemmelser om, at indkomsten ved indvindings-

virksomhed skal opgøres særskilt for hvert enkelt felt. Der er derfor ikke noget til hinder

for, at et underskud oparbejdet ved aktiviteter i ét felt, fradrages i overskud ved aktiviteter

i et andet felt. Dette gælder både i relation til den selskabsskattepligtige indkomst og i re-

lation til den skattepligtige kulbrinteindkomst.

Når et selskab deltager i en skattefri fusion er udgangspunktet, at det fortaber adgangen til

at fremføre skattemæssige underskud fra tiden før fusionen. Det gælder, uanset hvilket af

de fusionerende selskaber der er det modtagende selskab i fusionen, dvs. det selskab der

fortsat består efter fusionens gennemførelse. Formålet hermed er at undgå skatteudnyt-

telse ved handel med underskudsselskaber.

Udgangspunktet om underskudsfortabelse fraviges dog ved fusion af selskaber, der inden

fusionen har været sambeskattede, og som i kraft heraf allerede har haft adgang til at ud-

nytte hinandens fremførselsberettigede underskud. Sådanne selskaber vil altså også efter

fusionen fortsat kunne fradrage underskud hidrørende fra tiden før den skattefrie fusion.

Tidligere gjaldt der for alle selskaber med virksomhed med indvinding af olie og gas regler

om, at den skattepligtige kulbrinteindkomst skulle opgøres for hvert felt for sig. Udgifter

Side 2 af 3

kunne kun fratrækkes, i det omfang de vedrørte indkomsten fra feltet. Når indkomstop-

gørelsen for de enkelte felter var foretaget, var det herefter kun de positive feltindkom-

ster, der indgik ved opgørelsen af den samlede skattepligtige kulbrinteindkomst. Under-

skud i ét felt (feltunderskud) kunne altså hverken overføres eller fremføres til fradrag i

den samlede skattepligtige kulbrinteindkomst.

Disse særlige regler, der fremgik af kulbrinteskattelovens kapitel 3, blev pr. 1. januar 2004

erstattet af de nugældende regler i kapitel 3 A for så vidt angår dels selskaber, der udøver

deres aktiviteter på grundlag af en tilladelse, der er tildelt den 1. januar 2004 eller senere,

dels virksomhed i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962.

Bortset fra virksomhed i henhold til eneretsbevillingen kunne selskaber, der udøvede de-

res aktiviteter på grundlag af en tilladelse, der var tildelt inden 1. januar 2004, frem til 1.

januar 2014 vælge fortsat at betale kulbrinteskat efter de gamle regler i kulbrinteskattelo-

vens kapitel 3. Med virkning fra 1. januar 2014 overgik alle selskaber til beskatning efter

de nugældende regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A.

Der er fastsat særlige overgangsregler for adgangen til at udnytte feltunderskud efter de

gamle regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3. Efter disse regler kan uudnyttede feltunder-

skud fremføres til fradrag i kulbrinteindkomsten efter kap. 3 A med 2�½ pct. i to år og

derefter 6 pct. i 11 år, dvs. at i alt 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud kan fradrages

over en 13-årig periode. Resterende uudnyttede feltunderskud bortfalder.

Overgangsreglerne har ikke længere betydning for virksomhed i henhold til eneretsbevil-

lingen, da den omtalte 13-årige periode fra overgangen til beskatning efter kulbrinteskat-

telovens kapitel 3 A nu er udløbet. Virksomheder, der først pr. 1. januar 2014 overgik til

beskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, kan derimod fortsat være omfattet af

overgangsreglerne. Dette gælder bl.a. for Noreco.

For feltunderskud omfattet af overgangsreglerne gælder en særlig regel, hvorefter adgan-

gen til at udnytte de fremførselsberettigede feltunderskud ikke fortabes for det selskab,

der er fortsættende (modtagende) selskab i en skattefri fusion.

Side 3 af 3