Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2001207_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2019
J nr.
2016-1435
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
har i brev af 20. december 2018 stillet mig følgende spørgsmål 159 alm. del, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 159
Idet der henvises til indlægget fra finansministeren, der fungerede som energi-,
forsynings- og klimaminister, under 3. behandling af L 97, ønskes oplyst, om det er
rigtigt forstået, at hvis en kommune har stillet garanti under udtrykkelig forudsæt-
ning om, at selskabets økonomi om nødvendigt kan sikres ved at pålægge forbli-
velsespligt, og kommunen derfor ser sig nødsaget til at frafalde garantien, må
KommuneKredit kræve lånet indfriet.
Svar
Jeg vil indledningsvist slå fast, at regeringen ikke vil fjerne muligheden for at stille
kommunale garantier.
Jeg vil dertil understrege, at L 97 alene ophæver kommunernes adgang til at på-
lægge tilslutnings- og forblivelsespligt i områder, der i dag ikke er omfattet af disse
pligter. Loven har således alene et fremadrettet sigte, mens eksisterende forpligtel-
ser ikke ophæves.
Dertil kommer, at KommuneKredit i deres høringssvar anførte, at L 97 ikke i sig
selv ændrer på, at investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg udgør en offent-
lig opgave, som KommuneKredit kan yde finansiering til.
På den baggrund er det forventningen, at L 97 ikke i sig selv vil ændre på Kommu-
neKredits praksis for at yde lån til kollektiv varmeforsyning.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2802
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1